Chipsættet: Nervesystemet i din pc

Nord og syd

I en computer er processoren ikke meget værd, hvis den ikke modtager instruktioner og data og sender resultatet af beregningerne det rigtige sted hen. Her kommer det vigtige chipsæt, der sidder på bundkortet i enhver pc, ind i billedet. Det er nemlig chipsættets opgave at sørge for, at kommunikationen mellem processoren og systemhukommelsen, grafikkort, harddiske, cd/dvd-drev og diverse andre indre og ydre enheder forløber, som den skal.

Chipsættet på et bundkort består traditionelt af to chips, nemlig Northbridge og Southbridge. Det er chipsættets Northbridge, der har den tætteste kontakt til processoren, for det er denne chip, der rummer hukommelses-controlleren. Dermed er den afgørende for, hvilken type RAM, der skal benyttes i pc'en.

Diagrammet for et chipsæt røber, at der er nok at holde styr på. Her er det de to chips i Intels 815E, der er skitseret.

I den moderne Northbridge finder man også controlleren til AGP-bussen. Førhen sad grafikkortet på PCI-bussen, men stigningen i de datamængder, der skal overføres fra processoren til grafikkortet, betød, at grafikkortet havde brug for en separat, hurtig bus med tæt forbindelse til processoren.

Chipsættets Southbridge skal sørge for forbindelsen til øvrige komponenter og enheder tilsluttet bundkortet. Southbridge styrer mus og tastatur, og PCI-controlleren varetager kommunikationen med de indstikskort, der sidder i bundkortets PCI-sokler. Det kan være modem, netkort eller lydkort. Chippen rummer endvidere controller til serielle og parallelle porte, harddiske og cd/dvd-drev samt USB-enheder.

Integration

De første pc'er havde stort set en mikrochip til hver af de mange opgaver, som chipsættet klarer i dag. Udviklingen mod større integration er ikke slut endnu, og stadig flere funktioner får plads i chipsættet. Ved at samle en masse funktioner i få chips kan de samlede omkostninger til en pc nedbringes væsentligt, og bundkortene kan blive fysisk mindre, hvilket igen kan betyde mindre og kønnere pc'er.

De nyeste chipsæt har indbygget Ethernet, modem og lyd, hvilket gør det nemt og billigt at forsyne pc'en med disse funktioner. Chipsæt med integreret grafik bliver også stadig mere populære til kontor-pc'er, hvis brugere ikke har særlig store krav til 3D-grafik. Til krævende 3D-grafik har man stadig brug for et egentligt grafikkort, men det vil der måske blive lavet om på i fremtiden, for eksempel når Nvidia lancerer chipsæt med integreret GeForce-grafik.

SiS730S til Athlon og Duron er et chipsæt bestående af en enkelt chip, der endda har integreret grafik.

Længst fremme med integrationen er chipsætproducenten SiS , som fremstiller chipsæt med integreret grafik til både Intel Pentium III og AMD Athlon. Disse chipsæt ved navn SiS630 og SiS730S består af en enkelt chip, og spørgsmålet er, om man så overhovedet kan snakke om chipsæt længere. Tendensen går mod endnu flere integrerede funktioner på chipsættet, og vi vil snart se chipsæt med controllere til USB 2.0, FireWire, SCSI og IDE RAID.

Ideen om at fremstille hele systemer på en chip har også været fremme med jævne mellemrum. Her skal processor, grafik og alle chipsættets normale funktioner være samlet på en enkelt chip. Intel har indtil videre skrinlagt planerne om en sådan chip, der ellers allerede havde fået kodenavnet Timna, og det ser ikke ud til, at en "system-on-a-chip"-løsning til pc'er er lige om hjørnet. Til gengæld har National Semiconductor haft held til at fremstille en sådan super-integreret chip til webpads.

RDRAM kontra DDR RAM

De sidste par år har markedet for chipsæt været præget af en kamp mellem amerikanske Intel og taiwanske VIA. Intel har haft størst succes med chipsættene i 815-serien til Pentium III og Celeron. VIA har ikke haft mindre held med chipsættene i Apollo-serien, der både fås til Intels og AMD's processorer, for ikke at glemme VIA's egne C3-processor, som vi dog ikke har set meget til herhjemme. Alle disse chipsæt fås både med og uden integreret grafik.

Det store salg har indtil videre været i chipsæt, der understøtter PC133 SDRAM. Denne type hukommelse er imidlertid ved at være for langsom i forhold til processorerne, og nye RAM-teknologier er dukket op. Da det er chipsættet, der styrer, hvilken hukommelse der understøttes, er krigen om chipsæt-markedet også en krig om systemhukommelsen.

Det eneste chipsæt, der indtil videre understøtter Pentium 4, er Intels 850, der kun kan bruge RDRAM. Denne hukommelsestype er meget anderledes end almindelig SDRAM, og den er både hurtigere og dyrere. En stor del af branchen tror ikke på RDRAM som fremtidens foretrukne hukommelse til pc'er, og de satser på DDR RAM i stedet. Teknologien bag DDR RAM er ikke meget forskellig fra SDRAM, blot kan der overføres flere data pr. clockcykclus, hvilket gør RAM-typen hurtigere end almindelig SDRAM, uden at den er voldsomt dyrere.

VIA's Apollo KT266 er det mest populære chipsæt til Athlon og DDR RAM.

De taiwanske chipsætproducenter med VIA i spidsen foretrækker at understøtte DDR RAM frem for RDRAM. Chipsættene VIA Apollo Pro266 og VIA Apollo KT266 til henholdsvis Pentium III og Athlon understøtter DDR RAM, og ligeså gør SiS735 og SiS635 fra SiS og ALiMAGiK 1 fra ALi. AMD har også lavet chipsættet AMD760 til DDR RAM, men AMD betragter ikke chipsæt som et kerneområde. Indtil videre lader det ikke til, at man får det helt store ud af at skifte fra 133 MHz SDRAM til 266 MHz DDR RAM, men det kan blot være et spørgsmål om børnesygdomme i chipsæt og bundkort.

Det varer ikke længe, før der dukker Pentium 4-chipsæt op, der understøtter DDR RAM. Intel har givet et par af konkurrenterne lov til at lave disse chipsæt, og chipgiganten vil også selv snart fremstille chipsæt til SDRAM og senere DDR RAM. Spørgsmålet er, om det vil betyde et endeligt farvel til RDRAM på pc-platformen.