Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om

Computerworld har kunnet afsløre, at staten siden mindst 2014 har overvejet et opgør med en række store it-leverandører. Læs her, hvad der i virkeligheden er på spil.

Artikel top billede

Computerworld kunne tirsdag afsløre, at centrale embedsmænd fra blandt andet SKAT, Digitaliseringsstyrelsen og Rigspolitiet siden minimum 2014 har været involveret i seriøse drøftelser om et opgør med en række store it-leverandører.

Læs den historie her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandører

Det er en god og nødvendig opgave, hvor de involverede embedsmænd fortjener ros for at udvise rettidig omhu.

Og det er et helt andet og mere grundlæggende opgør, end de manglende it-udbud, som Computerworld før har afsløret.

For mens de manglende udbud handlede om millioner, så handler leverandør-opgøret her om milliarder.

Alene i 2014, det år hvor Computerworlds første lækkede oplysninger er fra, brugte staten mindst 3,8 milliarder på it-ydelser. Heraf alene 1,7 milliarder på it-konsulenter.

Det største problem er ikke pengene

Det største problem er dog ikke pengene. Det er, at Computerworlds oplysninger antyder, at staten på mange måde er låst fast.

Fast fordi mange centrale offentlige opgaver og løsninger stadig er afhængige af gamle it-løsninger, de såkaldte legacy-systemer. Og fast fordi de legacy-systemer, som embedsmændene udtrykker bekymring omkring, samtidig er uløseligt bundet til en enkelt leverandør.

Det er en klassisk vendor lock-in situation, hvor man over tid bliver stadig mere afhængig af en bestemt teknologi eller virksomhed. Det samme rammer også mange private virksomheder, men situationen er desto mere kritisk, når selve statens handlemuligheder begrænses af afhængigheden af få, ofte udenlandske, leverandører.

Tag bare en nuværende leverandør som CSC, der de sidste fem år har været involveret i alt fra en omfattende arbejdskonflikt til en hacking-skandale hvor massive mængder af personfølsomme oplysninger slap ud.

Lang tidshorisont for alternativer

Det ville de færreste kunder være tilfredse med. Men hvad gør man hvis tidshorisonten for at etablere alternativer er på 7 til 10 år, som Computerworlds oplysninger tyder på?

Jeg talte for et par år siden med engelske Liam Maxwell, der er CTO for den engelske regerings digitale indsats.

Ifølge Liam Maxwell stod England i 2009 i samme afhængighedssituation som Danmark, hvor staten var låst fast i et spind af langsigtede kontrakter, dyre løsninger og manglende udvikling.

Ved flere af den engelske stats løsninger havde leverandøren sågar både designet, bygget og drevet løsninger for offentlige myndigheder. Et design, som selvfølgelig skaber et dybt afhængighedsforhold.

Og et design der skabte dyre løsninger. Også selvom de offentlige løsninger ofte, som Liam Maxwell tørt konstaterede, ikke havde flere transaktioner end et almindeligt datingsite.

Den engelske CTO understregede dog, at det ikke nytter at bebrejde leverandøren for løsninger, hvis oprindelse fortaber sig i 90´erne, for ofte har de blot bygget det, som der blev bestilt.

Det centrale budskab er dog, at siden 2010 har englænderne målrettet arbejdet sig ud af den sump af løsninger, som de var vadet ud i af egen drift.

Kompleksiteten af opgaverne betyder selvfølgelig, at opgøret ikke blev taget på én gang, men efterhånden som kontrakterne løb ud.

En tilgang som dog kræver, at opgaverne sendes i udbud. Noget som Computerworld tidligere har kunnet afsløre halter hos selv centrale myndigheder som Rigspolitiet og SKAT.

Englændernes kur var omfattende. Nye løsninger har således haft krav om dokumentation for ikke bare etablering og drift, men også hvad det koster at forlade løsningen. Samtidig har mindst 25 procent af løsningerne skulle leveres af mindre virksomheder, noget der blandt andet har kunnet lade sig gøre på grund af fokus på snitflader og API'er.

Der er altså tilsyneladende en vej ud af afhængigheden af få store leverandører.

Men det er også en vej, som kræver politisk mod og handlekraft.

Derfor er det arbejde, som Computerworld har kunnet afsløre, der foregår hos en række centrale myndigheder, ekstremt vigtigt.

Men det er også en opgave, som gerne snart må kaste konkrete resultater af sig.

Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandører

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil