Dansk it-startup klar til at hente millioner børsen: Gør klar til international storoffensiv

Det danske it-startup Conferizes aktier bliver fredag morgen sat til salg på First North-børsen.

Artikel top billede

Det danske it-startup Conferizes aktier bliver fredag morgen for første gang udbudt til salg på minibørsen Nasdaq First North Copenhagen. 

Det skriver Børsen.

Conferize står bag en social onlineplatform, der bruges til konferencer og events, og målet med børsnoteringen er i følge Børsen at rejse mellem 20 og 35 millioner kroner, der skal bruges til at markedsføre platformen internationalt.

"Intentionen med noteringen på First North er at accelerere væksten i brugerskaren gennem udvikling og international markedsføring af platformen," lød det i en pressemeddelse fra virksomheden i sidste måned.

Børsnotering blev udskudt sidste år

Der er ikke første gang, at Conferize barsler med planer om en børsnotering. 

Allerede sidste år meddelte virksomheden, at den var på vej med en børsnotering, men dengang blev planerne aflyst på grund af "strategiske overvejelser."  

Conferize blev stiftet i 2012, og så sent som i marts måned tiltrådte den tidligere administrerende direktør i Oticon, Lars Kolind, som investor sammen med Allan Søgard Larsen. De to lagde ifølge Børsen til sammen 16,2 millioner kroner i ny kapital.

Penge som altså nu bliver suppleret med et større millionbeløb fra børsnoteringen.

Læs også: Dansk Erhverv klar med 130 nye it-forslag: Lavere aktieskat skal give kapital-boom til danske it-iværksættere

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27. maj 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S