Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er prisen på Samsungs nye tablet

Samsung Galaxy Tab 10.1 er verdens tyndeste tablet og udstyret med det nye Android 3.1-styresystem. Den er ude i august til en pris, der er væsentligt billigere end forgængeren.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sidste år lancerede Samsung sin første tablet, Galaxy Tab. Den har været den hidtil største konkurrent til Apples iPad. Nu udvider Samsung sortimentet med endnu en tablet.

Galaxy Tab 10.1 er intet mindre end verdens tyndeste af slagsen. På trods af dens store skæm på 10,1" er den således lettere end sin forgænger. Vægten er blot 595 gram og tykkelse kun 8,6 millimeter.

Styresystemet er det nye Android 3.1, som er udviklet specielt til tablets, og computerkræfterne leveres af en gigahertzprocessor med dual core. Galaxy Tab 10.1 har desuden hurtigt 3G-modem, som giver en download-hastighed på 21 megabytes i sekundet.

Skærmen er af lcd-typen og har opløsning på 1.280×800 pixels. På bagsiden findes 3MP kamera med led-fotolampe og på fronten 2MP kamera. Derudover er der WiFi 802.11 (a/b/g/n), usb 2.0, bluetooth 3.0. Allshare, Social Hub og Music Hub. Skrivefunktionen Swype og de fleste lyd- og billedformater understøttes, og det samme gælder Flash 10.2.

Samsung Galaxy Tab 10.1 fås med enten 16 eller 64 gigabyte hukommelse, og de vejledende priser bliver 4.600 kroner og opefter for en model med mobilt bredbånd og 3.700 kroner og opefter for en model kun med WiFi.

Galaxy Tab 10.1 ledsages af Galaxy Tab 8.9, som lanceres i september. Den deler mange af de samme features, men som navnet indikerer, har den en mindre skærm på 8.9". Galaxy Tab 8.9 kommer til at koste fra 4.400 kroner med mobilt bredbånd og fra 3.500 kroner kun med WiFi.

Priserne er væsentligt billigere end den første Samsung Galaxy Tab, som kostede 5.500 kroner, men stadig en anelse dyrere end iPad 2. Hvis Samsung har skabt et lige så godt produkt som sidst, kan der dog ikke være megen tvivl om, at de nok skal få langet nogle enheder over disken.

Læs vores anmeldelse af den første Samsung Galaxy Tab her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere