Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kinect på vej til Windows

Bevægelsessensoren, der kendes fra spilkonsollen Xbox 360, fås snart også til pc’er.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den banebrydende bevægelsessensor til Xbox 360-spilkonsollen Kinect, kan sagtens bruges til andre hardwareplatforme, hvis der ellers findes software, som kan skabe forbindelsen til den. Mange har set et perspektiv i at bruge Kinect til andre formål eller til at forbedre spiloplevelsen på pc’er, men sensoren har været gift med spilkonsollen. Det ændrer sig nu, for Microsoft har for nylig frigivet et såkaldt software development kit, SDK, dvs. software, der sætter udviklere i stand til at parre deres hardware med Kinect-teknologien.

I den forbindelse kommer der også en ny version af Kinect-enheden selv, oplyser Craig Eisner, der står i spidsen for Microsoft Kinect-udvikling.
”Vi bygger på den eksisterende Kinect til Xbox 360. Vi har optimeret bestemte hardware-komponenter og foretaget firmwarerettelser, som gør den mere egnet til et pc-centreret scenarie,” forklarer han.

”Blandt de simple ændringer er en forkortelse af USB-kablet for at sikre stabilitet på en bred række af computere, og vi har indsat en lille dongle for at forbedre samspillet med andre USB-baserede enheder,” siger Craig Eisner.

Der er ny Kinect-firmware (programmer installeret i sensoren), så den er i stand til at ”se” objekter, som befinder sig tættere på end i den eksisterende version til Xbox 360. Denne nye ”near mode” vil give mulighed for en ny slags nærheds-applikationer, som passer meget bedre til den måde, de fleste af os bruger en pc på.

Der er utallige muligheder. Din pc kunne lægge sig selv i dvale, hvis du ikke sidder foran den, og det kunne forandre den måde, man laver PowerPoint-præsentationer på. Kinect kunne revolutionere pc-spil og meget mere – forestil dig for eksempel, hvad det kunne gøre ved de interaktive tavler, som man i dag finder i mange skolers klasseværelser.

Systemkravene er ikke så store. Man skal have Windows 7. Ældre versioner af Windows duer ikke. Endnu bedre er det helt sikkert med det kommende Windows 8.

Alt er dog ikke gode nyheder. Mens Xbox 360-sensoren koster under 1.000 kroner, kan Kinect-enheden til pc ventes at snige sig op på det dobbelte i pris.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere