Microsoft lancerer ny XBox One S: Her er den

Microsoft har ved årets E3-messe lanceret en opdateret version af sin spilkonsol med navnet Xbox One S.

Artikel top billede

Xbox One er blevet genfødt i en mere moderne model i en mindre størrelse og med et par interessante evner under plastskallen. Det skete ved årets største computerspilsmesse, E3.

Xbox One S er en mindre udgave af Xbox One, der udkom tilbage i 2013. One S er blevet opdateret med lidt nyere specifikationer, om end der stadig er meget, vi ikke ved om konsollen. 

For eksempel er det uvist, hvilken processor, GPU og hvor mange RAM, den nye Xbox One S ligger inde med.

Men hvad vi ved er, at den er 40 procent mindre og har evnerne til at vise 4K Blu-Ray og Netflix, Amazon og så videre i 4K. Det er uvist, om den også kan vise YouTube i 4K.

Desuden kan den lille konsol også vise både video og spil i HDR-kvalitet, hvis du har et fjernsyn med HDR.

Xbox One S kommer i en hvid farve, kan stå oprejst som sin forgænger og har en ny hvid, trådløs controller.

Dertil er der ikke længere brug for en tung strømforsyning bag konsollen. Den er bygget ind i det mindre chassis.

Eftersom der ikke blev præciseret, om den nye Xbox One S skulle være hurtigere eller mere kraftfuld end den tidligere model, bør du nok ikke regne med det.

One S er en mindre opdatering og ikke en ny generation. 

Prisen starter på 299 dollars for en 500 GB-model, hvilket i USA er den samme pris som en almindelig Xbox One. I Danmark koster Xbox One omkring 1.900 kroner.

Du vil også kunne købe en model med 2TB til en pris på 399 dollars.

Xbox One S kommer på markedet i august måned.

Læs også: Tre måneders test: Xbox One er en fed gaming-maskine - men skuffer fælt som mediecenter

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura