Danske Endomondo solgt for halv milliard kroner

Et amerikansk firma har netop købt danske Endomondo for en halv milliard kroner.

Artikel top billede

Det går stærkt for den danske sports-app Endomondo, der er blevet hentet af 25 millioner fitness-interesserede brugere verden rundt.

Den amerikanske sportstøjsproducent Under Armor har gravet dybt i pungen og fundet 575 millioner kroner frem til at købe selskabet for.

Endomondo har en stor samling af data om sine brugere, og det er netop disse informationer, der har gjort den danske app-succes til en guldrandet forretning.

"Vi samler sindssygt mange data ind. Bare på en enkelt løbetur kan der sagtens være tusinde GPS-punkter, og vi vil gerne være endnu bedre til at udnytte de data. Derfor vil vi på et tidspunkt gerne have fat i folk, som kan tage en ordentlig stak data og hjælpe os med at bygge et endnu bedre produkt og forstå vores brugere endnu bedre," har Mette Lykke, der en af virksomhedens tre stiftere tidligere sagt til Computerworld.

Startede i 2007

Endomondo blev stiftet i 2007 af Mette Lykke, Christian Birk og Jakob Jønck, der alle er tidligere McKinsey-konsulenter med et ønske om at skabe et produkt, der kan gøre motion sjovere.

Brugeren kan både logge på Endomondo via en app og via websitet. Men Endomondo er først og fremmest en app, der lever på folks smartphones.

Her bruger app'en telefonens gps til at tracke brugerens løbeture. Den kortlægger ruten og giver dig blandt andet oplysninger om tider og gennemsnitshastigheder.

I dag tilbydes nogle af de samme funktioner dog af en af tidens store trends, fitness-trackere. Det er typisk armbånd som Nike Fuelband, Fitbit og Jawbone Up, der eksempelvis kan måle, hvor meget brugeren bevæger sig i løbet af en dag.

Under Armour, der nok er mest kendt for sportstøj, samarbejder dog også med telefonproducenten HTC og har tidligere købt andre firmaer med produkter til fitness-entusiaster. 

Endomondo har 25 ansatte.

Rygter om et salg i øvrigt har stået på længe: Danske Endomondo kan være meget tæt på at blive solgt

Læs også:

Danske iværksættere: Vi kan forudsige, hvornår du løber næste gang

Populær dansk løbe-app dropper Silicon Valley: Derfor foretrækker vi København

Endomondo satser millioner på at få fodfæste i USA

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

Alexander Bendix

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S