Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
I it-branchen er der mange mennesker med vidt forskellige baggrunde. Og vi er en branche med meget forskellige virksomhedskulturer.
Selv kommer jeg fra en meget etisk virksomhed. Faktisk så etisk, at vi også kræver, at vores partnere og leverandører følger det samme kodeks som os.
Vi er ærlige, vi overholder loven, vi opfører os pænt og vi behandler alle med respekt. Men når det så kommer til disciplinen at være ”velopdragen”, hvad er det så rent faktisk, der menes?
Og kan vi alle sammen blive lidt mere velopdragne og kalde os ”ordentlige mennesker”? Mennesker, der tænker på andre og andet end os selv?
Ikke særligt velopdragne
Når jeg ser på mine egne unger, så er de ikke just velopdragne i klassisk forstand. Egentlig er de bare et produkt af deres tid.
Nogle selvstændige unge, der ved, hvad de vil.
Og de er ikke påvirkelige af trusler, overtalelse eller løfter.
Jeg tror egentlig bare, at man skal indse, at den meget tidstypiske opdragelse er lykkedes. Og resten klarer ungerne selv.
Når det så er sagt, er de gamle dyder, som at holde døren, hilse, tale pænt, respektere andres mening, ikke bagtale nogen osv. så gået helt væk?
Ikke i følge mig, men for mange er de bare gået midlertidigt i glemmebogen. Men fortvivl ikke – med lidt stædighed, så kan alle finde deres velopdragne game frem igen. Børn, unge, midaldrende og ældre.
Siger stædigt goddag til alle
Gennem mange år kørt mit eget lille ikke-videnskabelige eksperiment, der hvor jeg bor. Når jeg for eksempel lufter hundene, så siger jeg stædigt goddag til alle, smiler og vinker til alle der kører forbi.
Basal viden om menneskelig adfærd er, at der er næsten umuligt ikke at smile, når nogen smiler til dig. Og erfaringen er, at med lidt nudging så bliver selv de mest stædige og indelukkede mennesker med tiden mere åbne og imødekommende.
For nogle år siden tog jeg eksperimentet med på arbejde. Og tænk, selv de mest hardcore shoegazere kan vendes, hvis bare man er stædig nok. Og lige pludselig, så er det at være velopdragen, åben, smilende, hjælpsom og imødekommende en del af din identitet og din modus operandi.
Der er i øvrigt ikke noget galt i at omgås mennesker som du er uenig med. Tværtimod.
Den bedste måde at skabe skyttegravskrig på er, at bygge et falsum op om andre mennesker.
Tro mig når jeg siger, at der ville være langt færre konflikter i denne verden, hvis folk kunne finde ud af at tale sammen. Både med dem du er uenig med og dem, du er enig med.
Her i vores nye – og post-faktuelle – verden, er det den, der råber højest, der får ret.
Det er som om, at fakta bare preller af, uanset hvor mange fakta, der bliver lagt på bordet.
Som sagt før så har alle ret til deres egne meninger og holdninger. Men ingen har ret til sine egne fakta. Man skal aldrig marginalisere folk, som man er uenig med. Og man skal aldrig afholde folk fra at skifte mening.
Basale regler
Menneskelig interaktion er ligesom færdselsloven. Hvis alle overholdt færdselsloven til punkt om prikke, så skete der ingen ulykker (tænk over det, næste gang du overvejer at sende en SMS, mens du kører).
Og helt analogt så kan man sige, at hvis alle kunne overholde nogle helt basale regler for menneskelig interaktion, så ville der være langt færre konflikter og misforståelser i verden.
Og man skal altså ikke være i hendes majestæts hemmelige tjeneste, for at opdage, at der er et helt klart forbedringspotentiale.
Tillad mig at give et par eksempler:
- Det er helt normalt at medbringe og bruge både sit smartwatch, sin smartphone og sin tablet/bærbare til møder.
- Det er helt normalt, at blive både 2nd og 3rd screenet af sine unger, venner, kollegaer etc. (Screening er, når din 1st screen er f.eks. din smartphone, din 2nd screen er f.eks. din bærbare og din 3rd screen er det menneske, som du rent faktisk taler med)
- De fleste mennesker i offentlige rum, venteværelser, træningscentre etc. har blikket stift rettet mod deres smartphone i stedet for at interagere med andre mennesker.
I stedet vil jeg anbefale nogle helt basale – men meget effektive – teknikker:
- Smil, sig goddag og farvel, og giv gerne hånden. Vær opmærksom på, at du ved at introducere dig, går fra at være en del af en masse, til at være et individ. Her tænker jeg på Carl Gustav Jungs definition af forskellen på en menneskemængde og en menneskemasse. Mængden har individuelle prioriteter, mens massen har samme psykologiske intention/prioritet/mål.
- Vær forstående og imødekommende – også overfor for dem du nødvendigvis ikke er enig med.
- Spørg hvordan det går. Helt generelt, så skal du stille spørgsmål og være nysgerrig. Du vil med garanti lære noget, som du ikke vidste i forvejen. Og langt de fleste er mere end villige til at fortælle om vidt og bredt. Personligt elsker jeg at lære noget nyt, men vær bevidst om, at hvis en person ikke ønsker at berøre et specifikt emne, så skal du nok få besked herom.
- Husk at alder ikke er en diskvalificerende faktor. Alle ældre har været unge engang og indeni ethvert ældre menneske sidder et yngre menneske og undrer sig over, hvad fanden der egentlig skete med deres ungdom.
- Der er ikke noget forkert i at være uenig, så længe man er saglig i sin kritik.
En god sandwich
En af mine venner lærte mig engang et trick fra journalisthøjskolen, som du kan bruge, når du er uenig.
Man smører en såkaldt sandwich:
Først siger man noget positivt. Så giver man noget kritik eller nævner, hvad man er uenig i.
Så nævner man et forbedringsforslag eller et alternativt synspunkt. Husk, at mange mennesker går i information overload, hvis de får du for mange informationer, så overvej at servere dit budskab lidt af gangen.
Og husk også, at det er helt utroligt, hvor lidt opmunting eller ros et menneske skal have, for at have det signifikant bedre.
Til slut siger man noget positivt.
Basale prioriteter
Generelt er den bedste metode til at sætte sig i andres sted, at vide, at alle andre mennesker også har de samme basale prioriteter:
- At forplante sig og dermed videregive sit DNA.
- At overleve for at kunne gøre 1).
Det er lidt sørgeligt, når folk går til numerolog og tror, at det rent faktisk ændrer noget at skifte navn.
De basale regler, der gør dig velopdragen, giver dit liv rammer. Det er således ingen short cuts. Kun vedholdenhed og viljestyrke giver de nødvendige forandringer.
Moral er i øvrigt ikke født ud af hverken religon eller lovgivning.
Moral er indbygget i os alle sammen og individet ved godt, når de gør noget rigtigt og forkert.
Sjovt nok så er etik og moral er præcis det samme.
Men det hedder ”Det Etiske Råd”, og ikke ”Det Moralske Råd”. Af en eller anden grund, så er ”etik” lidt finere end ”moral”, selv om det betyder nøjagtig det samme.
Forskel på amoralsk og umoralsk
Dertil, så tillad mig lige at få defineret forskellen på amoralsk og umoralsk; En amoralsk person har slet ikke har nogen moral.
De fleste personer har dog en moral og forbryder man sig mod denne, så gør man noget umoralsk. Ergo, kan en amoralsk person, ikke gøre noget umoralsk.
Når man tænker på, at cirka halvdelen af jordens befolkning har adgang til internettet i dag (cirka fire milliarder mennesker).
Det betyder således, at de resterende cirka fire milliarder mennesker IKKE har adgang til internettet endnu.
Det arbejdes der ihærdigt på at ændre.
De mest optimistiske intentioner er, at alle mennesker skal have adgang til internettet i 2030.
De mest pessimmistiske påstande er, at det aldrig sker for alle verdensborgere, da der vil være en gruppe, der har helt andre prioriteter.
Jeg hører til optimisterne og flere folk på internettet medfører en rigtig singularitet – med andre ord en situation, vi slet ikke kan overskue konsekvensen af.
Prøv for eksempel at forestille dig, at halvdelen af jordens befolkning går fra at være analfabeter til at kunne læse på bare halvandet år.
Prøv så at forestille dig konsekvensen af, at vi lige pludselig fordobler puljen af tilgængelige menneskelige ressourcer.
Der bliver kamp om dit arbejde og vi skal være meget bedre til at omgås hinanden. Uanset hvad, så bliver der langt flere mennesker at interagere med. Og dette gennem et elektronisk medie, hvor chancen for misforståelser er meget stor.
Den ubetingede vigepligt
Tillad mig at afslutte med en historie, som jeg oplevede for nylig. Jeg var på vej i bil til mit lokale træningscenter. Som altid, så overholder jeg færdselsloven, når jeg færdes i trafikken.
Dette var ikke tilfældet for to unge i bilen bag mig, som tilsyneladende ikke helt forstod reglen om ubetinget vigepligt.
Dette medførte lidt dytten og tegngivning (altså ikke det fra blinklyset) fra min medtrafikant.
Det skal lige tilføjes, at jeg selvfølgelig selv har været ny bilist engang og mente i øvrigt, at jeg var en god bilist.
Og jeg mente også, at mange af mine medtrafikanter ikke kunne finde ud af at køre bil.
Ikke desto mindre, så viste det sig, at vi havde samme destination.
Da jeg talte med chaufføren inde i træningscenteret, så var vedkommende meget agiteret og mente, at jeg havde skylden.
Jeg forklarede forskellen på følelser og holdninger vs fakta.
Og jeg forklarede også, at det var mig magtpåliggende, at han blev en produktiv medborger, da han skal være med til at betale min pension.
I øvrigt, så begyndte dialogen med en høflig introduktion og med at give hånden.
Jeg tror det alt sammen handler om at sluge sin stolthed. Der går ingen skår af mig, ved at være ydmyg.
Og ingen kommer konstruktivt videre, ved blot at have en ”os og dem” mentalitet. Det hele handler om ansvar, fakta og individualisering. I øvrigt er unge mænd på 18-24 år klart overrepræsenteret blandt dræbte og alvorligt tilskadekomne i personbil.
Man er i forskningens verden helt utvetydig: Gode manerer er afgørende for, hvordan man klarer sig socialt.
Og dine sociale kompetencer er afgørende for den grad af succes du opnår.
Så opfør dig ordentligt.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.