Artikel top billede

Robotternes indtog er godt for Danmark: Gør os langt mere konkurrencedygtige i forhold til Kina

Klumme: Mulighederne i automatisering og robotter gør os mærkbart mere effektive og væsentligt mere konkurrencedygtige i forhold til ikke mindst Kina.

Globalisering har siden 1900-tallet haft store konsekvenser for produktionssektoren i vestlige økonomier.

Særligt USA er endt som den helt store taber i de seneste årtiers kapløb om at producere hurtigst og billigst, mens Kina og verdens udviklingsøkonomier har indtaget førertrøjen.

Men nu kan robotteknologi vende op og ned på det hierarki, som ellers har været gældende i de seneste årtier.

For Vesten betyder robotternes indtog, at i-lande igen kan producere både hurtigt og billigt - og fra et vestligt perspektiv gør mulighederne i automatisering os mærkbart mere effektive og væsentligt mere konkurrencedygtige.

Potentialet for automatisering er næsten endeløst, og mulighederne er særligt interessante i den industrielle verden.

Det er derfor helt oplagt, at udviklingsøkonomierne - med Kina som fanebærer - har investeret kraftigt i automatiseringen af produktionsapparater.

Resultat her og nu er øget effektivitet og bedre økonomiske udsigter for virksomhederne, men der tegner sig også en bagside af medaljen.

Store dele af arbejdsstyrken i udviklingsøkonomierne er nemlig beskæftiget med produktionsarbejde på fabrikker og industrianlæg.

Mister de deres arbejde til kunstige hænder, er der ikke umiddelbart udsigt til at få det igen.

Den lurende boomerang

Den kinesiske økonomi beror kraftigt på rutinepræget produktionsarbejde, og landet har ganske enkelt ikke råd til at miste den del af økonomien.

Derfor installerede kinesiske virksomheder sidste år mere end 90.000 industrirobotter.

Landet sidder allerede på en tredjedel af alle robotter på verdensplan, og intet tyder på, at udviklingen vil vende.

I 2015 annoncerede Kina nemlig en storstilet plan for at blive verdens førende robot-nation.

Automatisering er nemlig et kapløb som Kina har i sinde at vinde på verdensplan - både i forhold til at producere robotterne og selv implementere dem i produktionerne.

Den rasende udvikling i implementeringen af robotteknologi har nu fået Verdensbanken til at advare om, at Kinas robot-iver kan ramme landets økonomi som en boomerang.

I en udviklingsrapport skønner banken, at to tredjedele af Kinas produktionsjobs vil forsvinde inden for kort tid - men ikke desto mindre har Kina stadig foden tungt på speederen, når det kommer til industrirobotter og robotteknologi.

Spørgsmålet er bare, hvad konsekvensen bliver for den store, ufaglærte andel af befolkningen.

Robotindustriens vindere og tabere

Modsat alle andre teknologiske landvindinger gennem tiden, så peger flere og flere rapporter på, at robotindustrien vil æde flere jobs end den skaber.

Organisationen for robotindustri, International Federation of Robots, har tidligere vurderet, at der vil blive installeret 1,4 millioner nye industrirobotter mellem sidste år og frem til 2019 - og derfra vil det kun gå hurtigere.

Det nytter altså ikke at snakke om, hvorvidt robotter rent faktisk får en rolle på arbejdsmarkedet, men rettere hvor stor den bliver.

Markedet for robotter er i kraftig fremgang og er allerede svimlende højt.

Ifølge analysehuset Market and Markets vil det nå en værdi af cirka 526 milliarder kroner i 2022, og i takt med at Industri 4.0 folder sig ud, vil markedet og værdien kun blive større.

Så selv om Kina har kraftigt fokus på at fremstille industrirobotterne, der skal erstatte menneskehænder i produktionslinjerne, så vil den nye sektor få svært ved at dække det beskæftigelseshul, som opstår i kølvandet på udskiftningen af menneskehænder med robotarme.

Det kan ende med at skabe en sårbar situation i lyset af, at udviklingsøkonomierne ikke har haft mulighed for at udvikle den industriøkonomiske fase, der netop har grundlagt middelklassen i Vesten og lande som Sydkorea og Japan.

For dermed er den servicesektor, der potentielt skal hjælpe de mange arbejdsløse videre, endnu ikke på plads.

Startskuddet har lydt

Kapløbet om at blive Industri 4.0's vindere er allerede i gang.

Selv om udviklingsøkonomierne sigter mod forsat at være verdens produktionskonger, så er sejren langt fra en selvfølgelighed.

Vesten har siden produktionskapløbets seneste slag specialiseret sig i vidensarbejde.

Det vil efter alt at dømme skabe en helt anden platform i forhold til at implementere industrirobotter - og for den sags skyld robotter på kontoret.

For Vestens vedkommende mener jeg i høj grad, at robotterne er en win-win-situation, som byder på øget effektivitet og frigivet tid til mere spændende opgaver for den enkelte medarbejder.

Nøgleordene for Vesten er videreuddannelse og teamwork mellem menneske og maskine, mens det i udviklingsøkonomierne kan blive en regulær kamp mellem dyrere og langsomme menneskehænder og hurtige og kosteffektive robotter.

Tiden vil vise, om robotterne ender med at æde flere jobs, end de skaber.

Teknologiske landvindinger har alle dage afløst håndens arbejde - denne gang er landvindingen bare den største, vi endnu har set.

Jeg er selv af den overbevisning, at automatisering i sidste ende vil medføre masser af nye jobs, og at baggrunden for de mindre optimistiske rapporter er, at vi simpelthen ikke kan forestille os de nye jobs og funktioner, som udviklingen vil skabe.

Vores samfund og de traditionelle rammer for arbejdsmarkedet vil uden tvivl ændre sig for bestandig.

Lad os blot håbe, at overgangen til en robotbaseret produktionsøkonomi ikke ender som en økonomisk boomerang, men i stedet bliver startskuddet på bedre forhold i verdens udviklingsøkonomier.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læs også:

Derfor vil robotter og computere ikke føre til massearbejdsløshed - men til gode tider

Stor rapport slår fast: Så mange af dine arbejdsopgaver overtages nu af smarte it-løsninger

Slå koldt vand i blodet - robotterne kommer ikke til tage dit job lige med det samme

Minister: Digitaliseringen vil skabe flere arbejdspladser i Danmark end den vil fjerne

Ingen grund til panik, sortsyn eller borgerløn: Digitaliseringen vil skabe masser af nye danske job




Premium
Kombit har fundet leverandør til udbud på 120 millioner kroner: Her er vinderen af udbuddet om Nemrefusion 3.0
Der er nu fundet en vinder af udbuddet om Nemrefusion 3.0, der skal løses de samme opgaver, som den tidligere udgave systemet, men bliver mere moderne og brugervenlig.
Computerworld
Stor krise i den danske it-stjerne David Heinemeiers Hanssons firma: Her er historien om dramaet, der fik en tredjedel af de ansatte i Basecamp til at smække med døren
De ansatte har i hobe forladt David Heinemeier Hanssons amerikanske succes-firma Basecamp efter en intern racisme-debat. Hvordan kunne det gå så galt?
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Sådan outsourcer du effektivt – og undgår fælderne
Nogle outsourcer for at minimere omkostningsniveauet, andre for at skaffe ressourcer og spidskompetencer, der er svære at skaffe lokalt – eller af en helt tredje årsag. Der er dog talrige forhold, der er gode at afdække, før man overhovedet begynder at lede en outsourcingudbyder. Man skal klarlægge egne projektbehov samt de spørgsmål og krav, man vil stille samt indsamle viden og erfaringer om, hvordan samarbejdet indledes, drives og styres optimalt. Dertil skal man kende til de hyppigste faldgruber, der kan få et ellers lovende outsourcingsamarbejde til at køre i grøften.