Mød Alphabets seks milliard-forretninger - Google er kun den ene

Googles moderselskab Alphabet svinger dirigentstokken på seks store forretningsområder, som hver især har kapret mere end én milliard brugere. Se de seks områder, hvor brugerne vælter ind.

Artikel top billede

Googles moderselskab Alphabet har et solidt tag i teknologibrugere i hele verden.

Således har selskabet ikke færre end seks forretningsområder med mere end én milliard brugere.

Det gælder Google-søgemaskinen, videositet YouTube opkøbt i 2006, mobilsystemet Android fra 2007, Google Maps, Google Play og Chrome-browseren.

Dermed er Google, undskyld Alphabet, ikke bare dominerende på søgemarkedet.

Læs også: Google fjernet fra det store landkort: Nu hedder selskabet 'Alphabet'

Selskabet er også toneangivende inden for online-videoer, mobilmarkedet, kort-apps og i browser-kampen, hvor Google for godt tre år siden vippede Microsofts Internet Explorer væk som den mest populære browser efter halvandet årti i førersædet.

Kan væksten vare ved?

Ved at være førende inden for seks markante områder må Alphabet siges at være uofficiel verdensmester i forbruger-it, selvom Apple er det selskab, der hiver mest guld hjem på kistebunden.

Modsat Apples forretningsstrategi med at bundle alle produkter sammen og tage en ganske eksklusiv pris for produkterne, er de fleste af Googles forretningsområder ganske gratis - hvis man ellers lige ser bort fra ens dataafgivelse og de målrettede reklamer, som er Googles kerneforretning.

Læs også: Google dropper 'don't be evil'-slogan i nyt hovedselskab

Ifølge mediet Adweek oversteg mobilsøgningerne på Google-søgemaskinen i sidste måned for første gang nogensinde antallet af desktop-søgninger i selskabets søgemaskine.

Det har fået iagttagere til at stille spørgsmålstegn ved, om Googles økonomiske vækst kan fortsætte med uformindsket styrke, da selv den største Android-telefon ikke kan klemme lige så mange reklamer ind på skærmen som en desktop-computer.

Gmail på vej i fint selskab

Men med en årlig omsætning på knap 450 milliarder kroner og indtjening på 100 milliarder kroner, varer det nok også en rum tid, før tanken hos Alphabet er løbet tør.

Ude i horisonten venter så endnu flere Google-boblere, der kan runde en milliard brugere.

Forrest i denne kø står Gmail, der med sine cirka 900 millioner brugere vel er det næste Google-produkt, der runder én milliard brugere.

Læs også:

Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab 'Alphabet'

Netcompany A/S

IT Manager

Midtjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Projektleder / Technical Delivery Manager – Dataplatform og Digitalt Fundament

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Rikke Badsberg som ServiceNow Specialist. Hun kommer fra en stilling som ServiceNow administrator and developer hos Kamstrup. Nyt job

Rikke Badsberg

Adeno K/S

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg

inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

Lasse Fletcher

inciro K/S