Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny software afslører ansattes surfvaner

Med den nye version af Trend Micros InterScan Web Security Virtual Appliance 5.0 har store virksomheder mulighed for at hente direkte og detaljerede informationer om alle virksomhedens webaktiviteter.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I en nylig undersøgelse foretaget blandt 200 højtplacerede it-ansvarlige udtrykte 75 pct. bekymring over de uautoriserede onlineaktiviteter på jobbet. Næsten 70 pct. svarede, at de var villige til i en vis grad at forbyde adgang til udvalgte websites, som elsempelvis shoppingsider og sociale netværk. Bekymringen bygger dog fortrinsvis på sikkerhedsmæssige overvejelser.

”I dag udsættes et stigende antal legitime websites for angreb, og mange glemmer, at selvom en side ser sikker ud, så er den det ikke altid.

Mange ansatte surfer privat i arbejdstiden og ordner fx bankforretninger, handler på nettet eller besøger sociale netværk.

Den slags adfærd kan risikere at åbne døren for hackere, som er ude på at stjæle følsomme oplysninger til ulovlige formål, og derfor bør virksomhederne få bedre kontrol over, hvordan internettet anvendes i arbejdstiden,” siger Kim Lindberg, sikkerhedsekspert, Trend Micro i Danmark.

I sin nye version af gateway-sikkerhedsløsningen Web Security Virtual Appliance 5.0 har Trend Micro inkluderet et rapporteringsværktøj, som giver virksomheder mulighed for at hente oplysninger om alle webaktiviteter i deres regi.

Modulet Advanced Reporting & Management giver den it-ansvarlige en komplet oversigt over de ansattes internetaktiviteter, overvågning i realtid samt dybdegående analyser af samtlige internetaktiviteter i firmaet.

Det bevirker, at webtruslerne opfanges hurtigere, og at de it-ansvarlige kan sætte ind tidligere.

Desuden går det hurtigt, når man skal lokalisere, hvor den skadelige kode kommer fra, hvem af de ansatte der bruger meget tid på at surfe på ikke-arbejdsrelaterede sider, hvornår de gør det, hvem der påvirker netværkets hastighed m.m.

Læs mere om softwaren hos Trend Micro.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere


Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere