Politi mangler data i mere end 5.000 danske straffesager efter teledata-skandale

Politiet kan ikke finde de manglende teledata i mere end 5.000 danske straffesager. Det er mere end halvdelen af de ramte sager, hvor man frygter, at danskere kan være blevet dømt på forkert bevisgrundlag.

Artikel top billede

Kun i omkring hver anden af de 11.000-12.000 straffesager, der er ramt teledata-skandalen, har det været muligt for politiet af genfinde de bearbejdede teledata, der har været anvendt i efterforskningen, skriver Politiken.

I resten mangler de data, der har været anvendt i sagerne - og som altså muligvis kan være forkerte eller mangelfulde. Det har betydet, at man frygter, at danskere er blevet dømt på forkert grundlag.

De manglende data betyder, at politiet ikke kan finde ud af, om de anvendte data har været forkerte.

Ifølge avisen har politiet siden foråret ‘gennemrodet databaser, e-mails, usbstick og arbejdscomputere’ for at finde data fra ældre retssager.

Rigspolitiet meddeler til avisen, at arbejdet fortsat pågår.

Fejlen blev opdaget i sommer, hvor Rigsadvokaten meddelte, at teledata indsamlet som bevisførelse fra telemasterne blev forvansket på grund af en systemfejl hos politiet

Det kan du læse mere om her: It-fejl hos politiet kan have givet forkerte domme gennem syv år

Justitsministeren erklærede for en uge siden, at sager, hvori der indgår teledata, skal udsættes.

Fejlen findes i politi-systemet Raven, der anvendes til konvertering af teledata. Det er endnu ikke kommet frem hvem der har udviklet systemet.

Det kan du læse mere om her: Det er fortsat uvist, hvem der har bygget skandalesystemet Raven: Rigspolitiet giver sig selv mundkurv på

Læs også:

Offentlige anklagere stopper omgående med at anvende teledata i retssager efter nye ‘alvorlige oplysninger’

Syv varetægtsfængslede personer i narkosag bliver løsladt som følge af fejl i teledata

Rigspolitiet har overtrådt egne sletteregler i stor teledata-skandale

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec