Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Så er robotterne klar

Endelig er de første selvstændige robotter klar til at overtage dit arbejde. Nu kan du snart læne dig tilbage i stolen med avisen og kaffen – i hvert fald hvis du er hospitalsportør.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvstændige og selvbevægelige robotter har været på vej længe, de har ofte været omtalt her på siderne. Men nu skulle det være alvor.

Efter et fire måneder langt forsøg på Svendborg Sygehus med en schweizisk bygget robot er meldingerne så positive, at de er klar til at tage i brug på danske sygehuse. Robotten skulle give væsentlige besparelser.

Det er selvfølgelig ikke sjovt for hospitalsportørerne, men det betyder faktisk, at der kan bruges flere ressourcer på at passe patienterne.

Robotten der blev testet, hedder TransCar. Som det ses på billedet er det en lille, flad sag, der kan bære store ting på sin ryg.

Den navigerer via et lasersystem, der kan lære hele kortet over hospitalet at kende. Men der findes også et centralt kontrolrum, hvor man kan planlægge hvilke robotter, der skal hente hvad.

Eller man kan lave faste ruter for dem, som kører hele dagen på bestemte tidspunkter.

Systemet er i stand til at kende positionen på alle robotter på alle tidspunkter og kan tage beslutninger om, hvad der er smartest. Det kan også tage højde for hvor rene, robotterne skal være – en robot der lige har kørt med medicinsk affald, skal for eksempel ikke sendes på madtjeneste uden at blive vasket først.

Robotten selv kan opdage, hvis folk eller ting står i vejen for den. Så kan den enten vente eller venligt bede folk om at træde til side, så den kan komme forbi. Den kan også selv håndtere døre og elevatorer, hvis de ellers er automatiserede.

Der færdes mange mennesker på et hospital, så for at undgå sammenstød er robotten gjort så høflig og fornuftig som muligt. Det betyder blandt andet, at den omhyggeligt og i god tid signalerer alt, hvad den gør.

Den har for eksempel blinklys på, og i mere usædvanlige situationer vil den bekendtgøre, hvad den vil gøre næst – formentlig i en frisk schweizisk drengestemme.

Robotten kan bære op til 500 kilo og bevæger sig i hurtigt gangtempo. Den har også en lillebror, der nærmest er en lille tønde på hjul. Den er beregnet til beskeder og for eksempel udbringning af medicin eller prøver.

Så se dig for næste gang, du er på et hospital og hører en frisk, schweizisk drengestemme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere