Egne it-løsninger står i vejen for udvikling og vækst i næsten alle virksomheder

Klumme: Digitaliseringen har vendt op og ned på et utal af brancher, og virksomheder har i en årrække forsøgt at omstille forretningsmodeller til en digital virkelighed. Men ofte er virksomhedernes egne it-løsninger en barriere for udvikling og vækst.

Artikel top billede

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter

Verdens største hotelkæde ejer ingen hoteller, verdens største taxaselskab ejer ingen biler og verdens største indholdsdistributør producerer intet indhold.

Der er et massivt pres på de fleste virksomheder for at øge digitaliseringshastigheden.

Brugere og kunder forventer digital adgang til information, tjenester, produkter og tjenester og stiller nye krav i en hastighed, som vi aldrig har set før.

Det betyder, at nye kraftfulde applikationer er et nødvendigt fundament for vækst i alle brancher.

Allerede i dag er der globale virksomheder, som genererer op til fire petabytes data (4.000.000.000.000.000 byte) om måneden blot ved deres daglige drift.

De nye behov fører imidlertid til infrastrukturrelaterede problemer i virksomhedernes it-kapacitet – herunder udfordringer med ydeevne, pålidelighed, effektivitet og ikke mindst sikkerheden i de digitale løsninger.

Der er derfor oftest virksomhedernes egen digitale infrastruktur, der er den væsentligste barriere for vækst.

Unødvendigt komplekse netværk

På trods af, at infrastrukturen og netværket udgør så vitalt et grundlag faktorer for øget digitalisering, er 90 procent af alle virksomheder i dag dårligt stillet på grund af unødig kompleksitet i deres netværk.

For eksempel oplever 82 procent netværkets nedetid og forstyrrelser forårsaget af manuelle fejl som en barriere, viser en rapport fra Dynamic Markets.

Disse problemer vil kun vokse.

Med vores for altid forandrede digitale adfærd, der hænger tæt sammen med Internet Of Things (IoT) og edge computing med små lokale datacentre, findes applikationer og data nu overalt – i datacentret, i skyen og endda i sensorer på kanten af netværket.

I dag oprettes og behandles omkring 10 procent af alle forretningsdata uden for et traditionelt centraliseret datacenter eller en cloud.

I 2022 forudsiger analyseinstituttet Gartner, at dette tal vil stige til 50 procent.

Dette stiller endnu højere krav til netværk, ydeevne og infrastruktur.

En stor del af de problemer, virksomhederne oplever, hænger sammen med, at så meget af netværket stadig er hardwarebaseret, og at disse netværk relativt hurtigt når sine fysiske begrænsninger.

Sikkerheden skal indbygges – ellers banker hackerne på døren

Da information og data bliver stadigt vigtigere, presses det traditionelle netværk – hovedsageligt fordi sikkerhedsløsninger ikke er indbygget i selve infrastrukturen.

Infrastrukturens design tillader ikke fri og sikker flytning eller behandling af data.

I dag er det imidlertid afgørende, at sikkerheden er indbygget, for når der kommer et cyberangreb - hvilket der med sikkerhed gør - skal angrebet automatisk kunne spores og inddæmmes for at kunne reducere skadernes omfang.

Sikker databehandling i realtid er imidlertid muligt allerede i dag ved hjælp af et virtuelt netværk i skyen – her er det mulige omfang af sikkerhed, behandling og opbevaring uendeligt.

Denne nye tilgang – det virtuelle netværk i skyen – skaber ”end-to-end”-forbindelse i den teknologi, som virksomheden leverer til slutbrugeren – uanset hvilken applikation, enhed, cloud, service eller transport der er tale om.

Det kunne være et intelligent køretøj, en distancemedarbejder, en sensor i en vindmøllepark i Nordsøen - ja, mulighederne er uendelige.

Sikkerhedsanalyser er traditionelt blevet udført i hardwaren, men det er klart fordelagtigt at flytte disse til softwaren. Herved skabes uendelige muligheder for skalering og kæmpe lagringspotentialer.

Dermed kan virksomhederne automatisere håndteringen af data til at identificere måder at strømline deres processer på.

En logistikvirksomhed kan for eksempel ud fra data om et køretøj i realtid identificere køretøjets tilstand og planlægge vedligeholdelsen, når der er et reelt behov – modsat vedligehold styret af kalenderen.

Det sikrer en mere effektiv vedligeholdelse, og virksomhedsejeren betaler kun for nødvendige reparationer.

Software kan det, hardware ikke kan

Det kan virke som om, at dette er en fjern vision – men teknologien er rent faktisk fuldt tilgængelig i dag.

Virksomheder kan kun klare sig i en digital verden ved at reagere på markedsforhold hurtigere end konkurrenterne og sikre medarbejderne værktøjer, der øger produktiviteten, samtidig med at integriteten og i sidste ende virksomhedens brand sikres.

Hardwaren kan ikke længere levere dette, men det kan softwaren.

Virksomheder kan ikke længere leve med forstyrrelser på grund af en skrøbelig infrastruktur og manglende sikkerhed.

Virksomheder skal omfavne ændringer for at overleve i den nye økonomi. Ved at skabe et netværk, der er rustet til fremtiden og kombinere det med, hvad man gør i datacentret, kan man skabe sikkerhed i hele organisationen, også i de yderste afdelingskontorer over hele verden.

Kun herved kan man beskytte virksomheden mod eksterne trusler og opnå den fremtidssikrede digitale infrastruktur, der gør det muligt for virksomheder at være innovative – og i det hele taget at kunne fokusere på at gøre, hvad de gør bedst.

Svaret på udfordringerne er at finde i softwaren.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec