Ny måling af 4G-netværk: Sådan står det til med 4G i Danmark

4G-netværk i 78 lande er blevet testet i ny stor undersøgelse, hvor også Danmark indgår. Se resultaterne her.

Artikel top billede

4G-sendemast fra TDC.
Foto: Uffe Weng. (Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Danmark klarer sig middelmådigt, når det kommer til, hvor ofte, der er forbindelse til 4G-nettet.

Til gengæld er hastigheden på 4G i Danmark ganske fornuftig.

Og samlet set er Danmark blandt de førende 4G-lande i verden.

Det er konklusionen i en ny opgørelse fra OpenSignal, der løbende tracker 4G-situationen i en lang række lande.

Det sker ved hjælp af data fra OpenSignal-appen, som flere hundrede tusinde mobilbrugere har installeret.

Datagrundlaget bag den nye 4G-undersøgelse er 17 milliarder test fra over 500.000 brugere i perioden 1. juli til 30. september. 78 lande indgår i undersøgelsen.

"Mens 4G stadig er på forskellige niveauer rundt omkring i verden, er det blevet en dominerende kraft. I mange lande er 4G-forbindelserne langt mere fremherskende end 3G eller 2G-forbindelser," skriver OpenSignal blandt andet i rapporten.

Læs også: Vil du have den hurtigste LTE-hastighed? Det skal du kigge efter, når du køber en ny smartphone

Og der er flere positive tendenser i udbredelsen af 4G, lyder det fra OpenSignal:

"4G-hastighederne er kun øget, efterhånden som flere operatører tilføjer kapacitet til deres netværk og gør brug af de nyeste LTE-Advanced-teknologier."

"Mange steder er det mobile bredbånd blevet ægte bredbånd med gennemsnitlige 4G-hastigheder på over 30 Mbps."

Sådan klarer Danmark sig

OpenSignal måler grundlæggende på to vigtige parametre, når det kommer til 4G: Hastighed og tilgængelighed.

Det sidste er et udtryk for, hvor ofte brugerne i landet - altså dem med OpenSignal-appen - har adgang til 4G-nettet.

I forhold til 4G-tilgængeligheden ligger Sydkorea, Japan og Litauen i front, mens Danmark kommer ind på en ikke vildt prangende 26. plads med en tilgængelighed på lige over 71 procent.

Til sammenligning er Norge nummer syv med 82 procent i 4G-tilgængelighed, mens Sverige som nummer ni ligger på over 81 procent.

Sydkorea topper listen med en fornem 4G-tilgængelighed på hele 95,71 procent - altså ganske langt foran et land som Danmark.

Godt med med 4G-hastigheden

Noget bedre går det Danmark, når OpenSignal kigger på 4G-hastighederne.

Her ligger Danmark på plads nummer 11 med 31,20 Mbps i gennemsnitlig downloadhastighed på 4G-nettet.

Vi klarer os dermed også bedre end både Norge og Sverige, mens der er så til gengæld langt op til Singapore, der topper listen med en gennemsnitlig 4G-hastighed på 45,86 Mbps.

Danmark er nummer seks samlet set

Det er vigtigt at bemærke, at både hastighed og tilgængelighed er afgørende, når man skal vurdere kvaliteten af 4G-nettet.

Kombinerer man de to parametre, kan danske teleselskaber godt ranke rykken.

Når OpenSignal medtager både hastighed og tilgængelighed og tildeler landene en overordnet karakter, klarer Danmark sig nemlig ganske glimrende.

Her placeres Danmark i det globale førerfeltet med en sjetteplads.

Læs også:

Vil du have den hurtigste LTE-hastighed? Det skal du kigge efter, når du køber en ny smartphone

LTE-netværkene buldrer afsted - men de fleste smartphones kan slet ikke udnytte turbo-hastighederne

Voldsomt data-boom presser mobilnetværket: WiFi og ulicenseret LTE kan blive redningen

Læses lige nu

    KMD A/S

    Frontend-udvikler

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Nordjylland

    Event: Årets CIO 2026

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    4. juni 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

    Niko Phonekeo

    Norriq Danmark A/S