Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ugens bedste elektronik-køb

Der er mange penge at spare på gode gadgets i denne uge. Læs her hvor du gør de bedste køb ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mangler du en ny computer til hjemmet, men ønsker ikke et stort skrummel af en stationær, så skulle du måske overveje en elegant alt-i-en-computer. Her får du computer og skærm i samme enhed, så du slipper for kabelkaos og besværlig opsætning. MSI Adora 24 er en glimrende af slagsen. Den har stor touchskærm samt hurtig ydelse og et væld af gode funktioner. Alt om DATA var begejstrede for maskinen – læs anmeldelsen af MSI Adora 24 her.

Prisen var 9.099 kroner, da den kom på markedet, men der er mere end to tusind kroner at spare på den nu – se prisen på MSI Adora 24 her.

Er det i stedet en god mobil, du er på udkig efter, og foretrækker du en Android-model, så er det værd at kigge nærmere på Nexus 5. Den kom på markedet sidste år, men kan på mange punkter stadig matche nogle af de nyeste mobiler. Ydelsen er god, skærmkvaliteten flot og designet let og elegant. Da det er Google, der står bag mobilen, er den samtidig først i rækken til at modtage de nyeste Android-opdateringer. Alt om DATA syntes rigtig godt om mobilen – læs anmeldelsen af LG Nexus 5 her.

Mobilen kom på markedet til 4.000 kroner, men prisen er nu faldet til tæt på det halve – se prisen på LG Nexus 5 her.

Mange har efterhånden erstattet kompaktkameraet med en smartphone, men de små kameraer har nu ikke helt mistet deres berettigelse endnu. De bedste kompaktkameraer kan nemlig levere resultater, som selv store spejlreflekskameraer kan have svært ved at matche. Med Sony RX 100 III får du kamerateknik af høj klasse samt et udvalg funktioner, der kan tilfredsstille selv den kræsne foto-entusiast. Alt om DATA var særdeles imponerende over det lille kamera – læs anmeldelsen af Sony RX 100 III her.

Du måtte slippe 6.899 kroner for kameraet, lige da det kom på markedet, men nu er det blevet væsentligt billigere – se prisen på Sony RX 100 III her.

Selvom mere og mere af vores computer-indhold forbliver i det digitale domæne, er det de færreste der helt kan undvære en printer. Ønsker du en maskine, der udskriver både billeder og dokumenter i flot kvalitet, og som kan printe trådløst fra din mobil, bærbar og tablet, så er det værd at kigge nærmere på Canon Pixma MG7150. Den fik stor ros hos Datatid, da magasinet havde den til test – læs anmeldelsen af Canon Pixma MG7150 her.

Prisen var 1.300 kroner, da printeren kom på markedet, men der er gode penge at spare på den nu – se prisen på Canon Pixma MG7150 her.

Er du på udkig efter en god lille tablet, som er velegnet til film og underholdning, så er Lenovo Yoga Tablet 8 helt perfekt. Den slanke tablet har gode højttalere og er udstyret med en udklappelig fod, så den kan stilles oprejst. Således udgør den en fin lille lomme-biograf, som du let kan have med på farten. Datatid var begejstrede for den – læs anmeldelsen af Lenovo Yoga Tablet 8 her.

Den kom på markedet til 1.790 kroner, men prisen er faldet mange hundrede kroner nu – se prisen på Lenovo Yoga Tablet 8 her.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere