Opkøbsbølge i den danske hostingbranche er godt nyt for kunderne

Klumme: Det går stærkt i den danske hostingbranche, hvor mange selskaber har skiftet ejer inden for det seneste år. Hvad sker der i branchen lige nu? Det får du en forklaring på her.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Ketchupeffekt?

På lidt over et år er en pæn del at de veletablerede danske hostingvirksomheder blevet købt af kapitalfonde eller større it-koncerner, udenlandske såvel som danske.

I de fleste tilfælde har man ikke nøjedes med at købe en enkelt virksomhed, men har købt to eller tre. Af handler kan blandt andet nævnes:

• Den britiske kapitalfond HG Capital købte og fusionerede efterfølgende de to BFIH-medlemmer Zitcom A/S og A/S Scannet i slutningen af 2015

• BFIH-medlemmet Systemhosting A/S blev købt af Columbus IT i februar 2016

• Den nordiske kapitalfond Adelis Equity Partners købte i juni 2016 de to BFIH-medlemmer IT Relation og Frontdata. Desuden blev DSI-Next købt som led i fusionen. I starten af 2017 annoncerede det fusionerede selskab desuden at have købt Softcom Solutions A/S

• BFIH-medlem FrontSafe A/S blev i juni 2016 købt af amerikanske J2 Global

• Benelux-baserede Intelligent købte i december 2016 via datterselskabet Sentia henholdsvis BFIH-medlemmet Jaynet og Solido og fusionerede de to virksomheder til hvad der fremover vil være Sentia i Danmark. Samtidig købte Intelligent via datterselskabet Combell, BFIH-medlemmet DanDomain A/S. Opkøbene skal ses som grundlag for en videre nordisk ekspansion

• Danske MajInvest annoncerede i januar 2017 købet af BFIH-medlemmet TDC Hosting
Konsolidering ventet længe

Åbenbart tid til at handle

Opkøb og konsolidering i hostingbranchen har været ventet af mange i en del år. En del mindre hostingselskaber er gennem årene blevet købt op af de større konkurrenter.

Men det virker som om, at den konkurrenceprægede salgsproces, der kørte, da britiske HG Capital opkøbte Zitcom og Scannet ved juletid 2015, kom til at virke som en mindre ketchup-effekt.

Interesserede investorer blev opmærksomme på, at de ikke var alene med deres interesse, og at det nu var tid til at handle, hvis man ikke ville risikere at gå tomhændet hjem.

Sælgers marked

Lad det være sagt med det samme: Ligesom de fleste andre, kender jeg ikke de prismæssige detaljer i handlerne.

Men jeg sidder med et klart billede af, at der har været rift om de attraktive hostingselskaber.

Jeg drøftede det med Jakob Sand, der er chef for BDO's Corporate Finance afdeling, der sagde "Ja - det er korrekt, at der helt generelt er tryk på kedlerne i øjeblikket - ikke mindst når det gælder attraktive velpositionerede virksomheder i it-branchen. Vi har set EBITDA-multiplerne på virksomheder kravle op stille og roligt i de seneste 18 måneder og er nu ofte et godt stykke over gennemsnittet for teknologibranchen. Det nærmer sig niveauerne fra før finanskrisen i 2008. Alligevel vil jeg ikke kalde det overophedet. Snarere en villighed til at betale en korrekt pris for kvalitet"

Hosting - en lækkerbisken for investorer

Timingen var god, og det var varen tilsyneladende også.

Set med investorens øjne er der potentiale i sunde og veldrevne forretninger med dokumenteret styr på processer - blandt andet udtrykt i BFIH's Hostingcertifikat.

Læg dertil, at disse virksomheder opererer i et fortsat ekspanderende marked for it-sourcing, specielt blandt SMV'er. Dem er der som bekendt mange af i Danmark.

Endelig har det nok også spillet en rolle, at de mellemstore hostingselskaber er stærkt positioneret med den direkte BtB kundekontakt, der er essentiel for rådgivning om og indsalg af et stadig stigende antal hybride cloud løsninger.

Løsninger, hvor hosteren i stigende grad fungerer som leverandør af egnes og andres ydelser, og dermed tager ansvaret for en samlet og integreret løsning.

Øget kapital og netværk til hostingvirksomhederne

Men hvad med hostingvirksomhederne? Hvorfor har de valgt at sælge lovende og lukrative forretninger?

Det er der ikke ét entydigt svar på, men flere forhold har spillet ind:

Salget har givet øget adgang til kapital, dvs. mulighed for at foretage investeringer, herunder i en fortsat forventet konsolidering. Salget giver mulighed for stordriftsfordele, blandt andet i forbindelse med håndtering af de stadigt stigende krav inden for blandt andet cybersikkerhed og håndtering af persondata.

Det er også værd at bemærke, at ejere eller repræsentanter fra ledelsen i de sælgende virksomheder ofte indgår med en form for ejerskab i de nye selskaber, der bliver skabt.

Styrket dansk hostingbranche

Som brancheforening for hostingvirksomheder, som er berørt af konsolideringen, følger BFIH naturligvis udviklingen nøje.

Det er vores indtryk, at den danske hostingbranche samlet set styrkes som konsekvens af konsolideringerne.

Det er godt for vores medlemmer, og det er ikke mindst godt for danske købere af it-hosting og cloudydelser, at der også fremover vil være et bredt og lokalt funderet udbud af kvalitetshosting.

Læs også:

Outsourcing-kunder og -leverandører taler forbi hinanden: Her går det galt - og så rammer alle problemerne

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S