I en tid med mundbind og håndsprit: Hvordan holder du egentlig din computer ren?

Klumme: I en tid, hvor afspritning og afstand er afgørende, er det vigtigt, at du ikke glemmer din computer, telefon og andre smarte enheder, som er bakteriebomber, der kan være kilde til smitte.

Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.

2020 bliver formodentligt et år, som vi alle vil huske resten af vores liv.

Den verdensomspændende pandemi har vist sig fra sin værste side, og selv om vi i Norden er relativt forskånede sammenlignet med andre steder i verden, så har det sat et afgørende aftryk på vores hverdag.

Ikke mindst på den måde vi befærder os i samfundet på og i forhold til hinanden. Vi holder afstand til hinanden og hverandre, og vi forsøger at røre så få overflader som mulig i håb om at bremse smittespredningen i samfundet og undgå selv at blive syge.

De fleste af os går i dag rundt med en håndspritsflaske i lommen eller benytter offentligt opsatte afsprittere, når det er muligt. Men der er andre smittefarer, du også bør være opmærksom på.

Vi får alle at vide, at vi skal huske at afspritte de mest berørte overflader i hjemmet, og rengøringspersonale har travlt i disse tider med at følge de nyeste regler for rengøring på arbejdspladser.

Men husker du din computer, din tablet og din smartphone?

Din smartphone er værre end toiletbrættet

En tidligere undersøgelse foretaget af rengøringskoncernen Initial fra 2019 viser, at antallet af mikroorganismer på en gennemsnitlig britisk smartphone er 6,5 gange højere end på et toiletbræt.

Vi banker i computer-tastaturet og kører fingrene hen af trackpad’en eller touchskærmen, og vi tager vores smartphones op 100-150 gange hver eneste dag, kigger og swiper på den og lægger den ned i lommen igen – og benytter du et cover af læder, så lever bakterierne endnu længere.

Forskere har allerede defineret, at COVID-19 virussen kan overleve på metal og plast i op til tre døgn.

Og smittespredningen kommer ikke kun fra dig selv. Hvis du sidder på et fælles kontor og en kollega taster på dit tastatur, bør du spritte af efterfølgende, men mange glemmer det, fordi det aldrig før har været nødvendigt.

Hvordan holder du bedst din computer og smartphone ren?

Dog gælder smitterisikoen ikke for medicinsk udstyr, der bruges på hospitaler og lignende. Her benytter man computere og enheder i bakteriedræbende og -resistente materialer i en helt anden kaliber, end hvad de fleste erhvervs- og private computere er bygget i.

Men i hjemmet og på din arbejdsplads, er det vigtigt, at du holder dine enheder rene.

Samtidig skal du være sikker på, at din computer overhovedet kan holde til en regelmæssig afspritning med forskellige rengøringsmidler.

Hvis du bruger for kraftige rengøringsmidler med syre i på en aluminiumscomputer, kan det gøre skade på computeren.

Og hvis du afspritter computerskærmen på din bærbare computere, skal du være opmærksom på, at skærmen kan have et beskyttende lag, som også kan tage skade af for kraftige rengøringsmidler – for ikke at nævne den fysiske friktion, der opstår, når du gnider på computeren med en klud.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din computer kan holde til et bestemt rengøringsmiddel, skal du kontakte producenten eller din it-ansvarlige.

Sådan desinficerer du dine computerenheder

- Tjek om producenten har en rengøringsguide til dit produkt. På den måde sikrer du, at du gør det rigtigt den første gang.

- Sluk altid for enheden og fjern strømstikket, hvad end det er en bærbar, en smartphone, et tastatur eller en tablet.

- Brug helst rengøringswipes, da de har den rette mængde rengørings- og desinficerende midler til rengøringen. Vær sikker på, at du vælger et mærke, som dræber vira og bakterier og dermed er desinficerende. En brillerens-serviet er fx ikke nok – den fjerner kun fedtfingre.

- Brug en mikrofiberklud for at undgå ridser – særligt på skærme.

- Pas på med at bruge for kraftige sæbeblandinger og tjek grundigt, om sæben kan bruges på metal og plast-overflader. Undgå også at sprøjte rengøringsmidler direkte på enheden, men sprøjt i stedet ned i en klud.

- Pas på med at trykke for hårdt, når du rengør din skærm. Det kan give permanente mærker.

- Skal du rense og rengøre et tastatur, kan du med fordel vende tastaturet på hovedet og ryste det ud over bordet. På den måde får du banket en del skidt og snavs ud. Også her bør du bruge desinficerende rengøringswipes.

- Er det på en bærbar computer, så pas meget på ikke at få væske ned mellem tasterne. Sker det, tæller det som en væskeskade.

- Tastatur, trackpad, eventuelt touchskærm og området under Windows-tasten, hvor man ofte hviler håndfladen, er de vigtigste områder.

- Tænd først computeren igen, når den er helt tør. Du kan med fordel rengøre dine enheder som det sidste på dagen, så du er sikker på at kunne tænde dem igen, når arbejdet kalder dagen efter.

- I forhold til smartphones kan du godt være lidt mere hårdfør. Brug en desinficerende rengøringsserviet og vær grundig på den nederste del af telefonen samt skærmen. Det er her, hvor du oftest berører telefonen.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job