Anmeldelse af Micro Machines: Ræs i børneværelset

Sådan har det dog ikke altid været, og er man en af de mange der kan huske at have en Commodore 64 ståede på værelset for efterhånden mange år siden, er der også en chance for at man huske Codemasters i deres daværende rolle, som udgiver af billige og kvalitativt lunkne spiloplevelser.

Det ændrede sig alt sammen da den britiske udvikler fik fingrende i Micro Machines-licensen.

Hasbros legetøjsserie med miniature-biler i fokus, viste sig nemlig at fungere som perfekt baggrund for en multiplayer-oplevelse hvor legetøjsfyldte børneværelser, og baner konstrueret af morgenmadspakker og indhold fra skoletasken, dannede baggrund for ræs mellem vennerne.

Succesen med Micro Machines satte for alvor gang i kedlerne hos Codemasters, men foruden en elegant efterfølger var det som om serien der havde hjulpet dem så godt på vej, mistede fart for hvert efterfølgende kapitel.

Den slags har man ganske sikkert ønsket at undgå med den første nye Micro Machines fra egne rækker i 11 år, og det første indtryk er da også godt.

Børneværelserne, brætspillene og morgenmadsbordende er præcist lige så hyggelige baggrunde for ræs som tidligere, og hele ideen med miniature-løbene er praktisk talt stadig lige så forfriskende som ved udgivelsen af det første spil.

Fugleperspektivet betyder stadig at man har godt udsyn over både egen ræser og modstanderne, samtidigt med at man har tid og mulighed til at beundre omgivelserne. 12 skinnende plastik-fartøjer står til benyttelse, og kontrollen af dem er hyggeligt overdreven uden en snert af realisme.

Det ydre er altså på plads, men det samme kan desværre ikke siges om det indre – indholdet. Det er således lidt af en brat opvågning at erfare at der ikke er mulighed for at spille mod computeren, men alt modstand i stedet skal findes online.

Micro Machines har i spilform altid gjort sit bedst i multiplayer, men i den form hvor vennerne har siddet ved siden af i sofaen. At blive kastet direkte ind i multiplayer-kampe mod tilfældige spillere fra resten af verden, højner derfor ikke glæden ved gensynet med serien synderligt.

Læs også: Anmeldelse: Polybius - når vandrehistorier bliver til virkelighed

Det er også problematisk at mængende af indhold simpelthen ikke er særligt stor, hvilket er særlig paradoksalt når man sammenligner med den spirituelle forløber som Codemasters udgav for blot tre år siden. Toybox Turbos var således et Micro Machines spil i alt andet end navn og licens, og sammenlignet med hvad der findes i den nye og officielle version, havde forløberen langt mere indhold med i pakken.

I Micro Machines må man således nøjes med 10 forskellige racerbaner, og selvom de alle er kreativt stykket sammen og sjove at køre på, kommer man hurtigt til at savne flere af slagsen.

Måske for at opveje de manglende ræs, er det i stedet blevet fyldt på med 15 Arena-baner hvor man kan konkurrere på lidt mere aggressiv vis, både med og mod vennerne.

Multiplayer-klassikere som ”King of the Hill” og ”Capture the Flag” kan her tilgås i miniput-varianter, men selvom det kan fungere fint med den rigtige blanding af venner, er det ikke noget der adskiller Micro Machines fra de nærmeste konkurrenter.

Resten af pakken er en lettere sørgelig affære. Vundne løb belønnes med mønter, som sidenhen kan veksles til nye farver og temaer til de forskellige fartøjer, og andre småbelønninger ligger ligeledes i vente for de mest dedikerede fans.

Seriens magi er stadig at spore i enkelte momenter af det nye Micro Machines, hvilket siger alt om hvor stærkt det simple koncept er. Derfor er det også ekstra ærgerligt at den nyeste version mere end noget andet, virker som en uinspireret afkog af tidligere kapitler.

Hvis man udelukkende har tænkt sig at smide spillet på fladskærmen når den nærmeste vennekreds sidder i sofaen, og man er særlig stor fan af Micro Machines licensen, er her stadig en god portion underholdning at finde. En fordel er her også at spillet er blevet lanceret til en lav pris og kan findes til under 200kr.

Det er dog unægtelig svært at anbefale det nyeste Micro Machines fremfor det tre år gamle Toybox Turbos, der foruden mere indhold og flere muligheder, også kan findes endnu billigere. Derfor kan man også håbe på at Codemasters beslutter sig for at fortsætte arbejdet på serien, og udgive en mere indholdsrig efterfølger i fremtiden.

Læs også: Anmeldelse: Switch-versionen af Mario Kart byder på få nyheder, men er stadig fantastisk