Anvender man sin netbank eller lignende på internettet, har mange gjort det til en vane først at kaste et blik helt til venstre i browser-feltet.
Fremkommer der her en lille hængelås fulgt af bogstaverne https:// (hvor s'et står for 'secure' i 'HyperText Transport Protocol Secure) er opfattelsen, at man kan tage det med ro og tro på, at forbindelsen er beskyttet og sikker.
Men sådan forholder det sig rent faktisk slet ikke, lyder det nu fra Datatilsynet, som i en ny såkaldt 'it-sikkerhedstekst ST12' advarer.
"Visning af hængelås eller HTTPS i browserens adressefelt garanterer ikke imod, at uvedkommende kan kigge med eller endda ændre i dataudvekslingen," skriver Datatilsynet.
Hængelåsen er dermed ikke en garanti for sikker forbindelse, ligesom fravær af en hængelås ikke er bevis på, at forbindelsen ikke er sikker, hedder det.
Dataudvekslingen
Datatilsynet peger på, at hængelåsen og bogstaverne HTTPS viser, at selve dataudvekslingen mellem webserver og computer kan være krypteret.
Forvirringen opstår blandt andet, fordi data typisk vil blive udvekslet mellem flere servere, fordi den data, der skal hentes til computeren, ofte lagres flere forskellige steder i forskellige databaser og lignende.
Herfra sendes til den webserveren.
Det er imidlertid kun den ene del af transporten - den mellem webserver og computer - som hængelåsen viser er beskyttet.
Forskellige former for kryptering
Hertil kommer, at hængelåsen samt HTTPS ikke viser hvilken form for kryptering, der anvendes.
Hængelås/HTTPS viser således heller ikke noget om, hvor stærk den anvendte kryptering vitterligt er.
"Flere af de krypteringsmetoder, som har været anvendt i browsere i mange år, anses i dag for at være utilstrækkelige. Nogle browsere vil advare brugeren, hvis der anvendes en svag krypteringsmetode, men det afhænger af browsertype, -version og -opsætningen," skriver Datatilsynet.
Hvad skal man så gøre?
Hvordan får du så løst problemerne?
Datatilsynet foreslår, at man som bruger selv undersøger sikkerheds-niveauerne - eksempelvis ved først og fremmest at tjekke, om det er muligt at hente informationer ud af den browser, som man anvender.
Man bør som bruger også undersøge, om browseren opdateres løbende og om browserens kryptering kan afbrydes af fremmede.
Dernæst bør man som bruger sørge for, at browseren opdateres straks efter, at leverandøren har udsendt opdateringer.
Du finder hele teksten fra Datatilsynet her: It-sikkerhedstekst ST12: Krypteret dataudveksling via websider - set fra brugerens synsvinkel.
Stoler du på HTTPS? Hvad skal man gøre for at sikre sin webtrafik bedst muligt? Kom med dine råd i debatfeltet herunder.
