Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Netbook’ens tid er forbi

De små billige pc’er, som revolutionerede markedet for blot et par år tilbage, lever ikke meget længere, hvis man skal dømme efter Intels seneste udmelding.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Da netbook’en blev lanceret i 2007, vakte den stor opsigt. Fra en evig higen mod hurtigere og bedre vendte producenterne pludselig rundt og begyndte at lave små bærbare med lav ydelse, men til en pris, hvor alle kunne være med. Planen var at gøre pc-oplevelsen lettere og mere tilgængelig, og det lykkedes da også til en vis grad at nå et bredere kundesegment.

Men Intel er ikke tilfreds. Væksten var ikke så stor som forventet og frem for at rette fokus mod større brugervenlighed kom netbook’en blot til at handle om billigere pc’er. Det har Kas Yoshida, leder af Intels japanske afdeling, netop fortalt ved et pressemøde.

Intel er således skeptisk om netbook’ens fremtid. Efterhånden har den ikke meget relevans i en pc-verden, hvor de, der vil have simple og brugervenlige apparater, køber en tablet, og de, der vil have en lille og let transportabel pc, køber en ultratynd bærbar, som har langt større kræfter end de atomdrevne netbooks.

Priserne på processorer er faldet så meget, at det er lige så billigt at klemme en Core i3- eller en Core i5-processor ned i en bærbar, og strømforbruget på disse processorer er samtidig så lavt, at de snildt kan sidde i en lille 11-13"-maskine og på under 2 centimeter tykkelsen.

Fremtiden er således de nye ultrabooks, og selvom Intel ikke officielt vil afsige dens dødsdom, tyder meget på, at netbook’en langsomt går sin undergang i møde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere