Danske telefirmaer skyder regeringens vækstplan ned: Kan ikke se den virke

Skuffelse og skuldertræk er to af de første følelser, der melder sig hos den hårdt pressede danske teleindustri, efter regeringen er klar med sin it-vækstplan. Læs her, hvorfor telebranchen er skuffet.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Jublen over regeringens længe ventede it-vækstplan er til at overse hos Teleindustrien, der er den danske teleindustris brancheorganisation.

Teletoppen er faktisk på godt gammeldaws dansk megaskuffede over indholdet i planen - eller rettere: Det manglende indhold i den indtil videre kun lækkede plan.

For mens Teleindustrien havde fokus på erhvervspolitik, stimulere investeringerne og vel nok gerne havde set, hvor de næste pengesækkes skulle hives hjem, er der i planen stor fokus på at få bragt mobil- og internettet helt ud til kanten af Danmark ved hjælp af teleselskabernes master og kabler.

Blandt andet er der i regeringsrapporten fokus på, at der skal opstilles dækningskrav i de kommende mobil-auktioner, og at teleselskaberne skal benyttes hinandens netværk til at bringe signalerne ud til mobilhullerne.

Men der er i udspillet slet ikke fokus på at tiltrække investeringer og gøre det attraktivt for selskaberne at udbygge infrastrukturen, siger Teleindustriens direktør Jakob Willer. 

"Samlet set kan jeg ikke se, hvordan denne vækstplan skal gøre det mere attraktivt at investere i infrastrukturen i Danmark. Og vi har brug for massive investeringer i infrastrukturen for at kunne sikre tilstrækkelig dækning og kapacitet til forbrugerne," forklarer han til Computerworld.

Udkants-agenda vandt

Han erkender, at det har været opad bakke at få banket vækst-dagsorden i it- og teleinfrastrukturen ind på Christiansborgs lystavler.

For det må da konstateres, at agendaen om den manglende mobil- og netdækning i Udkantsdanmark har vundet over teleindustriens satsninger på vækst i et marked, som der årligt investeres seks milliarder kroner i, og som teleselskaberne har vigende indtægter på.

"Dækning af mobilhuller er naturligvis en vigtig problemstilling, men jeg synes, at det er ærgerligt, at den tager helt over i det vækstudspil, som regeringen er på vej med," lyder det fra Jakob Willer.

Han mener, at der i stedet skulle fokuseres på tre hovedområder, hvis man som politiker ønsker en vækst-agenda.

Det drejer sig om: Stimulering af efterspørgslen, fokus på at fjerne barrierer og så en modernisering af teleforliget fra 1999.

Stimulering, fjern og modernisér

I Jakob Willers optik kunne efterspørgslen stimuleres, hvis regeringen gik mere ambitiøst til værks med udrulning af eksempelvis telemedicin og velfærdsteknologier i det ganske land.

Fokus på fjernelse af barrierer kunne eksempelvis være de hårde forhandlinger, som teleselskaberne gang på gang må ud i med kommunerne, når der skal opsættes mobilmaster rundt om i landet, omkostninger til logning, de sektorspecifikke forbrugerregler, eller den nye vejlov med bod og dyre omlægninger af kabler.

"Det kunne selvfølgelig også være længden på de bindingsperioder, som teleselskaberne må tilbyde kunderne," siger han om en problemstilling, der tidligere har været vendt mange gange i Computerworld.

Slutteligt kunne en modernisering af teleforliget fra 1999 indebære nogle klarere rammer for, hvordan telebranchen fremover vil blive stimuleret til at foretage de nødvendige milliardstore investeringer i kabler og master.

"Det nuværende teleforlig har nogle grundlæggende fornuftige principper med markedsbaseret udvikling og teknologineutral regulering," siger Jakob Willer.

"Men vi har brug for fornyet bred opbakning til politikken, og vi har brug for at sætte rammerne for for eksempel, hvilken rolle kommunerne skal spille. Det burde sikres, at kommuner ikke skal ud og konkurrere med teleselskaber om udrulning af WiFi men kan hjælpe til på måder der ikke skævvrider markedet," siger Jakob Willer, efter der har været flere historier om netop den problemstilling.

Han peger i den sammenhæng på, at en modernisering af telereguleringen givetvis også ville kunne finde en model for, hvordan mobil- og internettet kan komme helt derud, hvor der er rigtig langt mellem husene.

Den mulighed skal han dog ikke tænke på længere, for politikerne er på trapperne med deres egne løsninger i form af den kommende it-vækstpakke.

Læs også:
Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

    Anders Christensen

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S