Motorola vs Intel
Fremtidens lommecomputere skal bruges til video, talegenkendelse og mange andre krævende opgaver. Når det trådløse internet får fart på i forbindelse med tredje generation af mobilnettet, skal de håndholdte computere også være hurtigere. De store mængder data, man kommer til at kunne hente ned til mobiltelefonen eller PDA'en, kræver behandling, og derfor skal processorerne i disse enheder udvikles.
Siden pc'ens fødsel har Intel været dominerende på markedet for pc-processorer, men når det gælder processorer til håndholdte computere, ser billedet helt anderledes ud. Her er det Motorola, der er i front, for det er processorer fra dette firma, der sidder i tre ud af fire PDA'er, nemlig alle lommecomputere med Palm OS. PDA'er fra Palm, Handspring, Sony med flere indeholder alle en Motorola DragonBall processor - de nyeste af dem en 33 MHz DragonBall VZ. En Super VZ med den dobbelte clockfrekvens er på vej.
| Compaq iPAQ Pocket PC er den hurtigste lommecomputer på markedet, men det er stadig Palm, der er mest populær. |
At Intel mener det alvorligt, kan man blandt andet se ud fra den pressemeddelse, firmaet udsendte for nylig. Intel vil ikke nøjes med at fremstille processorer, men vil levere chips med både processor, hukommelse og kommunikationskredsløb, en løsning som Intel kalder wireless-Internet-on-a-chip, som er beregnet til kommende mobiltelefoner og lommecomputere.
I forvejen leverer Intel processorer til Compaq, der anvender en 206 MHz StrongARM SA-1110 processor i iPAQ-computeren. Denne Windows CE-baserede PDA er den hurtigste på markedet i øjeblikket, men til gengæld er batterilevetiden begrænset. I forhold til DragonBall-processorerne er ydelsen ikke så overlegen, som forspringet i clockfrekvens kunne antyde, for der er tale om helt forskellige arkitekturer, hvilket forhindrer en direkte sammenligning af frekvenser.
ARM vinder
Den store vinder af kapløbet mellem Motorola og Intel ser ud til at blive et lille engelsk firma ved navn ARM, Advanced RISC Machines. Det er nemlig ARM, der står bag arkitekturen i Intels StrongARM og XScale, og der sidder i forvejen en ARM-processor i langt størstedelen af verdens mobiltelefoner og i mange andre produkter. ARM designer processorer, men overlader det til andre at fremstille dem.
Visse producenter, her iblandt Intel, har opnået tilladelse til at videreudvikle ARM-arkitekturen, men under alle omstændigheder modtager ARM et beløb for hver processor, der bliver solgt. Det kan blive til rigtig mange penge, især efter at Motorola også har overgivet sig og fået en aftale med ARM.
Aftalen indebærer, at Motorola kan bruge ARM-arkitektur i nye DragonBall-processorer, og der er netop kommet en ny processor ud af samarbejdet. Motorola har fået vredet armen
DragonBall MX1, der bliver klar til levering omkring årsskiftet, er den første Motorola-processor, der rummer en ARM-kerne. MX1 vil have en clockfrekvens på op til 200 MHz, og der vil være indbygget understøttelse af MultiMediaCard, MemoryStick og Bluetooth. Det danske firma Digianswer har for øvrigt en finger med i spillet, idet Bluetooth-teknologien i MX1 kommer herfra.
Styresystemer
Den nye processor fra Motorola kræver et nyt styresystem, nærmere bestemt femte version af Palm OS. Kampen om PDA-markedet er også en kamp mellem styresystemer, og her er Palm OS og Microsoft Windows CE de førende kombattanter. En ny version af Microsofts styresystem til håndholdte enheder forventes klar sidst på året. Styresystemet, der går under kodenavnet Talisker, kom i en beta-version tilbage i april.
Talisker vil have indbygget browser og medie-afspiller, og styresystemet vil understøtte Bluetooth og IEEE 802.11, som begge er standarder for trådløs datakommunikation. Et tredje styresystem ved navn Symbian OS har store firmaer i ryggen, og vi vil utvivlsomt høre meget mere til Symbian-platformen i fremtiden.
På processor-fronten er der andre om buddet end Intel og Motorola. NEC har netop annonceret en ny processor, nemlig VR5500, der ser ganske lovende ud. I forvejen sidder der en NEC-processor i lommecomputere fra Casio, og HP benytter SuperH-processorer fra Hitachi.
Motorola og de øvrige konkurrenter skal være dygtige, hvis de skal hamle op med Intel, der allerede har fremvist en 1 GHz XScale-processor med imponerende ydelse. Hertil kommer, at Intel har bygget avancerede strømstyringsfunktioner ind i XScale, så spændingen til processoren kan reguleres løbende fra 0,75 til 1,65 volt. Clockfrekvensen varierer efter forbrug fra 50 MHz og et strømforbrug på 10 milliwatt op til en gigahertz, hvor effekten ligger omkring en watt. Strømforbruget er altafgørende i håndholdte enheder som mobiltelefoner og PDA'er.
