Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
En NAS gør det let at lave backup af dine filer og gøre dem tilgængelig for en større gruppe mennesker samtidig – om det så drejer sig om feriebilleder, musik, film eller dokumenter på arbejdspladsen. LG lancerer nu en serie nye NAS’er, med hver deres fordele.
N1T1 er den løsningen til den private brugere, der ønsker at gemme, dele og tage backup af filer. Enheden er kompakt med et tyndt og moderigtigt design og udstyret med et slot til harddisk samt en DVD-afspiller og -brænder. Derved kan den bruges til såvel netværkslagring som ekstern DVD-afspiller og -brænder.
Enheden benytter DLNA-teknologi, så det er muligt at afspille film eller musik, der er gemt på enheden, direkte på et DLNA-TV eller andre enheder i netværket, der understøtter DLNA. N1T1 kan tage backup-kopier af vigtige filer på flere computere i netværket, og hvis lagringskapaciteten på enheden er begrænset, bliver filerne brændt ned på en DVD.
N2B1 er verdens første NAS-enhed med et integreret optisk drev, der både kan aflæse og brænde i Blu-Ray. Enheden har plads til to fysiske harddiske, kan tilsluttes via hot-plug og giver en lagerplads på op til fire terabytes afhængig af konfigurationerne. Netværksopkobling, USB 2.0 og en fire-i-en kortaflæser gør det let og enkelt at lagre eller hente information fra enheden, der med DLNA kan installeres i netværket ved et tryk på en enkelt knap.
N4B2 har plads til fire harddiske. Med en lagringskapacitet på op til otte terabytes er N4B2 således en oplagt løsning for den mindre virksomhed, der har brug for en kompetent og simpel lagrings- og backupløsning. Hver harddisk kan konfigureres med forskellige RAID-indstillinger, så det både er muligt at udnytte den maximale lagringsplads og lave ”mirroring” af data på harddisken for på den måde at opnå større sikkerhed.
N1T1 er tilgængelig i slutningen af juni til 1599 kroner, mens N2B1 og N4B2 kan købes nu til henholdsvis 2999 og 7999 kroner.