Sikkerhedsfirmaerne skovler nye ordrer ind: Her er der fuld fart på væksten

Mens sikkerhedstruslerne står i kø, boomer markedet for sikkerhedssoftware og -services.

Artikel top billede

It-sikkerhed er formentlig det emne i den globale it-industri, der har fyldt mest i de senere år. Gang på gang slår de it-kriminelle til og rammer store virksomheder og organisationer.

Senest har vi set, hvordan Petya-angrebet er gået ud over blandt andre A.P. Møller-Mærsk, der netop i disse dage slikker sårene:

Milliardregning til Mærsk: Cyberangreb koster Mærsk op mod to milliarder kroner

Det øgede fokus på sikkerhedstrusler er med til at skabe masser af vækst hos leverandørerne af sikkerhedsløsninger og -services.

Analysefirmaet Gartner skriver i en ny rapport, at der på verdensplan vil blive investeret syv procent mere i it-sikkerhed i 2017 end sidste år. 2016 var vel at mærke også et år, hvor der var et massivt fokus på it-sikkerhed.

Med en vækst på syv procent når investeringerne i it-sikkerhed i år op på svimlende 86,4 milliarder dollars - omkring 547 milliarder danske kroner.

Og festen fortsætter i sikkerhedsbranchen, for ifølge Gartner vil der næste år være mere vækst, så beløbet når op på omkring 589 milliarder kroner.

“En voksende bevidsthed hos de administrerende direktører og bestyrelserne om sikkerhedshændelsers betydning for forretningen samt et regulatorisk landskab under udvikling
har ført til fortsatte investeringer i sikkerhedsprodukter og services,” skriver Gartner om den nye markedsopgørelse.

Topledelsen vil have mere sikkerhed

Der er blandt andet høj vækst på områder som beskyttelse af it-infrastruktur - herunder sikkerhedstest - men den mest markante vækst findes inden for sikkerhedsservices.

Den kategori dækker blandt andet over it-outsourcing, konsulenter og implementering af løsninger.

Også EU’s nye persondataforordning afstedkommer nye investeringer på sikkerhedsområdet i mange virksomheder.

Til gengæld vil væksten på hardware-området klinge af i takt med, at flere går over til cloud-løsninger.

Teknologi alene løser ikke problemerne

Gartner-analytiker Sid Deshpande advarer samtidig imod, at man tror, at nye teknologi-investeringer i sig selv forbedrer it-sikkerheden.

“At forbedre sikkerheden handler ikke bare om at investere i nye teknologier. Som vi har set med den seneste bølge af globale sikkerhedshændelser, har det aldrig været vigtigere at have styr på de grundlæggende ting.”

“Organisationer kan forbedre deres sikkerhed signifikant alene ved at adressere basal sikkerhed og relaterede hygiejne-elementer som sårbarheds-management, central log management, intern netværks-segmentering og styrkelse af systemer.”

Læs også:

Milliardregning til Mærsk: Cyberangreb koster Mærsk op mod to milliarder kroner

Fire effektive steps til at få etableret god it-sikkerhed i din organisation

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Driftstærk IT-profil til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Københavnsområdet

    Søfartsstyrelsen

    Strategisk og visionær it-arkitekt

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Thomas Nakai

    Carlsberg

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS