Det har været et mildest talt sløvt år for Microsoft oprindelige Xbox One konsol, hvis man kigger på de konsol-eksklusive udgivelser, selvom mastodonten godt nok har fået mere vind i sejlene hen mod slutningen af året med lanceringen af Xbox One X.
Den slags er Microsoft angiveligt i gang med at lave om på, med rekrutteringen af flere udviklere under egne faner, og en større satsning på eksklusive aftaler med de største udgivere, men resultaterne kommer vi nok til at vente lidt på endnu.
Alt det betyder dog ikke at der ikke har været massevis af gode udgivelser til Xbox One i år, blot at man ofte også har kunnet nyde dem på andre formater.
Vi giver her tre bud på årets stærkeste spil til konsollen:
Injustice 2
Vi var ikke i tvivl om alle Injustice 2’s mange kvaliteter ved dets udgivelse, og roste det da også i vores anmeldelse for de mange ideer, den virkeligt flotte grafik og den helt igennem enorme mængde af indhold som allerede var del af pakken ved udgivelsen.
Læs også: Julegave-listen: 25 gode tech-gaver klar at smide under juletræet
Siden da har udvikleren Netherrealm Studios blot fortsat i det samme tempo, og mængden af indhold er derfor stadig stigende. Har man derfor lyst til at bruge et par ekstra kroner på spillet, er der allerede blevet fyldt på med mange nye karakterer og andre givende bonusser.
Samtidigt har udvikleren også arbejdet på at stramme hele pakken op, og det der oprindeligt startede som et bombastisk kampspil med en stor del af DC’s bedste superhelte, har kontinuerligt gjort sit for også at blive et bedre spillende kampspil, hvor balancen er skarpere end nogensinde før.
Injustice 2 er på nuværende tidspunkt bedre end det var ved sin udgivelse, og det siger ikke så lidt. Er man derfor på jagt efter et virkelig godt kampspil, som samtidigt også indeholder hundredvis af timers underholdning er her et særdeles godt bud.
Middle Earth: Shadow of War
Da Monolith første gang tog fat i Ringenes Herre og udgav det oprindelige Shadow of Mordor, tog det det meste af spilverdenen med storm, og de fleste ville nok have ment at det ville være urimeligt at forvente at den amerikanske udvikler ville kunne gøre det samme igen.
Ikke desto mindre er Shadow of War en glimrende efterfølger, der godt nok ikke indeholder helt lige så mange kreative ideer som sin forgænger, men i stedet byder på en endnu mere finpudset oplevelse i form af en helt igennem fornøjeligt actionbrag.
Monolith har igen lånt med arme og ben fra de fleste andre succesfulde tredjepersons-actionspil, men som få andre har de fået alle systemerne til at fungere sammen, og resulatet er ganske simpelt et glimrende velspillende actioneventyr.
At der ydermere har været overskud til at udvide det velvirkende ”Nemesis”-system, hvor særligt udspekulerede fjender bliver givet mere personlighed, samt at der denne gang er indlagt en smule strategi i forhold til rekrutteringen, og udnyttelsen af ens egen hær er blot bevis på at her ikke er tale om en udvikler der har valgt at hvile sig på laurbærrene.
Artiklen fortsætter under annoncen...
Forza Motorsport 7
Lad det være sagt med det samme: Forza Motorsport-serien er ikke den samme udfordrer til genre-tronen som det engang var, hvor energien og livslysten nærmest sprudlede ud af hvert nyt kapitel.
I stedet virker den syvende del som et spil der godt ved at det for længst har indtaget førstepladsen, og nu i højere grad selv mangler en virkelig udfordrer for igen at komme op i højeste gear.
Men selv uden den helt store kreativitet, er Forza Motorsport 7 lige omkring den mest komplette pakke man kan købe sig til, hvis man er på jagt efter et godt racingspil.
Hundredvis af biler genskabt med en fuldstændig afsindig detaljegrad er blot starten på det hele, mens også baneudbudet stadig er et af de bedste i noget spil af genren. Et nytilføjet semi-dynamisk vejrsystem giver det hele mere liv, og mulighederne for online-ræs er lige så omfattende som altid.
På den visuelle side er det tvivlsomt at noget andet spil har været i stand til at hive mere ud af hardwaren end Forza Motorsport 7 gør i forhold til Xbox One, og det ser ganske enkelt utroligt ud når de mange detaljer smides over skærmen med 60 billeder i sekundet på alle tidspunkter.
Læs også: Anmeldelse: I Hellblade er den største fjende skræmmende realistisk
