Danske telefirmaer skyder regeringens vækstplan ned: Kan ikke se den virke

Skuffelse og skuldertræk er to af de første følelser, der melder sig hos den hårdt pressede danske teleindustri, efter regeringen er klar med sin it-vækstplan. Læs her, hvorfor telebranchen er skuffet.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Jublen over regeringens længe ventede it-vækstplan er til at overse hos Teleindustrien, der er den danske teleindustris brancheorganisation.

Teletoppen er faktisk på godt gammeldaws dansk megaskuffede over indholdet i planen - eller rettere: Det manglende indhold i den indtil videre kun lækkede plan.

For mens Teleindustrien havde fokus på erhvervspolitik, stimulere investeringerne og vel nok gerne havde set, hvor de næste pengesækkes skulle hives hjem, er der i planen stor fokus på at få bragt mobil- og internettet helt ud til kanten af Danmark ved hjælp af teleselskabernes master og kabler.

Blandt andet er der i regeringsrapporten fokus på, at der skal opstilles dækningskrav i de kommende mobil-auktioner, og at teleselskaberne skal benyttes hinandens netværk til at bringe signalerne ud til mobilhullerne.

Men der er i udspillet slet ikke fokus på at tiltrække investeringer og gøre det attraktivt for selskaberne at udbygge infrastrukturen, siger Teleindustriens direktør Jakob Willer. 

"Samlet set kan jeg ikke se, hvordan denne vækstplan skal gøre det mere attraktivt at investere i infrastrukturen i Danmark. Og vi har brug for massive investeringer i infrastrukturen for at kunne sikre tilstrækkelig dækning og kapacitet til forbrugerne," forklarer han til Computerworld.

Udkants-agenda vandt

Han erkender, at det har været opad bakke at få banket vækst-dagsorden i it- og teleinfrastrukturen ind på Christiansborgs lystavler.

For det må da konstateres, at agendaen om den manglende mobil- og netdækning i Udkantsdanmark har vundet over teleindustriens satsninger på vækst i et marked, som der årligt investeres seks milliarder kroner i, og som teleselskaberne har vigende indtægter på.

"Dækning af mobilhuller er naturligvis en vigtig problemstilling, men jeg synes, at det er ærgerligt, at den tager helt over i det vækstudspil, som regeringen er på vej med," lyder det fra Jakob Willer.

Han mener, at der i stedet skulle fokuseres på tre hovedområder, hvis man som politiker ønsker en vækst-agenda.

Det drejer sig om: Stimulering af efterspørgslen, fokus på at fjerne barrierer og så en modernisering af teleforliget fra 1999.

Stimulering, fjern og modernisér

I Jakob Willers optik kunne efterspørgslen stimuleres, hvis regeringen gik mere ambitiøst til værks med udrulning af eksempelvis telemedicin og velfærdsteknologier i det ganske land.

Fokus på fjernelse af barrierer kunne eksempelvis være de hårde forhandlinger, som teleselskaberne gang på gang må ud i med kommunerne, når der skal opsættes mobilmaster rundt om i landet, omkostninger til logning, de sektorspecifikke forbrugerregler, eller den nye vejlov med bod og dyre omlægninger af kabler.

"Det kunne selvfølgelig også være længden på de bindingsperioder, som teleselskaberne må tilbyde kunderne," siger han om en problemstilling, der tidligere har været vendt mange gange i Computerworld.

Slutteligt kunne en modernisering af teleforliget fra 1999 indebære nogle klarere rammer for, hvordan telebranchen fremover vil blive stimuleret til at foretage de nødvendige milliardstore investeringer i kabler og master.

"Det nuværende teleforlig har nogle grundlæggende fornuftige principper med markedsbaseret udvikling og teknologineutral regulering," siger Jakob Willer.

"Men vi har brug for fornyet bred opbakning til politikken, og vi har brug for at sætte rammerne for for eksempel, hvilken rolle kommunerne skal spille. Det burde sikres, at kommuner ikke skal ud og konkurrere med teleselskaber om udrulning af WiFi men kan hjælpe til på måder der ikke skævvrider markedet," siger Jakob Willer, efter der har været flere historier om netop den problemstilling.

Han peger i den sammenhæng på, at en modernisering af telereguleringen givetvis også ville kunne finde en model for, hvordan mobil- og internettet kan komme helt derud, hvor der er rigtig langt mellem husene.

Den mulighed skal han dog ikke tænke på længere, for politikerne er på trapperne med deres egne løsninger i form af den kommende it-vækstpakke.

Læs også:
Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS