Lad hammeren falde over alle offentlige myndigheder, der sjusker med vores persondata: Giv dem kæmpebøder

Computerworld mener: Regeringen lægger op til, at offentlige myndigheder kan slippe for bøder, når de sjusker med persondata, mens private virksomheder skal betale kassen. Det er både uretfærdigt og et tab for sikkerheden - for tilsyneladende er der behov for straf, hvis budskabet skal sive ind.

Artikel top billede

Computerworld mener: Der vanker en bøde, hvis du arbejder i en offentlig myndighed og kører for stærkt i en af myndighedernes biler.

Og overtræder en kommune arbejdsmiljøloven, så falder hammeren - på nøjagtigt samme måde, som hvis der var tale om en privat virksomhed.

Men når EU's nye dataforordning, med det mundrette navn GDPR til maj 2018 træder i kraft, lægger regeringen op til, at det offentlige slipper for bøder, hvis der sjuskes med borgerns data. Til gengæld skal private virksomheder til lommerne i stor stil.

Det kan du læse mere om her: Ny persondatalov: Her er de vigtigste stridspunkter i lovforslaget.

Forskelsbehandlingen er skidt for både sikkerheden og retfærdigheden.

For faktum er, at størstedelen af dine personlige oplysninger sandsynligvis opbevares af en offentlig myndighed, hvor retten til at blive glemt ikke gælder. Og faktum er også, at de samme offentlige myndigheder har været knapt så gode til at passe på dem.

Et eksempel er det tragikomiske eksempel, hvor Statens Serum Instituts Forskerservice sendte 5.282.616 danskeres helbredsoplysninger med posten til et kinesisk myndighedskontor.

Det kan du læse mere om her: Hovsa: Ukrypterede cder med 5,3 millioner danskeres cpr-numre afleveret til kineserne ved en fejl.

For en ting er at begå en dum fejl. Noget andet er at gentage samme fejl igen og igen.

Men det ser ud til at være virkeligheden.

Ikke en eneste kontrolleret myndighed overholdte således persondataloven, da Datatilsynet gennemførte kontrol hos 16 kommuner og alle fem regioner i 2016.

Det kan du læse mere om her: Stikprøver afslører: Datasikkerheden sejler i danske kommuner og regioner.

Det er skræmmende mange. Og det er en klar indikation på, at sikkerhed ikke prioriteres højt nok på direktionsgangene i de offentlige myndigheder.

Hvorfor kan de ikke klare det selv?

Det nemmeste ville være, hvis myndighederne kunne klare det selv.
Men det er der desværre ikke noget, der tyder på. Og så må der bøder til, som når fartsyndere har svært ved at forstå skiltene foran den lokale skole.

På Computerworld er vi helt klar over, at bøder til de offentlige myndigheder kan betyde, at betyde, at den service, som den offentlige myndighed leverer, kan blive forringet.

Men så må ledelsen gå med hatten i hånden til de bevilgende politikere og forklare sammenhængen - de kender vejen fra når it-projekter er kørt af sporet, eller den strenge vinter kræver ekstra indkøb af salt til vejene.

Og på samme måde som uforbederlige fartsyndere ofte må generhverve kørekortet, ville det samtidig være oplagt at sætte særligt udfordrede myndigheder og deres ledelse under et skærpet tilsyn med krav om at levere månedlige rapporter og inspektioner.

Det er en mulighed, som staten allerede i dag har, når kommunerne farer vild i økonomien.

Det ville være tungt og dyrt. Men det er tilsyneladende nødvendigt, hvis datasikkerheden skal tages alvorligt.

Læs også:

Overvældende flertal af it-folk vil straffe det offentlige for data-sjusk: 'Hvem ændrer noget, fordi Datatilsynet uddeler en næse?'

Strid om den nye persondatalov: 'Bøder til det offentlige giver ingen mening'

Professor: Minimal risiko for kæmpebøder til virksomheder når EU-persondataforordningen træder i kraft

Danske virksomheder smøler med forberedelser til ny kæmpe-persondataforordning

Masser af virksomheder når ikke at blive klar: "Men hvis man i forvejen følger loven, er persondataforordningen altså ikke noget problem"

Event: SAP Excellence Day 2026

It-løsninger | Nordhavn

Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

24. februar 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT

Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job