Første forsøg
Skridtet fra 32 bit til 64 bit er stort. Intel har da også været mange år undervejs med Itanium, der er chipgigantens første forsøg på at lave en processor, der kan tage kampen op mod konkurrenterne fra Sun, Compaq, IBM og HP. Siden pc'ens fødsel har Intel haft monopollignende status på markedet for processorer til denne platform, mens andre producenter har taget sig af de større 64-bit processorer til database-servere, supercomputere og kraftige arbejdsstationer til videnskabeligt brug.
Det er Sun, der bliver Intels største konkurrent. Sun har haft succes med SPARC-arkitekturen, der nu benyttes i UltraSPARC processorerne. De tre andre producenter af 64-bit processorer, Compaq, IBM og HP, satser på to heste, og vil både have egne og Intels processorer i sortimentet.
Compaq overtog Alpha-processorerne sammen med købet af Digital, og IBM benytter sine egne Power-processorer i firmaets store servere. Intel har udviklet Itanium i samarbejde med HP, og designet bygger delvist på HP's PA-processorer, der dog fortsætter i mange år endnu.
Intels 64-bit projekt er langsigtet. Itanium har været i støbeskeen i fem år, og det vil vare yderlige nogle år, før anstrengelserne belønnes. Det første medlem af Itanium-familien med kodenavnet Merced kan betragtes som en prøveklud, der skal bruges til at introducere de nye processorer på markedet. Itanium vil i første omgang blive anvendt af programmører, der skal udvikle software til platformen.
Itanium består af mere end 300 millioner transistorer. Langt de fleste går til den store L3-cache.
Derfor 64 bit
Det er IT-branchens tunge drenge, der benytter 64-bit computere, og i denne del af markedet skifter man ikke leverandør fra dag til dag. Konkurrenterne er veletablerede, og Intel skal først bevise, at Itanium har noget at byde på, før der kommer gang i afsætningen. Endvidere er der brug for meget mere software, der kan afvikles på Intels nye platform.
Langt de fleste opgaver klares fint af 32-bit processorer. Faktisk skal der særlige forhold til, før 64-bit processorer er nødvendige. En 64-bit processor er i stand til at adressere langt mere hukommelse end de fire gigabyte, en 32-bit processor kan klare. En stor mængde RAM er vigtig for ydelsen i visse former for applikationer, ikke mindst store databaser, hvor opslagene kan blive meget hurtigere.
Beregninger kan udføres langt mere præcist af 64-bit processorer, og det er den anden store fordel, denne processortype har. I dagligdagen har det ikke den store betydning, at den kan manipulere med kommatal med langt flere decimaler end tilfældet er i 32-bit systemer, men når der skal udføres komplicerede beregninger, eksempelvis i forskningssammenhæng, kan de ekstra bit udgøre en forskel.
Specifikationer
Den nye Itanium har clockfrekvenser på 800 og 733 MHz. Det lyder ikke af meget, men man kan ikke sammenligne frekvenser fra processorer med forskellige arkitekturer. En 1,7 GHz Pentium 4 er ikke nødvendigvis hurtigere end en 800 MHz Itanium, og processorerne har berettigelse på forskellige områder. Itanium kan sagtens være hurtig til de opgaver, man bruger en 64-bit processor til.
Systemhukommelse er langsomt i forhold til den hastighed, en moderne processor arbejder med. Derfor har processorerne fået indbygget cache, som er en lynhurtig hukommelse tæt på processorkernen. Itanium er udstyret med en solid L3-cache på to eller fire megabyte. Båndbredden til og fra systembussen er de forholdsvis beskedne 2,1 gigabyte i sekundet.
Samtidig med Itanium har Intel lanceret et chipsæt ved navn 460GX, der understøtter processoren. Op til fire processorer kan sættes på samme bus, og 512 processorer kan arbejde sammen i super-computere.
Endnu er der ikke kommet testresultater fra uafhængige kilder, men Intels benchmarks viser, at Itanium 800 MHz har samme ydelse som Sun UltraSPARC III 750 MHz, når det gælder heltalsberegninger, og er overlegen ved beregninger med flydende kommatal.
Alle pc-processorer er baseret på x86-instruktionssættet, som hurtigt blev standarden på dette marked. Det gør det lettere for software-udviklere, der kun skal programmere til et enkelt instruktionssæt.
På 64-bit markedet er situationen mere ugennemsigtig, for hver processor har sin egen arkitektur og kræver derfor sit eget styresystem og programmel. Dog har producenterne af 64-bit processor hidtil været enige om at benytte RISC-arkitektur (reduced instruction set computer), hvor processoren er konstrueret til et begrænset instruktionssæt.
Intel har udviklet en arkitektur, som firmaet kalder IA-64, og en arkitektur for instruktionssættet der kaldes EPIC (Explicitly Parallel Instruction Computing). EPIC gør det muligt at afvikle op til 20 samtidige operationer.
Software-mangel
Endnu findes der ikke ligefrem en overflod af programmer til Itanium, og selv styresystemer kniber det med. Producenterne har haft travlt med at få special-udgaver klar til lanceringen. Således kan særlige versioner af IBM's AIX-5L og HP-UX 11i v1.5 benyttes, og en Windows Advanced Server Limited Edition 2002 er også til rådighed. Diverse Linux-distributioner skulle være på vej.
Styresystemer er ikke nok til at gøre en server anvendelig. Der skal også applikationer til, og derfor har prototyper af Itanium-systemer længe været til rådighed for software-udviklere i pilot-projekter rundt omkring i verden herunder et par stykker i Danmark. Mere end 400 applikationer er under udvikling i øjeblikket. Itanium kan godt afvikle 32-bit programmer, men ydelsen er ikke god.
Itanium bliver ikke den store succes, men for software-udviklere er det vigtigt at udvikle applikationer til platformen, for Intel satser benhårdt på markedet, og næste version af Itanium, kaldet McKinley, er ikke bare på tegnebrættet, men er allerede fremvist for udviklere og journalister på Intel Developer Forum tilbage i februar. Det er først med denne Itanium II slaget for alvor skal stå. I forhold til Merced har McKinley, der først lanceres til næste år, flere regneenheder og langt større bushastighed.
