Skovler penge ind i andre lande - men findes ikke herhjemme: Derfor er der ingen Apple Store-butikker i Danmark

Apples produkter nyder stor udbredelse i Danmark, men den amerikanske gigant har endnu ikke åbnet sine berømte butikker i Danmark. Det er der en god grund til.

Artikel top billede

Apple Store i Covent Garden i London.

Apples officielle detailbutikker, Apple Stores, skyder i disse år op som padehætte i vores naboland Sverige.

Så sent som i sidste uge gav bystyret i Stockholm grønt lys for, at Apple kan opføre en ny højtprofileret butik, der kommer til at ligge i en park i det centrale Stockholm. Det bliver den fjerde svenske Apple Store.

Men hvorfor findes endnu ingen Apple Stores i Danmark, hvor Apples produkter ligesom i Sverige nyder stor popularitet?

Det undrer Dorte Wimmer, der er detailhandelsekspert hos Retail Institute Scandinavia.

Hun har flere forskellige bud på, hvorfor vi endnu ikke har set en Apple Store i Danmark.

"Det kan skyldes, at Danmark ikke er et helt stort nok land. Her er Sverige lidt større land end Danmark. Men det kan også handle om, at Apple i forvejen står så stærkt på det danske marked og, at Apple derfor ikke mener, at der er behov for at åbne Apple Store-butikker," siger hun.

Dorte Wimmer påpeger også, at det danske ejendomsmarked og især det høje danske lønniveau kan betyde, at det er mindre interessant at etablere sig i Danmark.

Ikke mindst fordi Apples butikker er kendetegnet ved at have mange medarbejdere i butikkerne.

Partnere kan holde Apple tilbage

I Danmark har detailkæden Humac allerede 22 butikker spredt over hele landet.

De drives alle efter et koncept, som har mange lighedspunkter med Apples egne butikker. 

Humac er officiel Apple-partner og har status som Premium Reseller.

Netop tilstedeværelsen af Humac-butikkerne kan ifølge Dorte Wimmer være en medvirkende årsag til, at Apple indtil videre har fravalgt Danmark,

"Apples mål med selskabets butikker er ikke alene at sælge. Målet er også at levere et højt serviceniveau, god vejledning og have butikker, der ikke alene er butikker, men også showroom. Det er muligt, at Apple vurderer, at butikker som Humac løser den opgave på tilfredsstillende vis i øjeblikket, mens der er andre markeder, hvor der et større behov for at hæve serviceniveauet" siger Dorte Wimmer.

Den danske Apple-blogger og indehaver af Apple-siden onx.dk, Martin Wolsing, har gennem årene skrevet adskillige artikler om Apples mulige indtog på det danske detailmarked. 

Han vurderer ligesom Dorte Wimmer, at en del af forklaringen på Apples passivitet kan være, at Apple i forvejen har et ganske solidt tag i det danske marked. 

Ifølge Martin Wolsing er det danske marked et af de markeder i verden, hvor Apples produkter nyder den største udbredelse.

"Apple risikerer at skabe utilfredshed blandt selskabets forhandler-netværk ved selv at gå ind på det danske marked, og selskabets lyst til at løbe den risiko er formodentligt mindre, når nu det i forvejen går ganske godt på det danske marked. Det tror jeg er den primære årsag til, at vi endnu ikke har fået en dansk Apple Store," siger han. 

Martin Wolsing påpeger, at Apple via Apple Store er den butikskæde, der har den største omsætning per kvadrameter i USA.

Derfor er det også svært at forestille sig, at Apples butiksindtog i Danmark vil gå ubemærket hen blandt andre forhandlere af Apple-produkter. 

Apple er kræsen

Martin Wolsing vurderer dog, at det er sandsynligt, at Apple før eller siden vælger at gå ind på det danske marked. 

Når det ikke er sket endnu, kan det handle om, at Apple  venter på, at den helt rette butikslokation er ledig. 

"Apple er meget kræsen med butikkernes beliggenhed, og jeg har da også hørt rygter om, at Apple har kig på en helt konkret adresse i København og blot venter på, at den bliver ledig," siger han. 

I så fald vil det tyde på, at Apple vil gå efter en prominent og eksklusiv lokation i bykernen, som det også ses i andre storbyer. 

Mest berømt er formodentligt Apples butik på Fifth Avenue i New York.

Men også den planlagte butik i den svenske hovedstad udmærker sig med en spektakulær beliggenhed midt i Kunsträdgården - kongens have - i Stockholm, hvor Apple vil opfører en helt ny bygning.



"Vælger Apple en lokation inde i et bycentrum, vil kravet være, at det skal være en iøjnefaldende butik med høj arkitektonisk værdi, hvor der samtidig kommer mange mennesker forbi. Det kunne eksempelvis være i en ny-renoveret historisk bygning i det indre København," siger Martin Wolsing. 

Han peger også på, at butikslokalerne i Axel Towers-byggeriet, der er under opførsel overfor Tivoli i det centrale København, kan være af interesse for Apple.

Apple er glad for centre

Apple har dog også en lang tradition for at placere sine butikker i storcentre.

I Sverige er flertallet af Apples butikker eksempelvis placeret i storcentre uden for de store bycentre - her i blandt i Emporia-centeret i Malmø.

Storcentre har typisk den fordel, at der er gode tilkørselsmuligheder fra motorvejene.

De har således ofte et enormt opland, hvorfra der kommer en stor kundetilstrømning. 

Derfor vurderer Martin Wolsing også, at Apple kan have kig på mulige storcenter-placeringer i Danmark, selv om han også påpeger, at der i Sverige er en større tradition for, at folk handler i storcentre, end der er i Danmark. 

"Her tror jeg, at centre som Fields i København og Kolding Storcenter vil være oplagte placeringer. Eksempelvis tror jeg, at en placering i Kolding Storcenter vil være mere lukrativ end eksempelvis en placering i midtbyen i Aarhus," siger han. 

Læs også:
Humac: Vi er klar til at kæmpe mod Apple

Her er Apples store problem - og det er ikke faldet i iPhone-salget

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Ingeniør til taktiske netværksradioer i Kommunikationssektionen

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Java Developer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra inspirit365

    AI ændrer spillereglerne for ERP-konsulenterne

    ERP-systemerne er på vej fra primært at registrere og planlægge til også at kunne handle på virksomhedernes vegne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,