Derfor er det tvingende nødvendigt at du køber noget ny elektronik hele tiden

Klumme: I it-branchen bruger mange begrebet at være ”innovativ”. Men hvad vil det egentlig sige, at være såkaldt innovativ? Og er vi i det hele taget de ”cutting-edge” pionerer, som vi går og forestiller os? Eller er vi derimod stok-konservative, for kommercielt tænkende og uden den store lyst til at opfinde virkelig gode og langtidsholdbare produkter?

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.

Det ligger implicit i it-branchen, at mange af vores fremskridt er baseret på opfindelser og generel nytænkning.

Men det ligger også implicit i teknologi, at man ikke nødvendigvis gør teknologiske kvantespring hele tiden.

Hvis man kigger tilbage på, hvordan vi udførte vores arbejde for bare 10 eller 20 år siden, så er de fleste nok enige med mig i, at vi i dag gør tingene helt anderledes end vi gjorde ”dengang”.

Men når det så er sagt, er vores måde at arbejde på så blevet flere gange bedre, eller har vi bare taget små skridt mod at være mere effektive og mobile?

Der er slet ingen tvivl om, at internettet, emails, smart phonen, sociale medier, etc. har gjort livet meget nemmere for os og meget mere realtidsbaseret. Der er f.eks. sket en fuldstændig demokratisering af næsten al viden.

Således er det ikke længere forbeholdt bestemte faggrupper, at vide noget om et specifikt fag.

Det gør for eksempel, at stort set alle kan komme til udtryk og dermed dele deres meninger og perspektiver. For eksempel har jeg jo skrevet denne klumme. Det gør også, at stort set ingen længere har eksklusiv viden om, hvordan en specik opgave udføres.

Men forholder det sig også sådan, at der virkelig ikke findes et teknologisk svar, på selv de mest åbenlyse problemstillinger? Eller er det en kommerciel interesse der forhindrer det?

Tillad mig at give et eksempel:

El-pæren med de mange kobbertrådsviklinger har været opfundet siden begyndelsen af 1800-tallet. Men et industrikonglomerat af el-pære producenter synes tilsyneladende, at opfindelsen var lidt for god. Det blev derfor besluttet, at en el-pære havde en forventet levetid på cirka 1.000 timer. Således blev forbrugeren tvunget til, hele tiden at lave indkøb af nye el-pærer, til fordel for producenterne af disse.

Du kan i øvrigt læse mere om verdens ældste elpære her.

'Planlagt forældelse'
Heldigvis så bruger vi i dag LED-pærer med en meget længere levetid. Men vi har altså ventet i 100 år på teknologien. Og LED pærer kan stadig ikke leve så lang tid, som de første el-pærer.

Med den levetidsbegrænsede el-pære, så blev begrebet ”planlagt forældelse” (planned/built-in obsolescence) skabt. Og du har sikkert mærket det på egen krop (og pengepung) rigtig mange gange.

Lige pludselig bliver din smartphone langsom efter et par års brug. Eller også er batteritiden blevet svært forringet. Eller også så går din printer i stykker. Og det kan under ingen omstændigheder betale sig at reparere produktet.

Meningen er nemlig, at du hele tiden skal købe noget nyt. Det skal lige tilføjes, at planlagt forældelse er et fænomen man ser i konsum-markedet og dermed ikke det professionelle marked.

Helt analogt til historien om el-pæren, er historien om forbrændingsmotoren. Den har vi levet med i over 100 år og først nu er markedet for batteridrevne køretøjer ved at tage fat.

Skal være rentable
Og det samme gør sig gældende når det kommer til computer-arkitektur. Vi har levet med kobberbaserede computere længe. Og nu kommer der en ny generation. Om de så bliver optiske (som HPE’s ”The Machine), molekylære eller kvantebaserede (som IBM’s ”Q System One”), må tiden vise.

