Danske telefirmaer skyder regeringens vækstplan ned: Kan ikke se den virke

Skuffelse og skuldertræk er to af de første følelser, der melder sig hos den hårdt pressede danske teleindustri, efter regeringen er klar med sin it-vækstplan. Læs her, hvorfor telebranchen er skuffet.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Jublen over regeringens længe ventede it-vækstplan er til at overse hos Teleindustrien, der er den danske teleindustris brancheorganisation.

Teletoppen er faktisk på godt gammeldaws dansk megaskuffede over indholdet i planen - eller rettere: Det manglende indhold i den indtil videre kun lækkede plan.

For mens Teleindustrien havde fokus på erhvervspolitik, stimulere investeringerne og vel nok gerne havde set, hvor de næste pengesækkes skulle hives hjem, er der i planen stor fokus på at få bragt mobil- og internettet helt ud til kanten af Danmark ved hjælp af teleselskabernes master og kabler.

Blandt andet er der i regeringsrapporten fokus på, at der skal opstilles dækningskrav i de kommende mobil-auktioner, og at teleselskaberne skal benyttes hinandens netværk til at bringe signalerne ud til mobilhullerne.

Men der er i udspillet slet ikke fokus på at tiltrække investeringer og gøre det attraktivt for selskaberne at udbygge infrastrukturen, siger Teleindustriens direktør Jakob Willer. 

"Samlet set kan jeg ikke se, hvordan denne vækstplan skal gøre det mere attraktivt at investere i infrastrukturen i Danmark. Og vi har brug for massive investeringer i infrastrukturen for at kunne sikre tilstrækkelig dækning og kapacitet til forbrugerne," forklarer han til Computerworld.

Udkants-agenda vandt

Han erkender, at det har været opad bakke at få banket vækst-dagsorden i it- og teleinfrastrukturen ind på Christiansborgs lystavler.

For det må da konstateres, at agendaen om den manglende mobil- og netdækning i Udkantsdanmark har vundet over teleindustriens satsninger på vækst i et marked, som der årligt investeres seks milliarder kroner i, og som teleselskaberne har vigende indtægter på.

"Dækning af mobilhuller er naturligvis en vigtig problemstilling, men jeg synes, at det er ærgerligt, at den tager helt over i det vækstudspil, som regeringen er på vej med," lyder det fra Jakob Willer.

Han mener, at der i stedet skulle fokuseres på tre hovedområder, hvis man som politiker ønsker en vækst-agenda.

Det drejer sig om: Stimulering af efterspørgslen, fokus på at fjerne barrierer og så en modernisering af teleforliget fra 1999.

Stimulering, fjern og modernisér

I Jakob Willers optik kunne efterspørgslen stimuleres, hvis regeringen gik mere ambitiøst til værks med udrulning af eksempelvis telemedicin og velfærdsteknologier i det ganske land.

Fokus på fjernelse af barrierer kunne eksempelvis være de hårde forhandlinger, som teleselskaberne gang på gang må ud i med kommunerne, når der skal opsættes mobilmaster rundt om i landet, omkostninger til logning, de sektorspecifikke forbrugerregler, eller den nye vejlov med bod og dyre omlægninger af kabler.

"Det kunne selvfølgelig også være længden på de bindingsperioder, som teleselskaberne må tilbyde kunderne," siger han om en problemstilling, der tidligere har været vendt mange gange i Computerworld.

Slutteligt kunne en modernisering af teleforliget fra 1999 indebære nogle klarere rammer for, hvordan telebranchen fremover vil blive stimuleret til at foretage de nødvendige milliardstore investeringer i kabler og master.

"Det nuværende teleforlig har nogle grundlæggende fornuftige principper med markedsbaseret udvikling og teknologineutral regulering," siger Jakob Willer.

"Men vi har brug for fornyet bred opbakning til politikken, og vi har brug for at sætte rammerne for for eksempel, hvilken rolle kommunerne skal spille. Det burde sikres, at kommuner ikke skal ud og konkurrere med teleselskaber om udrulning af WiFi men kan hjælpe til på måder der ikke skævvrider markedet," siger Jakob Willer, efter der har været flere historier om netop den problemstilling.

Han peger i den sammenhæng på, at en modernisering af telereguleringen givetvis også ville kunne finde en model for, hvordan mobil- og internettet kan komme helt derud, hvor der er rigtig langt mellem husene.

Den mulighed skal han dog ikke tænke på længere, for politikerne er på trapperne med deres egne løsninger i form af den kommende it-vækstpakke.

Læs også:
Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Axcess Nordic

    AI i kundeservice kræver mere end ny teknologi

    AI er på vej ind i danske kontaktcentre, men uklare mål, tunge processer og et opsplittet systemlandskab spænder mange steder ben for resultaterne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job