Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Garmin klar med vandtætte action-kameraer

Virb er bygget til at modstå naturens elementer og giver mere end tre timers videooptagelser i fuld HD på en opladning.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Garmin er ikke så kendt for kameraer, men med Virb har de skabt en serie af action-kameraer i fuld HD. Virb er bygget til at klare optagelser under ekstreme forhold. Det stærke kamerahus overholder IPX-7 standarden, hvilket betyder at det kan modstå vandtryk i en meters dybde i op til 30 minutter. Skal du ned på rigtige dyk, kan du tilkøbe et dykkerhus til Virb, og der findes et væld af solide monteringsholdere som kan fastgøre kameraet til diverse håndtag samt surf-og snowboards, hjelme og andet.

Designet er slankt og aerodynamisk design og du skal blot skyde den store sideknap frem for at optage. Det genopladelige lithium-ion batteri giver dig mere end tre timers optagelse i fuld HD, og kan udskiftes under vejs.

I kameraet har WideVü optik og højopløselig Chroma-skærm på 1,4”, hvor du kan styre menuindstillinger, kameraopsætning og afspilning af optagelser. Skærmen bruger ambient lys i stedet for batterikrævende baggrundsbelysning, og er derfor lettere at se og betjene i fuldt sollys.

Den digitale teknologi til billedstabilisering korrigerer kamerarysten og med korrektion af optisk forvrængning kan du automatisk fjerne det fiskeøje-look, der er karakteristisk for actionkameraer.

Ud over video i høj kvalitet, kan Virb tage 16 megapixel stillbilleder, billedserier og intervalbilleder. Du kan desuden tage stillbilleder, mens du optager video. Virb har micro HDMI-udgang til afspilning af video og port til microSD op til 64 GB.

Den dyre version af kameraet, Virb Elite, har højsensitiv GPS, accelerometer, højdemåler og Wi-Fi, så du kan tilslutte din smartphone via en gratis app til iPhone eller Android. Virb Elite er præinstalleret med specifikke aktivitetsprofiler så du kan se lokationen og måle hastighed, højde, puls (skærm sælges separat) og mere mens du optager. Disse data kan ses direkte på enheden, eller indlægges på selve videooptagelsen under efterredigering.

Derudover er Virb Elite i ’ski mode’ i stand til at kende forskel på, om du køre ned af bjerget eller er på vej op med skiliften. I denne indstilling tænder Virb Elite automatisk og starter optagelsen, når du suser ned ad bjerget, og går derefter i standby på skiliften. Det sparer batteri og hukommelse, og hjælper dig med at få alle oplevelser i kassen.

Kameraerne forventes i handlen i løbet af oktober. Den vejledende pris for Virb bliver 2.399 kroner, mens Virb Elite kommer til at koste 3.199 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere