Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Al din musik i samme højttaler

Altec Lansing har lavet en universel trådløs højttalerenhed, der lader dig streame musik via bluetooth i kompromisløs kvalitet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Meget af vores musik ligger efterhånden spredt på forskellige enheder som laptops, tablets og mobiltelefoner. Det er ikke altid lige hensigtsmæssigt, når man vil have adgang til musiksamlingen.

Altec Lansing er nu klar med en løsning, der gør, at du slipper for at tilkoble hver enkelt enhed skiftevis til anlægget for at høre musikken. Med inMotion Air får du en universel højttalerløsning, der trådløst afspiller musik, uden at du skal tilslutte kabler, docke enheder eller i hele taget foretage dig særlig meget.

Ved hjælp af bluetooth synkroniseres højttaleren nemt og lynhurtigt til alle kompatible musikenheder i op til 10 meters afstand – ved at tilslutte den medfølgende usb-dongle i computeren kan man endda afspille musik i op til 100 meters afstand.

Streaming af musik via bluetooth er ikke altid det, der giver den bedste lydkvalitet. Det har Altec Lansing løst med to nye teknologier, apt-X og Waves’ Maxx. Apt-X er en dekoder, der reproducerer musikken i en autentisk cd-lignende kvalitet uanset filkomprimeringen, mens Waves’ Maxx er en lydalgoritme, der sørger for at forstærke og raffinere lyden.

Hvis man ønsker at tilslutte enheder, som ikke er bluetooth-kompatible, kan dette også lade sig gøre via jackstik. Den medfølgende usb-dongle er desuden udstyret med en udgang til højttalere, så hvis man anvender sin computer med både kablede højttalere og den trådløse højttalerenhed kan begge højttalersystemer være tilsluttet computeren på samme tid.

inMotion Air vejer mindre end 500 gram og er udformet i et design, der gør det nemt at flytte enheden rundt i hjemmet – eller tage den med sig, når man skal ud. Og med det genopladelige Lithium-ion-batteri afspiller enheden musik i op til syv timer.

Højttaleren leveres med en fjernbetjening, der lader brugeren styre power, volumen og play/pause samt skifte mellem henholdsvis musiknumre og lydkilder. Fjernbetjeningen understøtter desuden iTunes og Windows Media Center.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere