Politi mangler data i mere end 5.000 danske straffesager efter teledata-skandale

Politiet kan ikke finde de manglende teledata i mere end 5.000 danske straffesager. Det er mere end halvdelen af de ramte sager, hvor man frygter, at danskere kan være blevet dømt på forkert bevisgrundlag.

Artikel top billede

Kun i omkring hver anden af de 11.000-12.000 straffesager, der er ramt teledata-skandalen, har det været muligt for politiet af genfinde de bearbejdede teledata, der har været anvendt i efterforskningen, skriver Politiken.

I resten mangler de data, der har været anvendt i sagerne - og som altså muligvis kan være forkerte eller mangelfulde. Det har betydet, at man frygter, at danskere er blevet dømt på forkert grundlag.

De manglende data betyder, at politiet ikke kan finde ud af, om de anvendte data har været forkerte.

Ifølge avisen har politiet siden foråret ‘gennemrodet databaser, e-mails, usbstick og arbejdscomputere’ for at finde data fra ældre retssager.

Rigspolitiet meddeler til avisen, at arbejdet fortsat pågår.

Fejlen blev opdaget i sommer, hvor Rigsadvokaten meddelte, at teledata indsamlet som bevisførelse fra telemasterne blev forvansket på grund af en systemfejl hos politiet

Det kan du læse mere om her: It-fejl hos politiet kan have givet forkerte domme gennem syv år

Justitsministeren erklærede for en uge siden, at sager, hvori der indgår teledata, skal udsættes.

Fejlen findes i politi-systemet Raven, der anvendes til konvertering af teledata. Det er endnu ikke kommet frem hvem der har udviklet systemet.

Det kan du læse mere om her: Det er fortsat uvist, hvem der har bygget skandalesystemet Raven: Rigspolitiet giver sig selv mundkurv på

Læs også:

Offentlige anklagere stopper omgående med at anvende teledata i retssager efter nye ‘alvorlige oplysninger’

Syv varetægtsfængslede personer i narkosag bliver løsladt som følge af fejl i teledata

Rigspolitiet har overtrådt egne sletteregler i stor teledata-skandale

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

    Mahyar Farshi

    Norriq Danmark A/S