Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Hidtil har HP’s Envy-brand været forbeholdt designlækre luksus-laptops i den dyre ende af skalaen. Nu udvider producenten imidlertid sortimentet med en printer, der ligesom computerne er udformet i elegant og stilrent design.
HP Envy110 e-All-in-One printer har også smarte egenskaber som internet-tilslutning samt ePrint- og AirPrint-teknologi, som gør det muligt at printe, uanset hvor du er – hvis du altså er på nettet og har e-mail-adgang. HP Envy110 kan købes nu og koster 1.999 kroner.
Sammen med den nye Envy-printer sender HP også en stribe Photosmart-modeller i handlen. De er designet til print af foto og dokumenter i hjemmet og er nemme at bruge. Her får man også ePrint og AirPrint, men prisen er væsentligt lavere end Envy-printeren. HP Photosmart 5510 koster 799 kroner, mens HP Photosmart 6510 koster 1.199 kroner, og HP Photosmart 7510 er prissat til 1.599 kroner.