Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Niels de Boissezon)

Apples markedsværdi nærmer sig tre billioner dollar: Er snart verdens femte-største økonomi lige efter Tyskland

Apples aktiekurs fortsætter med at vokse. Blot et år efter, at selskabets markedsværdi rundede to billioner dollar, nærmer den sig nu de svimlende tre billioner dollar.

Apples aktiekurs fortsætter med at stige, og selskabets samlede markedsværdi nærmer sig nu svimlende tre billioner dollar.

Altså tre millioner millioner dollar, som svarer til godt 20 millioner millioner kroner.

Det er blot et års tid siden, at Apples markedsværdi rundede de to billioner dollar. Aktiekursen er siden fortsat med at kravle op og op og op.

Siden nytår er den således steget med omkring 20 procent. Forrige år steg den hele 80 procent.

Apple-aktien handles for tiden til kurs 174. Den samlede markedsværdi på tre billioner dollar rundes, når kursen når op på 182,85.

Rundede en billion dollar i 2018

Det siger lidt om den fart, som Apple har på, at selskabet rundede en samlet markedsværdi på en billion dollar for få år siden, nemlig i 2018.

Det tog dermed selskabet blot to år at fordoble sin markedsværdi.

Reuters peger på, at Apple med en markedsværdi på tre billioner dollar vil være ‘verdens femte-største økonomi’ lige efter Tyskland.

Tyskland har nemlig ifølge Investopedia en nominel GDP på 3,86 billioner dollar kun overgået af de tre største økonomier i verden, som er USA (21,43 billioner dollar), Kina (14,34 billioner dollar) og Japan (5,08 billioner dollar).

Også Microsoft, Amazon, Alphabet og Tesla har markedsværdier på mere end en billion dollar.

Microsoft er omkring en 500 milliarder dollar fra at nå en markedsværdi på tre billioner dollar.