Jeg siger ikke, at vi alle skal leve i en post-apokalyptisk verden, men faktum er bare, at teknologiske opfindelser også skal være rentable. Og de er kun rentable, hvis udviklingsomkostningerne bliver dækket, og der også er noget fortjeneste at hente.

Det er nu engang det eneste og ultimative mål med at drive forretning: At tjene nogle penge.

Så kommer vi til hele filosofien om evig vækst. For findes der i det hele taget sådan noget som evig vækst? Vokser markedet for både konsum- og professionel elektronik konstant? Eller er det bare noget vi bilder os ind for at tilfredsstille finansmarkederne?

Mange har sikkert hørt historier om servere, der er blevet fundet i et kosteskab og som har kørt upåklageligt i over et årti. Er alder således et argument for, om enheden skal udskiftes?

Eller er den finansielle tilstand (læs: afskrivning) af løsningen virkelig et argument?

Min påstand er, at nogle typer af teknologi er så robust bygget, at det nærmest er umuligt at slå ihjel. Og tager man et kig på det danske it-landskab (og det globale for den sags skyld), så vil man opdage, at der findes rigtig meget såkaldt “legacy” udstyr derude.

Faktisk er vi rigtig gode til at fornye vores teknologi her i kongeriget. Sådan forholder det sig ikke uden for landets grænser.

Applikationer kan være evergreens
Et fremragende eksempel på en “it-evergreen”, finder man i programmeringssproget C++. C++ blev opfundet at danskeren Bjarne Stroustrup for snart 35 år siden. Og det anvendes den dag i dag. Hvis du vil vide lidt mere om Bjarne og C++, så har han faktisk lavet flere Big Think-videoer om emnet, som du finder her.

Moralen er, at C++ er “still going strong”. Og den er netop motiveret af, at hardware bliver hurtigt forældet, men det gør applikationer ikke nødvendigvis. Og lige netop det med fornyelse af applikationer kan mange virksomheder – både offentlige, som private – notere sig, som en meget svær disciplin.

Men der er også en anden vinkel på problemstillingen. Flere vil nemlig mene, at vi får en global recession, hvis ikke vi hele tiden opgraderer vores teknologi. Vi er med andre ord fanget i en selvskabt problemstilling.

Så husk, at det er tvingende nødvendigt at købe noget ny elektronik hele tiden.

Det er nemlig sådan, at vi har indrettet vores verden.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.






Premium
NNIT-selskabet Scales efter nedlukning af svenske og norske selskaber: De store vækstmuligheder ligger i Danmark
Interview: I løbet af 2020 har det NNIT-ejede Scales lukket sine datterselskaber i Norge og Sverige. I stedet fokuserer ERP-selskabet udelukkende på Danmark de næste par år, forklarer, forklarer CEO Hasse Bergman. Se her, hvorfor selskabet har afviklet de to nordiske enheder.
Computerworld
Sundhed.dk er klar med vaccinepas: Sådan finder du det
Regeringen har sendt et digitalt coronapas i udbud, men allerede nu kan du få adgang til et digitalt vaccinepas, der dokumenterer din vaccinationsstatus.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
White paper
Ryk SAP-workloads i skyen – og tag alle de kendte fordele med
SAP-kunder verden over har gennem de seneste 15 år draget fordel af løsninger baseret på NetApps ONTAP-data management-platform. Herunder en mere sikker og stabil drift samt forenklet administration, hvilket er afgørende for at gennemføre projekter effektivt og for at reducere deres risikoprofil. Gennem de seneste år er det i høj grad også blevet muligt at rykke SAP-workloads i skyen, og det ønsker mange virksomheder rimeligvis at drage fordel af – men uden at sige farvel til mulighederne med NetApp ONTAP. I dette whitepaper stiller vi skarpt på mulighederne for at indarbejde NetApp Cloud Volumes ONTAP and Azure NetApp Files som del af en SAP-strategi baseret på Microsoft Azure.