Bæredygtighed giver konkurrencefordele - derfor er digitalisering tæt forbundet med bæredygtig innovation

Klumme: Jeg tror på, at fortsat succes afhænger af, at virksomhedens kerneværdier er i overensstemmelse med det omgivende miljø samt kundernes og medarbejdernes idealer. Derfor bliver bæredygtighed en vigtig faktor, når en virksomhed skal sikre sit image og fremtidige udvikling.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Emnet bæredygtighed har været på dagsordenen længe, og lige før pandemien oplevede vi en massiv stigning i engagement og interesse verden over.

Når vi langsomt begynder at lægge planer for tiden efter coronapandemien, så er det af største vigtighed, at bæredygtighed for alvor bliver prioriteret af forretningen.

Hvorfor? Simpelthen fordi det betyder noget for verden, for din virksomhed, dine medarbejdere og dine kunder.

Jeg tror på, at fortsat succes afhænger af, at virksomhedens kerneværdier er i overensstemmelse med det omgivende miljø samt kundernes og medarbejdernes idealer.

Derfor bliver bæredygtighed en vigtig faktor, når en virksomhed skal sikre sit image og fremtidige udvikling.

En nyere undersøgelse fra Harvard Business School viser, at virksomheder, der vedtager bæredygtighedsforanstaltninger, kan skabe reelle strategiske fordele i forhold til konkurrenterne.

Måske tror du, at den globale sundhedskrise har gjort forbrugerne mere bekymrede for sundhed og sikkerhed.

Det er sikkert rigtigt, men det har også givet os ekstra tid til at reflektere over vores livsstil og kræve mere gennemsigtighed i forsyningskæderne.

Det betyder også, at vi skal se mere nøje på produkternes oprindelse og deres indvirkning.

Dette understreger yderligere vigtigheden af, at virksomhederne fremskynder deres bæredygtighedsinitiativer.

Omkostninger kontra klima

Hvad mener virksomhederne så om dette?

Vi spurgte 320 ledende medarbejdere fra produktion-, transport- og logistikbranchen i 18 forskellige lande om deres bæredygtighedsstrategi.

Undersøgelsen viser, at mens coronapandemien naturligt har overskygget bæredygtighedsinitiativerne en hel del, så anser de færreste bæredygtighed som noget uønsket, men bruger det til at fremme både effektivitet og innovation.

85 procent mener, at det at blive mere bæredygtig både hjælper dem med at spare omkostninger og samtidig hjælper planeten.

Yderligere 78 procent siger, at bæredygtighed er blevet en primær faktor i at drive den produkt- og serviceinnovation, der er afgørende for deres fremtidige konkurrenceevne.

Det er rigtigt, at pandemien har øget presset på at få en mere effektiv digitalisering, men dette kan også gå hånd i hånd med bæredygtighed.

I vores undersøgelse angiver omkring 80 procent, at de investerer i digitale teknologier netop for at blive mere bæredygtige. Jeg mener bestemt, at digitalisering kan bruges til at styre og kontrollere bæredygtighedsfaktorer som for eksempel energi-, brændstof- og vandforbrug.

Ikke enten-eller, men både-og

Især de nordiske lande har længe haft fokus på bæredygtighed, og jeg kan ikke se, hvorfor det skulle ændre sig.

Da Boston Consulting Group undersøgte virksomheders ESG-nøgletal i forskellige lande (ESG – environmental, social og governance – bruges til at måle bæredygtighed og ansvarlighed) fandt de ud af, at 65 procent af de nordiske virksomheder ligger blandt de Top 20 procent bedste, mens kun 41 procent af de europæiske virksomheder er at finde blandt de bedste.

Til sammenligning var kun ni procent af de amerikanske virksomheder at finde blandt de 20 procent bedste.

I Norden kan vi være stolte af at vi har forpligtiget os til at forbedre samfundet og at borgere og virksomheder ser det som en fælles opgave.

Digitalisering og dataindsamling bliver nøglen til at reducere omkostninger. Men de bliver lige så vigtige, når vi lægger fundamentet for ægte bæredygtighed.

Forfølger virksomhederne i vores undersøgelse deres ambitioner, så kan digitalt drevne bæredygtighedsprogrammer blive det nye normal om kun to år.

Bæredygtighed bliver dét, der skaber konkurrencefordele. Og derfor er digitalisering og bæredygtig innovation forbundet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Softværket

Bliv AI Lead i Softværket

Sydjylland

Udlændingestyrelsen

Udlændingestyrelsen søger udviklingschef til Koncern IT

Københavnsområdet

ABENA

IT Administrator

Sydjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Netic

Open Source skal give det offentlige kontrollen tilbage

Digital suverænitet er rykket højt op på den offentlige sektors agenda.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos