Artikel top billede

Efter flere dages hjemmeside-koks: Datatilsynet opgiver hjemmeside på GDPR-dag

Efter en uge med flere svigt på Datatilsynets to hjemmesider, opgiver tilsynet en af hjemmesiderne og flytter al information.

Datatilsynet tager konsekvensen af en uge med en lang række fejl på Datatilsynets hjemmeside og nedlægger hjemmesiden www.dbreform.dk.

"Hjemmesiden www.dbreform.dk er opsagt og vil ikke længere blive vedligeholdt - vi henviser i stedet for til www.datatilsynet.dk," lyder det i en meddelse på hjemmesiden.

Datatilsynets direktør, Cristina Angela Gulisano, har lagt samme besked op med sin Linkedinprofil.

Store problemer på begge hjemmesider

Datatilsynet har ikke fået den bedste optakt til GDPR-forordningens deadline fredag.

Først var Datatilsynets nye hjemmeside svær at tilgå i fem i dage fra fredag til tirsdag på grund af problemer med hjemmesidens SSL-certifikatet.

Det fik Anders Due, kommunikationskonsulent hos Datatilsynet, til at stemple sagen som "uproffessionel" over for Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Datatilsynets hjemmeside nede på femte dag: "Det er uprofessionelt, og det er vi virkeligt kede af. Nu prøver vi at få det fikset"

Herefter afslørede Computerworld så torsdag, at den også var galt med Datatilsynets anden hjemmeside www.dbreform.dk.

Det kan du læse mere om her: Nu er den gal igen: Nyt hjemmesidekoks hos Datatilsynet

Hjemmesiden har fungeret som en supplerende hjemmeside, hvor man kan følge arbejdet med EU's databeskyttelsesreform og finde danske vejledninger vedrørende GDPR.

Alle links til vejledningerne var dog døde på supplementshjemmesiden torsdag.

Vejledninger var ikke tilgængelige op til 25. maj

Datatilsynets begrunder nedlæggelsen af hjemmesiden med lanceringen af Datatilsynets nye hjemmeside, men som skrevet kunne den hjemmeside ikke tilgås fra fredag til tirsdag middag.

Derudover fremgår det stadigvæk på www.dbreform.dk, at "siden er blevet brugt til løbende at informere om det arbejde, der i øjeblikket foregår hos myndighederne - både herhjemme og i EU - forud for den 25. maj 2018."

"To måneder efter reglernes vedtagelse i EU - den 14. juni 2016 - lancerede Datatilsynet en en ekstra hjemmeside - www.dbreform.dk med fokus på de nye EU-regler. Hjemmesiden var tænkt som et supplement til tilsynets faste hjemmeside www.datatilsynet.dk, der først og fremmest handlede om persondataloven. Siden er blevet brugt til løbende at informere om det arbejde, der i øjeblikket foregår hos myndighederne - både herhjemme og i EU - forud for den 25. maj 2018," står der i meddelelsen som fortsætter:

"Nu har Datatilsynet imidlertid relanceret sin faste hjemmeside med det nye retsgrundlag. Hvor den gamle hjemmeside handlede om persondataloven, beskæftiger den nye sig således med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven," står der på hjemmesiden.

Henviser til Linkedin-svar

Hvorvidt det rent faktisk har været muligt at tilgå disse informationer på hjemmesiden vides ikke, da det ikke var muligt torsdag, hvor alle links til vejledninger har været døde.

Computerworld har været i dialog med Datatilsynet for blandt andet at høre, hvor længe hjemmesidens links til vejledningerne har været døde, men Datatilsynet vil ikke umiddelbart kommentere.

Kommunikationskonsulent Anders Due henviser i stedet til Cristina Angela Gulisanos kommentar på Linkedin.

Læs også: Datatilsynet lukker ned og tager på personaledag på store GDPR-dag: "Det er lidt lige som juleaften. Vi skal pakke gaver op"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere