Er det virkelig nok kun at være beskyttet om tirsdagen?

Klumme: Om tirsdagen fikser vi ugens it-problemer, læner os tilbage og venter en uge, før vi igen retter problemer. Men de cyberkriminelle angriber altså ikke kun om tirsdagen.

Artikel top billede

(Foto: PC World)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Tirsdag er store-opdateringsdag, eller ’patch Tuesday’, som den også kaldes, og den er et tveægget sværd, der skaber en falsk tryghed.

Jeg kan sagtens se, at det er fedt, at vi ikke hele tiden får opdateringer, der skal rulles ud, ikke mindst i produktionsmiljøer, hvor alle opdateringer skal tjekkes for at sikre, at de virker sammen med alle servere og computersystemer.

Men tænk lige over, at WannaCry blev rullet ud på globalt plan på små to timer, og så er der altså langt fra fredag til tirsdag.

Men som mennesker er vi åbenbart sådan indrettede, at vi skal have en bestemt dag, vi gør ting på.

Der er ugens fiskedag, fredagsslik for ikke at snakke om rødvinen på ’lille-lørdag’, og så har vi patch Tuesday …

Bare ikke godt nok

Det er bare ikke godt nok. Vi kan ikke opdatere om tirsdagen og så læne os tilbage og tro, at alt er godt, til vi skal opdatere igen næste tirsdag.

Vi er nødt til at sikre, at der både kan og vil ske noget mellem de to opdateringer.

Og ja – vi har masser af systemer, der tjekker helt automatisk, og som fjerner alle de kendte trusler. Det sker stort set 100 procent maskinelt, og vi har vænnet os til, at vores systemer gør det hele for os.

Det interessante her er dog, hvad der gøres for at opdage de ukendte trusler og ikke mindst beskytte sig mod dem.

Jeg ved godt, at vi her får hjælp af teknologien – de fleste sikkerhedsfirmaer investerer i værktøjer, der kan fange ukendte trusler, men vi må stadig ikke bare slappe af.

For under alle omstændigheder peger pilen lige tilbage mod én selv, hvis man bliver ramt.

Du kan ikke skyde skylden videre og sige, at du ventede på næste uges patch. Skylden og ansvaret ligger hos dig, og det samme gør konsekvenserne.

Så har de en hel uge til at give den gas

Det bringer mig tilbage til spørgsmålet, om vi virkelig kun skal være beskyttede om tirsdagen.

De cyberkriminelle ved jo godt, at det er den dag, der opdateres, og at de derefter har en hel uge til at udnytte de huller, de finder, fem minutter efter patchen er rullet ud.

Derfor er det helt væsentligt, at det helt basale er på plads, som for eksempel at sikre en god adfærd gennem intern træning og aktivt have en holdning til, hvordan man som virksomhed beskytter sig mod alt det, man ikke kender.

Virksomheder skal overveje, om de skal abonnere på tjenester, der konstant informerer om det trusselsbillede, de er udsat for, om de aktivt selv skal opsøge informationer om trusler og sårbarheder, og så skal de indse, at patch Tuesday er en falsk tryghed.

Derfor skal de også stille krav til deres leverandører af både tjenester, software og hardware, så de ved, hvordan de er stillede omkring sårbarheder og angreb.

Vi er nødt til at være aktive og ikke bare patche om tirsdagen og så lade den stå på stegt flæsk og persillesovs om onsdagen.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

    Digital transformation | København

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S