Dansk bank ramt af store it-problemer: Pengebeløb hævet to gange hos kunderne - stadig ikke betalt tilbage

BankNordik har siden torsdag i sidste uge kæmpet med it-problemer, der blandt andet betyder, at det samme beløb er hævet to gange hos kunderne. Pengene er stadig ikke betalt tilbage.

Artikel top billede

Seneste nyt i sagen: It-problemer hos BankNordik trækker ud: Kunderne må vente på at få penge tilbage, selv om de er hævet ved en fejl

Et ukendt antal kunder hos BankNordik har i de seneste dage fået sig en ubehagelig overraskelse, når de er logget ind på netbanken.

It-problemer hos BankNordik betyder nemlig, at det samme beløb er hævet to gange.

Det erfarer Computerworld fra en af de berørte kunder, og BankNordik selv erkender også via sin hjemmeside, at der er "problemer med betalingskort":

“Torsdag d. 17/8 er der på nogle kunders konti blevet trukket beløb, der tidligere er blevet hævet. Den oprindelige korrekte postering er enten hævet d. 8/8 eller 14/8."

"En sådan "dobbelt-postering" skal selvfølgelig rettes - og det arbejdes der hårdt på,” skrev BankNordik til kunderne allerede torsdag og fredag i sidste uge her.  

“Vi har netop haft statusmøde med vores samarbejdspartner, og det er desværre endnu ikke muligt at sige noget om det forventede tidspunkt for tilbageføring af dobbelt-posteringerne. Det beklager vi meget,” lød det videre fra BankNordik fredag.

Pengene endnu ikke betalt tilbage

Banken har siden flere gange måtte opdatere sagen med denne besked: “Problemet er desværre endnu ikke løst.”

Computerworld erfarer fra en af de berørte kunder, at de beløb, der er blevet trukket ved en fejl, endnu ikke er ført tilbage mandag morgen.

Det får blandt andet kunden til at undre sig over, om BankNordik ikke har en ordentlig SLA med den/de 'samarbejdspartnere', der er involveret i sagen - for hvorfor er problemerne ellers ikke blevet løst i løbet af weekenden?

Seneste opdatering fra BankNordik, der blev udsendt fredag, lyder:

“Der arbejdes på højtryk på at rette fejlen. Vi beklager ulejligheden.”

Computerworld forsøger at få en kommentar fra BankNordik.

Seneste nyt i sagen: It-problemer hos BankNordik trækker ud: Kunderne må vente på at få penge tilbage, selv om de er hævet ved en fejl

Event: Computerworld Summit 2026 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

28. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision