Find den bedste harddisk

Den teknologiske udvikling betyder, at harddiskene hele tiden bliver hurtigere og får plads til mere. Når den gamle harddisk har udtjent sin værnepligt, må man investere i en ny af slagsen, men der er meget at tænke på, når man skal købe en ny harddisk. Prisen skal vejes op mod kapacitet, ydelse og støj.

Større og hurtigere

Man kan som bekendt aldrig få for meget plads på harddisken. Ikke alene fylder styresystemer og applikationer mere for hver ny version, folk finder også nye anvendelsesområder for pc'en, hvoraf nogle kræver harddiske med meget stor kapacitet. Lagring af lyd og levende billeder kræver meget plads, og hvis man bruger pc'en som videooptager eller til videoredigering, løber man hurtigt tør for gigabytes.

Siden harddisken trådte sine første barnesko, er datatætheden og dermed kapaciteten vokset med 60 procent årligt, og denne udvikling vil fortsætte mange år endnu. I dag kan man købe SCSI-diske med plads til 180 gigabyte, og de første 100 gigabyte IDE-drev er kommet på markedet. Harddisken i en ny pc til private brugere vil typisk være på 20-30 gigabyte.

Harddiskens hastighed stiger tilsvarende hurtigt. Det er vigtigt, for harddisken er en af de enheder i computeren, der har størst betydning for systemets samlede ydelse. Man ser ofte pc'er, hvor harddisken udgør en flaskehals i forhold til resten af komponenterne, og det skal man være opmærksom på ved køb af ny pc.

Modsat bliver man tit overrasket over, hvor meget en opgradering med en ny harddisk kan gøre for et ældre system. I det følgende kigger vi nærmere på, hvilke forhold man skal være opmærksom på ved indkøb af ny harddisk.

Omdrejninger

Som sædvanlig, når det gælder indkøb af hardware, skal man starte med at analysere sit behov. Hvis man er helt sikker på, at man ikke vil have store samlinger af musik-filer eller benytte pc'en til video, er 20 gigabyte mere end rigeligt, og der er utvivlsomt tusinder af frie gigabytes rundt omkring på harddiskene i de små hjem. På den anden side er store harddiske blevet så billige, at man lige så godt kan fremtidssikre sig og give et par hundrede kroner ekstra for en 40 GB disk.

Der findes to forskellige måder, hvorpå interne harddiske kan tilsluttes: IDE og SCSI. Langt de fleste private brugere er bedst tjent med en billig IDE-disk, men har man særlige behov for ekstra stor kapacitet og højere ydelse, kan man vælge en SCSI-disk, der for det meste kræver en særlig controller på et PCI-kort eller på bundkortet i pc'en.

I en harddisk opbevares data på plader, der roterer med flere tusinde omdrejninger i minuttet. Informationer i digital form gemmes eller hentes ved hjælp af læse/skrive-hoveder, der svæver et ganske lille stykke over pladerne. Hastigheden, hvormed overførslen af data sker, afhænger først og fremmest af to ting: Rotationshastighed og datatæthed.

SCSI-harddiske fås med helt op til 15.000 omdrejninger i minuttet (RPM), mens nyere IDE-harddiske til stationære pc'er har en rotationshastighed på 5.400 eller 7.200 RPM. Alt andet lige er dataoverførselshastigheden en tredjedel større ved 7.200 RPM end ved 5.400 RPM, og ved køb af ny harddisk bør man derfor gå efter en IDE-harddisk med 7.200 RPM.

Jo tættere data ligger i sporene på pladen, des flere data overføres pr. omdrejning, og derfor er RPM kun en tommelfingerregel, når det angår overførselshastighed. Datatætheden er i dag så høj, at der er plads til 40 gigabyte på en enkelt plade svarende til mere end 30 gigabit pr. kvadrattomme. Nye teknologier som IBM's "Pixie Dust" lover datatætheder på over 100 gigabit pr. kvadrattomme om et par år, så snart snakker vi terabytes på en harddisk.

Udover overførselshastighed er søgetiden vigtig for ydelsen. Søgetiden, der måles i millisekunder, er den tid, som læsehovedet i gennemsnit er om at bevæge sig fra et sted til et andet på disken. I dag skal man helst ikke over ni millisekunder for en harddisk til den stationære pc.

ATA/100

Efterhånden som IDE-harddiskene er blevet hurtigere, er det blevet nødvendigt med forbedringer i forbindelsen mellem harddisken og bundkortet. Den nyeste overførselsstandard hedder ATA/100 også kaldet UltraDMA/100, og den lover en maksimal overførselshastighed på 100 megabit i sekundet mellem harddisk og resten af systemet. Der er vel at mærke tale om en teoretisk maksimumhastighed, der sjældent opnås i virkeligheden.

Både bundkort og harddisk skal understøtte ATA/100, hvis man skal have noget ud af den nye standard. ATA/100-harddiske er bagudkompatible, så de kan godt anvendes sammen med ældre bundkort, men man risikerer, at man ikke får den fulde fornøjelse af harddisken.

Hvis man har et ældre bundkort, der ikke understøtter ATA/100, kan man købe et særligt controller-kort, der klarer ærterne. Vi prøvede at sætte en hurtig IBM Deskstar 75GXP ATA/100-harddisk sammen med et bundkort med ATA/66-understøttelse, og vi oplevede en systemydelse, der var seks procent bedre, når vi i stedet benyttede en HighPoint ATA/100 controller. Testprogrammet var Business Winstone 2001 under Windows 2000 på en maskine med AMD Duron 800 MHz processor og 256 megabyte RAM.

Man kan indvende, at seks procent ikke er alverden, og hvis bundkortet understøtter ATA/66, kan man overveje, om det er pengene og besværet værd at udstyre pc'en med en ekstra controller. Til gengæld er det synd og skam at sætte hurtige 7.200 RPM ATA/100-harddiske på et bundkort med ATA/33 eller værre.

Stop støjen

Harddiske rummer bevægelige dele, og derfor støjer de under brug. Det larmer, når pladerne roterer, og når læse/skrive-hovedet bevæger sig frem og tilbage.

Heldigvis er producenterne ved at indse, at folk foretrækker støjfri computere, og harddiskenes lydstyrke er blevet en konkurrenceparameter. Ny teknologi i harddiskenes motorer har gjort sit til at dæmpe støjen, for de traditionelle kuglelejer er så småt ved at blive en saga blot. I stedet skal harddiskens plader rotere på en særlig olie eller på luft, og det giver mindre friktion og færre vibrationer og dermed mindre støj. Fluid dynamic bearing, som teknologien hedder på engelsk, giver også bedre støddæmpning og tillader højere rotationshastigheder.

Fluid dynamic bearing bliver utvivlsomt standard i fremtidens harddiske, og allerede i dag benyttes teknologien i harddiske fra Fujitsu, Seagate og IBM. Det er disse harddiske man skal gå efter, hvis man ikke vil finde sig i støj. Fujitsu har længe været kendt for at fremstille nogle af de mindst støjende diske på markedet, og Seagate påstår, at den nye hurtige Barracuda ATA IV slet ikke skulle være til at høre for et menneske med normal hørelse.

En ny IDE-harddisk bør altså have 7.200 omdrejninger i minuttet (RPM), have en søgetid på højst ni millisekunder og være fremstillet med væskeleje frem for kugleleje. Ud over pris, kapacitet, ydelse og støj skal man også se på garantiforholdene, når man er på markedet efter en ny harddisk. Tre års garanti bør være minimum.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S