Artikel top billede

Streaming: Ny trailer fra Stranger Things og et bud på sæson 4-premieren

De hårdt prøvede unge mennesker fra Hawkins vender tilbage til sommer, og næste sæson tegner til at blive mere end almindeligt dyster.

Duffer-brødrenes Stranger Things blev på rekordtid en af verdens mest succesfulde streamingserier på sin charmerende kombination af kyniske forskere, barske russere, grusomme uhyrer, dystre parallelverdener og 1980’er horrornostalgi à la Stephen King.

Dertil kom et ekstraordinært talentfuldt hold unge skuespillere og en neurotisk, kæderygende Winona Ryder.

Men efter en forrygende sæson et, en noget mere afdæmpet sæson to og en forrygende sæson tre har vi nu ventet i langt over to år på sæson fire og nyt fra Hawkins, Indiana samt fra The Upside Down.

Så det er ikke et minut for tidligt, at Netflix for nylig frigav endnu en lang trailer fra næste sæson.

Her bor Eleven i Californien og skriver brev til kæresten Mike, mens hyggelig surfermusik spiller i baggrunden. Alt er bare helt, helt fint og Eleven hygger sig med alle sine nye venner, bedyrer hun.

Men det er ikke helt korrekt.

Tværtimod mobbes hun nådesløst i skolen, og eneste egentlige sandhed i brevet er, at Eleven glæder sig til spring break, hvor hun og Mike mødes. Det tyder dog ikke på at blive helt så fredeligt som ventet.. Men se selv traileren her.

Oprindelig var sæson fire ventet til foråret, men for nylig meldte Netflix ud, at man nok først skulle regne med at se den til sommer. Samtidig har flere medvirkende antydet, at den godt kunne gå hen og blive seriens hidtil mest dystre.

Så man må væbne sig med lidt mere tålmodighed på at få besvaret spørgsmålene, der står i kø efter sæson tre.

For hvad vil russerne egentlig? Hvordan kan Chief Hopper have overlevet – og hvor befinder han sig mon? Hvad er The Creel House – som vi så i traileren fra september — for en størrelse og hvad er der sket dér?

Det vil vise sig. Men helt sikkert er det, at svarene vil komme med masse af firsersynth på lydsporet.

Titel: Stranger Things/ Sæson 1-3 kan streames på Netflix, sæson 4 får premiere i sommeren 2022




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere