Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu får vi tablets i Danmark

Endelig får vi mulighed for at se, hvad hysteriet handler om. Samsung og Toshiba er klar med tablets, der giver iPad kamp til stregen og har den kæmpe fordel, at de rent faktisk kan købes i danske butikker.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er blevet skrevet uendeligt meget om dem det seneste år. Indtil videre har det dog været stærkt begrænset, hvad vi danskere har fået lov at se til de famøse tablet-computere.

Nu sker der imidlertid ting og sager. Efteråret vil stå i tablet-computerens tegn, for selvom iPad nok ikke kommer til Danmark i år, er konkurrenterne klar til at indtage markedet.

De to første kombattanter har meldt sig på banen. Den ene fra Samsung og den anden fra Toshiba.

Af udseende ligner Samsung Galaxy ikke så lidt en iPad og er, ligesom Apples tablet, også en storebror til producentens smartphone Galaxy S.

Der er dog tale om en noget mindre maskine med skærm på blot 7 tommer og opløsning på 1024 x 600. Til gengæld får du indbygget tre-megapixel kamera med LED-blitz samt en webbrowser, der kan vise flash-filer.

Galaxy Tab har desuden 3G-forbindelse (HSDPA 7.2), WiFi (802.11n), bluetooth 3.0 og A-GPS. Styresystemet er Googles Android-operativsystem, og maskinen er derfor perfekt integreret med Googles tjenester.

Eksempelvis kan kalenderen synkroniseres med Google - og endda også Facebook. Du får også Google Maps og Google Maps Navigation samt Gmail og Exchange-understøttelse.

Galaxy Tab er tilgængelig i de danske butikker til oktober og får en temmelig pebret pris på 7.000 kroner.

Synes du, at det lige er i overkanten, er det måske nærmere Toshiba FOLIO, 100 du skal kigge efter. Den koster kun 2.999 kroner og er ligeledes i de danske butikker fra oktober.

FOLIO 100 har skærm på 10.1’’ tommer og betjenes ligesom Galaxy Tab via Android 2.2. Tilkoblingsmulighederne inkluderer sd-kortlæser, hdmi-stik, usb2.0, WiFi, bluetooth og et 1.3-megapixel front webcam.

Dlna-kompatibiliteten gør det muligt at streame musik, video og billeder mellem kompatible apparater og enheden, mens hdmi-docken lader dig bruge Toshiba FOLIO 100 som kommandocentral for hjemmets elektronikenheder.

Processoren er en kraftig Nvidea Tegra 2, der burde sikre fin ydelse samt en batterilevetid på op til syv timer. Alle modeller kommer med 16GB intern hukommelse og FOLIO 100 kan yderligere udvides med op til 32GB via SDHC-kortlæseren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere