Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter
Når vi har råd til at lukke samfundet ned for at beskytte de svage i vores samfund mod Covid-19, har vi så ikke også råd til at investere flere midler i miljøet for at sikre vores efterkommere ordentlige levevilkår?
Eller lad mig sige det på en anden måde: Har vi råd til at lade være?
Corona-krisen har endnu engang slået en tyk streg under, at vi ikke er uovervindelige. Folkesundheden, klimaet og miljøet er under pres, og det er tydeligt, at vi må i gang med at handle, hvis vi skal efterlade en beboelig planet til vores børn og de kommende generationer.
Danske virksomheder har et stort ansvar for at nedbringe deres negative aftryk på verdenen.
Og mange arbejder målrettet med verdensmål og CSR. Men når det kommer til navnlig ét område, halter vi bagefter: Indkøb af it-infrastruktur. Her viser en helt ny undersøgelse, at 73 procent vælger den billigste løsning fremfor den mest miljørigtige. Det er nedslående.
Sverige er langt foran os
Her bør vi følge trop med vores svenske naboer. Mens godt tre ud af fire danske virksomheder går efter prisen, så er det til sammenligning kun cirka hver tredje af de svenske virksomheder, der går efter den laveste pris.
Det viser dugfriske tal fra vores årlige nordiske site management-undersøgelse, som er gennemført blandt 100 danske, svenske og norske virksomheder blandt profiler med ansvar for den kritiske infrastruktur indenfor brancher som finans, produktion og it.
Undersøgelsen viser stor forskel i det ansvar, som svenske og danske virksomheder føler for at vælge bæredygtige løsninger, når de køber ind.
Hele 22 procent af de svenske virksomheder ville lade en miljørigtig løsning vinde udbuddet. Derimod er der ingen af de 25 adspurgte danske virksomheder, der umiddelbart ville lade miljøhensyn overtrumfe hensynet til prisen.
Det overrasker mig desværre ikke. Tidligere års undersøgelser peger på et lignende billede.
Men det var mit håb, at den aktuelle coronakrise havde rykket ved den danske købmandsindstilling, hvor pris alt for ofte kommer før kvalitet, langtidsholdbarhed og miljø.
For selvfølgelig har det indflydelse på indkøbsprisen, at der er tænkt hele vejen rundt på en ydelse, så den både er god for kunden og miljøet. Men det kræver, at vi ændrer mindset og gør op med den udbudstradition, vi har her i landet, hvor man både i privat og offentlig regi ikke har skelet lige så meget til bæredygtighed som pris.
Walk til talk: Konkrete handlinger
Der er dog håb. Heldigvis viser vores undersøgelse, at bæredygtighed fylder på anden vis hos de danske virksomheder: 33 procent svarer for eksempel, at de som virksomhed arbejder for at nedbringe CO2, 17 procent arbejder for genbrug, og 13 procent arbejder for vedvarende energi.
Men jeg opfordrer også virksomhederne til at ’walk the talk’, når det kommer til de store it-investeringer, hvor det virkelig kan batte noget.
Hvis de gode intentioner skal udmønte sig i konkrete handlinger, så vil jeg anbefale, at miljøhensynet formuleres mere direkte i udbudsmaterialet, og at de it-ansvarlige begynder at kigge mere langsigtet på eksempelvi, hvad en løsning vil betyde for nedbringelsen af CO2 i stedet for bare en her-og-nu-lavpris.
Alt andet tror jeg simpelthen ikke, at vi har råd til at lade være med på sigt.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
