Inde i maskinen podcast:Microsoft har store planer for Windows 10 efter sommeren

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Drop dine 'guesstimates' og SPT-analyser (slag-på-tasken): Sådan får du dit WiFi til at spille

Klumme: Der er ikke noget, der kan splitte os mere og skabe desperate mennesker, end når det trådløse netværk svigter. Hvad skal man holde øje med, og hvordan etablerer man et velfungerende Wi-Fi?

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter

Som lovet kommer her en klumme om Wi-Fi. For der er ikke noget, der kan splitte os mere og skabe desperate mennesker, end når det trådløse netværk svigter.

Faktisk så vil rigtig mange mene, at de højest kan arbejde 15 minutter uden at være online. Men Wi-Fi svigter i mange tilfælde. Jeg har ingen officiel statistik på området, men blot et anekdote-baseret udsagn om, at hos nogle virker det fint, mens andre oplever store problemer.

Når det så er sagt, så handler alle Wi-Fi implementeringer om en såkaldt use-case. En use-case er blot et udtryk for, hvad det skal bruges til.

Problemet er imidlertid, at formål har det med at skifte over tid.

Et eksempel kunne være, at man har et fem år gammelt Wi-Fi netværk, der har kørt glimrende.

Men lige pludselig, så er ens hjem blevet fyldt med streaming media i 4K, spillekonsoller, smartphones etc. Og så fungerer det trådløse netværk lige pludselig knap så godt.

Den nyeste generation af Wi-Fi hedder i øvrigt Wi-FI6. Vi er således på den 6. generation af Wi-Fi, og teknologien har eksisteret i cirka 21 år. Ved en simpel udregning, så kan man derfor argumentere for, at hver generation lever cirka tre et halvt år. Med andre ord, så har al elektronik sin egen livscyklus, og før eller siden skal det skiftes ud.

Det kan også være, at du er flyttet fra en lokation til en anden. Dette medfører måske flere naboer, flere fysiske forhindringer og dermed anderledes og vanskeligere sendeforhold.

Begge scenarier kan selvfølgelig opstå både privat og professionelt. Radiosignalet skelner nemlig ikke.

Sværere end de fleste tror

Kernen er, at Wi-Fi er sværere, end de fleste går og tror.

Og så skal man opfatte Wi-Fi som et komplementært produkt. Nogle devices lever fint med Wi-Fi, nogle devices lever fint med 4G/5G, og nogle devices kræver en kablet forbindelse. Kablet, Wi-Fi og mobilkommunikation er således komplementære teknologier. Og den ene kan ikke erstatte den anden.

Så hvad er det man skal holde øje med, og hvordan etablerer man et velfungerende Wi-Fi?

For det første kræver det mere, end man tror. Og det er altid dyrere.

Jeg har altid syntes, at det var lidt modigt, at et teleselskab bare sendte en trådløs router til en privat bruger i håbet om, at det ville fungere fint.

Og på samme måde, så mener jeg også, at det var lidt modigt, at ens hus-elektriker havde ansvaret for placeringen af ens access points.

Heldigvis er både private og professionelle blevet bedre til at lave Wi-Fi installationer, men der er stadig for langt mellem de velfungerende implementeringer.

Hvis du bor i en etageejendom, så ved du, hvad jeg taler om. Og chancen for, at både din overbo, underbo og naboer ved, hvad de foretager sig med hensyn til Wi-Fi er lig med nul.

Det er i mange tilfælde også stærkt underdimensioneret i den professionelle verden. Hvis du for eksempel har prøvet Wi-Fi-dækningen i et indkøbscenter eller på et stadion, så kender du problematikken.

1: Find en allieret
Råd nummer et er at alliere sig med en, der ved, hvad vedkommende taler om.

Alt for mange Wi-Fi implementeringer er udført på skrømt og ud fra en SPT-analyse (en såkaldt Slag-På-Tasken analyse). Et radiosignal og dermed Wi-Fi er en eksakt videnskab.

2: Tal med brugerne
Råd nummer to er at tale med brugerne af det trådløse netværk. Er det trådløse netværk til almindelig kontorbrug? Er det til videoredigering? Er det til videokonferencer i 4K etc. etc.

Behov har det med at ændre sig over tid og den løsning, der er tilstrækkelig i dag, er det måske ikke i morgen.

Mine egne børn er Generation Z’ere og er således født i en verden med 3G/4G/5G og Wi-Fi. Og de har måske ikke helt forståelse for basisteknologien og præmisserne for et radiosignal.

Et højlydt ”faaaaaar” fra begge værelser betyder nemlig, at mine fjerndiagnostiske evner skal aktiveres. Så tal med brugerne.

3: Få øjnene op
Råd nummer tre er at åbne øjnene. Bare ved at se på et lokale eller en ejendom, kan en erfaren Wi-Fi person rådgive om, hvad der skal til.

Jeg ved godt, at mange har levet med 2D-møder det seneste års tid, men verden er altså 3D, og den skal behandles som sådan.

Hvis loftet er Det Sixtinske Kapel, så kan jeg allerede nu afsløre, at elektrikeren ikke får lov at bore et hul til en rawlplug og en skrue.

Så alle lokaliteter er et kompromis mellem, hvad der giver bedst mening rent radiosignalmæssigt, og hvad der faktisk kan lade sig gøre. De materialer, vi bygger bygninger af, har disse egenskaber, når det kommer til radiosignaler:

· Metal – Fuld blokering af signalet.

· Beton – Stort set fuld blokering af signalet.

· Gips – Nedsætter signalet kraftigt.

· Fliser - Nedsætter signalet kraftigt.

· Glas – Særligt lamineret og tonet glas nedsætter signalstyrken.

· Spejle – Nedsætter signalstyrken.

· Vand - Nedsætter signalstyrken.

· Træ – Nedsætter signalstyrken.

· Hårde hvidevarer – Nedsætter og kan i nogle tilfælde helt blokere for signalet. Særligt mikrobølgeovne, der er tændt, skaber altid problemer.

· Møbler - Nedsætter og kan i nogle tilfælde blokere helt for signalet.

· Andre trådløse netværk, særligt på 2,4GHz båndet (naboer) – Nedsætter signalstyrken.

4: Alt det andet
Råd nummer fire handler om alt det, der ligger ud over selve radiosignalet.

Man kan nemlig have verdens bedste Wi-Fi dækning og kapacitet, men det hjælper ikke noget, hvis du spørger efter en IP-adresse, men ikke får noget svar.

Så din DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol) server og DNS (Domain Name Server) server er kritiske.

En DHCP-server tildeler dig en IP-adresse og en DNS-server oversætter en hjemmesides IP-adresse til et navn du rent faktisk kan huske. F

For eksempel er IP-adressen til www.computerworld.dk 92.43.123.120.

Men det kan man ikke forlange, at nogen kan huske. Men det kan en DNS-server huske for dig.

Det er i øvrigt en support-klassiker, når man tror, der er noget galt med det trådløse netværk, selv om fejlen ligger et helt andet sted.

5: Svære steder
Råd nummer fem er, at nogle steder er notorisk svære at lave velfungerende Wi-Fi implementeringer på.

Jeg kan blandt andet nævne udendørs arealer, herunder havneterminaler, containerskibe, men også krydstogtskibe, områder med rigtig mange mennesker, rigge ude på havet, raffinaderier, fabrikker og andre steder med meget metal.

Naturen har det også med at spille os et puds. Således er for eksempel tykke regndråber og sne med til at forringe et radiosignal.

6: Tiden
Råd nummer sek er, at du ofte skal tage hensyn til tiden. Jeg kender ikke mange mennesker, der har overskud af tid.

Ergo, så ender mange Wi-Fi implementationer med et ”guesstimate”. Og det er i mange tilfælde en fuldt farbar vej. Nogle ekstra AP’er og lidt ekstra udgifter til kabeltræk og implementering er ikke det, der vælter et projekt økonomisk.

7: Afstande
Råd nummer syv handler om afstande. Indrømmet, et access point har ikke en høj WAF (Wife Approval Factor).

Når det så er sagt, så har mange lidt under dårlig dækning, fordi AP’et er placeret forkert. Det kan være, at nogen har gemt det i et skab, under loftspladerne, under sofaen eller sat det i et hjørne. Her gælder ”line-of-sight” reglen. Kan du uhindret se AP’et, så har du sikkert også en god signalstyrke.

8: Kapacitet
Råd nummer otte handler om kapacitet.

Wi-Fi kapacitet er en kompleks størrelse og har rigtig mange faktorer, som man skal tage hensyn til. I næste klumme kommer jeg ind på hvilke.

Vær fortrøstningsfuld. Jeg har til dato næsten ikke set en Wi-Fi implementering, der ikke kunne lade sig gøre. Det kræver blot lidt mere indsigt, lidt flere penge og lidt mere tid, end de fleste går og tror.

Det var de overordnede råd. I næste klumme vil jeg komme ind på de mere tekniske og detail-orienterede råd til, hvordan du skaber et velfungerende og hurtigt trådløst netværk.

Fortvivl ikke - der er håb endnu. Også for netop din Wi-Fi implementering.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Ryk SAP-workloads i skyen – og tag alle de kendte fordele med
SAP-kunder verden over har gennem de seneste 15 år draget fordel af løsninger baseret på NetApps ONTAP-data management-platform. Herunder en mere sikker og stabil drift samt forenklet administration, hvilket er afgørende for at gennemføre projekter effektivt og for at reducere deres risikoprofil. Gennem de seneste år er det i høj grad også blevet muligt at rykke SAP-workloads i skyen, og det ønsker mange virksomheder rimeligvis at drage fordel af – men uden at sige farvel til mulighederne med NetApp ONTAP. I dette whitepaper stiller vi skarpt på mulighederne for at indarbejde NetApp Cloud Volumes ONTAP and Azure NetApp Files som del af en SAP-strategi baseret på Microsoft Azure.