Sådan undgår du at dit pilotprojekt ender i en katastrofe

Klumme: Store it-investeringer havner nogle gange i et dødvande, og her kommer ideen om et pilotprojekt tit på banen. Men det kan føre til en katastrofe. Se her, hvordan du bør gribe opgaven an.

Artikel top billede

Beslutningen om at investere i en it-løsning kan være svær.

På trods af et grundigt forarbejde og en velforberedt business-case, er der ofte ubesvarede spørgsmål, der kan være kritiske for projektets succes og indvirke på virksomhedens drift.

Projektoplæg og business-case tilpasses ad flere omgange, og der skal tages hensyn til forskellige interessenter i virksomheden.

For større it-investeringer kan denne fase i sig selv være omkostningstung og tidskrævende, så for at bryde dødvandet, kommer de forløsende ord typisk dagen inden præsentation af endnu et revideret projektoplæg for ledelsen: Vi anbefaler en pilot!

Fordelene virker intuitivt klare: Der udvises beslutningskraft, tilhængerne af projektet bliver begejstrede over, at der endelig sker noget, skeptikerne tilgodeses med et mindre budget og - ikke mindst - den svære beslutning om den samlede investering udskydes.

På dette tidspunkt er det så vigtigt, at følgende spørgsmål stilles:

  • Hvad er det vi ønsker at opnå med pilotprojektet?
  • Hvem har ejerskab af pilotprojektets løsning?
  • Hvad er succeskriterierne for pilotprojektet?
  • Hvad skal der ske efter pilotprojektet?

Hvis ikke der skabes klarhed over dette på forhånd, er der risiko for at:

  • Scope af pilotprojektet ændres undervejs. Herved påvirkes tidsplan og budget, og den overordnede business-case trues
  • Man aldrig kommer videre efter piloten.
  • Den opnåede erfaring fra pilotprojektet ikke udnyttes tilstrækkeligt. Det betyder at beslutning om videreførsel af projektet træffes på et mangelfuldt grundlag, og at fundamentet ikke forbedres tilstrækkeligt.
  • Der hersker uklarhed omkring prioriteter i forhold til pilotprojektets målgruppe. Det betyder risiko for en dårlig modtagelse af løsningen og derved, at udbyttet bliver lavere.
  • Pilotprojektet styringsmæssigt bliver en udfordring, da der ikke er klarhed over ansvar og succeskriterier.

Hvornår er et pilotprojekt en god idé?

  • Når der er usikkerhed omkring etablering af løsningselementer eller implementering af løsningen hos kunder eller i organisationen. Her kan man gennem en pilot opbygge værdifulde erfaringer, således at løsning og implementering kan tilpasses inden videre udrulning.
  • Når der er usikkerhed om, hvorvidt forudsætninger i business-casen holder. Her er det vigtigt, at en benefit-realiseringsplan følges, så effekten måles over tid. 
  • Når organisatorisk modstand forventes at være en væsentlig risiko for projektets succes. Her skal man være omhyggelig med valg af scope og målsætning for sin pilot, så man balancerer mellem "en sikker succeshistorie" og "hvad sagde vi?".
  • Hvor der er tale om store og komplekse projekt- eller programorganisationer. Her kan en pilot anvendes til at finpudse metodikker og samarbejdsformer, så effektiviteten i resten af projektforløbet sikres.

Hvornår er et pilotprojekt en dårlig idé?

  • Hvis et projekt er presset på tid, kan en pilot virke som en genvej til hurtigt at komme ud med en løsning baseret på antagelsen om, at man derved kan by-passe beslutninger og afhængigheder. Konsekvensen kan blive at omkostninger og tid kommer ud af kontrol, og at man ikke får realiseret det fulde potentiale, fordi projektet bliver tænkt for småt.
  • Hvis der ikke er enighed i ledelsen om støtten til et projekt, og beslutningen om en pilot er et politisk kompromis. Særligt en pilot har brug for klart sponsorskab og forankring i ledelsen.
  • Hvis piloten ikke har forretningsmæssig værdi for den valgte målgruppe. Herreløse piloter, som kun projektet interesserer sig for, er dømt til at fejle.
  • Hvis realisering af et projekts potentiale forudsætter en række store investeringer. Broer over danske bælter kan være en pilot, en storebæltsforbindelse næppe.
  • Hvis impact på organisationen ikke kan styres eller begrænses. Dette kan gøre omkostningerne uacceptabelt store i forhold til forventet udbytte af piloten, og efterfølgende tilpasninger tilsvarende komplicerede.

Hvad skal til for, at et pilotprojekt bliver en succes?

  • Opsæt klare succeskriterier for pilotprojektet - hvad skal lykkedes, hvad skal genanvendes, og hvad ønsker projektet at blive klogere på.
  • Hav respekt for pilotprojektets målgruppe - gå aldrig på kompromis med kvaliteten i forhold til produkter og services.
  • Ikke for lille, ikke for stor - en pilot skal have en tilstrækkelig forretningsmæssig betydning, men også være "håndterbar" i forhold til tid, risici og organisation.
  • Afsæt tid og budget til tilpasninger efter en pilot og inden projektet fortsættes.
  • Afsæt tilstrækkelig tid til læring og erfaringsopsamling undervejs i piloten. Pilotprojektet vil være det fundament, det fulde projekt bygger videre på.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Andre events | Kongens Lyngby

    Årets CIO 2026

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    Digital transformation | Hellerup

    Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

    AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job