Menneske/maskine-relationer har netop fået en helt anden lyd. En hjertelyd.
På Clemson Universitetet i South Carolina er forskere ifølge New Scientist begyndt at bruge helt almindelige printere til at printe biologisk væv ud. Væv, der i fremtiden kan vise sig at være forskellen mellem liv og død for hjertepatienter.
Forskerne tager en ordinær inkjet printerpatron og fylder den med animalske celler eller en særlig gele. En slags bio-blæk.
Og så bruger de helt basalt designværktøjer, for eksempel AutoCAD, til at skabe blade af animalsk væv ved hjælp af Hewlett-Packard og Canon-printere.
Pulserende printerhjerte
Det er endda muligt at skabe 3D-strukturer ved at bruge forskellige typer af celler i patronerne. Når der bliver printet, så blander cellerne sig og det giver mulighed for at opbygge komplicerede vævsstrukturer.
- Det er lykkedes os at skabe hjertevæv, der rent faktisk 'slår' i petriskålen, fortæller Thomas Boland, forsker i biomekanik på Clemson Universitetet.
Projektet kom i vej, da en studerende havde problemer med at skabe væv via håndkraft. Det tog tid, og resultaterne var ikke ens. Det slog Boland, at når en printer skabte mønstre ved at printe dråber, så kunne den også printe strukturer ved hjælp af proteiner. Og det virker faktisk.
Selvom påfundet virkede langt ude til at begynde med, gav det mere og mere mening.
Printere bliver varme, men når kun op omkring almindelig kropstemperatur, hvilket er ideelt. Og præcis som at man skaber nye farver ved at blande primærfarver, skaber Boland og hans folk nyt væv ved at blande cellerne.
Ikke klar til markedet
Forskerne er nu gået videre, og printer nu med celler for at skabe mange forskellige slags væv. De har skabt levende benvæv i mus, hjertevæv, fostervæv og arbejder nu med reagensglas-implantationer. Drømmen er at printe hele organer, der er skræddersyede til den enkelte patient.
Men det har nu lange udsigter. Hos Hewlett-Packard følger man i resultaterne hos Boland og hans stab, og Canon har allerede et organ-projekt i Japan, men det anslås at vare små 15 år, før teknikken kommer på markedet.
Projektet er støttet af NASA, og gruppen får de fleste printere fra universitetets overskudslager.
- Vi kan gøre printerne klar på under en time og vi køber som regel helt nye patroner. Det hele er faktisk ret billigt, fortæller Thomas Boland.
