Artikel top billede

(Foto: JumpStory)

Digitaliseringen stresser de unge – det skal vi tage ansvar for og stoppe nu

Klumme: En undersøgelse foretaget af Den Nationale Sundhedsprofil viser endnu engang, at det står slemt til med unges trivsel. Hoveder klogere end mit har mange forklaringer på, hvad årsagen er til, at presset på unge stiger. En af dem er dog stensikker; digitaliseringen. For vi har et fælles ansvar for, at unge trives i en digitaliseret verden.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Coronanedlukningen og den store mængde af hjemmearbejde har sat ekstra skub i den digitaliserede tilværelse.

Som et af verdens mest digitaliserede lande er det svært at forestille sig, at udviklingen kan fortsætte. Men det gør den.

Det medfører mange positive afledte effekter, såsom fleksibilitet i arbejdslivet og en mere kompatibel tilværelse, hvor der er mange muligheder for at balancere arbejds- og privatliv. Men selvom digitaliseringen på mange områder har gjort tilværelsen lettere, så har det også skabt nogle konflikter i den frihed, der nu ligger i tid og sted.

For unge har det skabt et endnu større pres, at de kan – og måske føler, at de skal – være tilgængelige i alle døgnets 24 timer.

En undersøgelse, der er lavet af Den Nationale Sundhedsprofil, viser nemlig alvorlige resultater over unges trivsel. Over halvdelen af kvinderne mellem 16 og 24 år svarer, at de er stressede, hvortil næsten en tredjedel af mændene i samme aldersgruppe har svaret, at de er stressede.

Den slags undersøgelse kommer efterhånden ikke som noget chok længere, for de seneste år har vist en nedadgående spiral, når det kommer til unges trivsel.

For vi, og især de unge, lever i et samfund, hvor vi konstant har øje på andre og derfor presser hinanden til at være både mere effektive og bedre til det, vi laver.

Det er paradoksalt, at i en verden som i stigende grad bliver bedre målt på velfærd, levestandard og sundhedsniveau, at stadig flere bliver stressede i kampen om konstant at være den bedste version af sig selv.

Usynlig grænse mellem arbejde, studie og fritid

Det er nødvendigt, at vi hjælper de unge, der føler et stigende pres.

For grænsen mellem arbejde, studie og fritid bliver fortsat mere udvisket. De unge står derfor i en konstant limbo mellem at være online og offline.

På studiet balancerer de selv studietid og fritid, og på arbejdet må de selv tage ansvar for at håndtere, hvordan de skal navigere i at kunne modtage mails på alle tider af døgnet.

Derudover hører jeg, at de unge ofte har urealistiske forventninger, der er umulige for dem at indfri, fordi der er en forventning om at skulle præstere i alle livets facetter.

Og når de unge via sociale og digitale medier konstant har mulighederne for at spejle dem selv med andres forventninger og succeser, så ender det med at eskalere.

Derfor er det altafgørende, at vi får gjort noget ved den tendens, der er i vores digitaliserede samfund, hvor især unge oplever, at de altid skal være tilgængelige på tværs af tid og sted.

Som virksomhed må vi hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet med en forståelse af, at man godt må være offline uden, at det modstrider ens succeser. For ellers oparbejder vi blot stressen, hvor det til sidst går grueligt galt.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




CIO
Stort CIO-interview: Lemvigh-Müllers milliard-omsætning er blevet digital