Politi mangler data i mere end 5.000 danske straffesager efter teledata-skandale

Politiet kan ikke finde de manglende teledata i mere end 5.000 danske straffesager. Det er mere end halvdelen af de ramte sager, hvor man frygter, at danskere kan være blevet dømt på forkert bevisgrundlag.

Artikel top billede

Kun i omkring hver anden af de 11.000-12.000 straffesager, der er ramt teledata-skandalen, har det været muligt for politiet af genfinde de bearbejdede teledata, der har været anvendt i efterforskningen, skriver Politiken.

I resten mangler de data, der har været anvendt i sagerne - og som altså muligvis kan være forkerte eller mangelfulde. Det har betydet, at man frygter, at danskere er blevet dømt på forkert grundlag.

De manglende data betyder, at politiet ikke kan finde ud af, om de anvendte data har været forkerte.

Ifølge avisen har politiet siden foråret ‘gennemrodet databaser, e-mails, usbstick og arbejdscomputere’ for at finde data fra ældre retssager.

Rigspolitiet meddeler til avisen, at arbejdet fortsat pågår.

Fejlen blev opdaget i sommer, hvor Rigsadvokaten meddelte, at teledata indsamlet som bevisførelse fra telemasterne blev forvansket på grund af en systemfejl hos politiet

Det kan du læse mere om her: It-fejl hos politiet kan have givet forkerte domme gennem syv år

Justitsministeren erklærede for en uge siden, at sager, hvori der indgår teledata, skal udsættes.

Fejlen findes i politi-systemet Raven, der anvendes til konvertering af teledata. Det er endnu ikke kommet frem hvem der har udviklet systemet.

Det kan du læse mere om her: Det er fortsat uvist, hvem der har bygget skandalesystemet Raven: Rigspolitiet giver sig selv mundkurv på

Læs også:

Offentlige anklagere stopper omgående med at anvende teledata i retssager efter nye ‘alvorlige oplysninger’

Syv varetægtsfængslede personer i narkosag bliver løsladt som følge af fejl i teledata

Rigspolitiet har overtrådt egne sletteregler i stor teledata-skandale

Annonceindlæg fra Netic

Open Source skal give det offentlige kontrollen tilbage

Digital suverænitet er rykket højt op på den offentlige sektors agenda.

Navnenyt fra it-Danmark

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Oliver Dirks-Steinmoen

Folketingets administration