Midt i fyringssæsonen: HP ansætter nye sælgere i Danmark

HP har varslet fyringer af 85.000 ansatte på globalt plan. Men i Danmark går selskabet den modsatte vej og ansætter flere sælgere.

Artikel top billede

Om præcis fem dage splitter it-giganten HP officielt sin forretning op i to selvstændige selskaber: HP Inc., som skal tage sig af printere, pc'er og devices - og HP Enterprise, som skal levere løsninger til blandt andet servere, netværk, software og services.

Samtidig med opsplitningen har HP-koncernen varslet dramatiske nedskæringer i bemandingen, som, på globalt plan vil koste op mod 85.000 ansatte jobbet.

Den øvelse skal på engang banke omkostningerne i bund og bringe HP på omgangshøjde med det globale it-marked, hvor HP de seneste år har haft mere end svært ved at holde trit med både konkurrenter og de teknologiske trends.

Læs mere om det her:
HP splittes op i to danske selskaber: Her er de to nye topchefer i Danmark

Men mens fyringstruslerne rumler i horisonten, går man den modsatte vej i HP's danske pc- og printdivision (som fra på mandag altså hedder HP Inc.) og opruster sin salgsstyrke.

Over de sidste tre måneder har man ansat fem nye medarbejdere i salgsafdelingen. Og lige nu har man derudover tre-fire ubesatte stillinger, fortæller Adam Vieth, der er nybagt chef for pc-salget til erhvervskunder.

"I det nye HP Inc. svarer det til, at vi udvider styrken i salg og salgssupport med mere end ti procent, så vi når op på 65-70 dedikerede medarbejdere, som retter sig mod forhandlere og distribution," siger Adam Vieth.

Vil vinde markedsandele

De nye salgsfolk hos HP skal beskæftige sig med det kommercielle marked med særligt fokus på mellemstore kunder og de helt store enterprise-kunder plus det offentlige marked.

Adam Vieth lægger ikke skjul på, at oprustningen af salgsstyrken i HP's pc- og printforretning hænger tæt sammen med HP's forventninger om at kunne vinde markedsandele.

"Sammenligner vi os med HP i andre lande, har vi ikke helt haft det antal folk i marken, som vores mål om vækst i markedsandele berettiger til," siger Adam Vieth.

Udvidelsen af salgsstyrken i HP's pc- og printforretning kan tages som en indikator for, at kommende fyringer både i Danmark i resten af HP-koncernen især vil ramme i den del af forretningen, der fra på mandag hedder HP Enterprise.

Forhandlere, som Computerworld har talt med peger på, at et af HP's problemer er, at det mere komplekse salg af løsninger indenfor server/storage, software og services har gjort de interne forretningsgange unødigt bureaukratiske.

Derfor er der en del "overflødigt fedt", som der kan skæres i, lyder vurderingen.

En del af de kommende nedskæringer vil givetvis også blive gennemført ved at HP nedlægger eller frasælger større eller mindre forretningsområder.

I HP's danske forretning er det endnu ikke meldt ud, om de globale nedskæringer også vil føre til fyringer her.

Læs også:
HP dropper sin offentlige sky

HP-topboss angriber Dell efter EMC-opkøb: De gode opfindelser bliver tabt på gulvet

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S