Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Det bliver de vigtigste 10 vigtigste trends i 2015

På tærsklen til det nye år afslører Ericsson ConsumerLab nu deres årlige trends-rapport, der beskriver de vigtigste forbrugertrends for 2015 og frem.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

René Skytte Christoffersen, strategisk direktør hos Ericsson Danmark, har nærlæst rapporten. "Det er især spændende, at i 2015 er stream-tv mere udbredt end almindeligt flow-tv. Vi forbrugere vil se vores film og tv-programmer når og hvor det passer os, på både smart-tv, mobilen og tablet. Det er også interessant, at forbrugerne nu forventer, at der kommer mere teknologi ind i hjemmet baseret på M2M-løsninger. For eksempel ønsker de sensorer, der registrerer el- eller vandproblemer i hjemmet og overvågning af el-apparater i f.eks. køkkenet. Endelig fremhæver rapporten også, at forbrugerne efterspørger interaktive kort med trafikinfo i real-tid i fremtidens storby, således at man kan se hvilke veje, fortove og pladser der er fremkommelige".

Her er de 10 vigtigste forbrugertrends for 2015 og frem:

• Den streamede fremtid. Forbrugsmønstre for medier bliver globale. Seere skifter til brugervenlige on-demand tjenester, som kan ses på mange forskellige enheder. 2015 bliver første gang flere mennesker vil se streamet indhold end traditionelt flow-TV på ugentlig basis.

• Det teknologiske hjem. Hjemmesensorer, der registrerer vand- og elektricitetsproblemer, eller hvornår familiemedlemmer kommer og går, har stor interesse blandt forbrugere.

• Deling med tankens kraft. Der vil opstå flere nye kommunikationsmåder, der gør det lettere at komme i kontakt med venner og familie. Mange smartphone-ejere kunne godt tænke sig at bruge wearables til at kommunikere med andre direkte gennem tankens kraft - og tror, at det vil være udbredt i 2020.

• Intelligente borgere. Idéen bag intelligente byer er spændende, men det der virkelig gør en by intelligent, er borgernes adfærd i dagligdagen. I takt med at internettet gør os bedre informerede, træffer vi bedre beslutninger. Forbrugerne mener, at digitale kort med trafikinformation, energiforbrugs-apps og vandkvalitetsmålere er udbredt i 2020.

• Deleøkonomi. I takt med at internettet gør det muligt at dele oplysninger lettere end nogensinde, bliver potentialet for deleøkonomi enormt. Halvdelen af alle smartphone-ejere er åbne for, at udleje deres lejlighed, deres husholdningsapparater eller fritidsudstyr, da det både er belejligt og kan spare dem penge.

• Den digitale pung. 48% af alle smartphone-ejere vil hellere bruge deres telefon til at betale for varer med, og 80% mener, at smartphonen vil have erstattet pungen i 2020.

• Privat data. Selvom informationsdeling kan være godt, kan smartphone-ejere ikke se idéen i, at have alle deres data fritliggende. 47% af smartphone-ejere vil gerne kunne overføre penge og betale med deres smartphones uden automatisk at dele personlige oplysninger. 56% af alle smartphone-ejere ser gerne, at al deres internet-kommunikation er krypteret.

• Længere liv. Smartphone-ejere mener, at cloud-baserede tjenester har potentialet til at give dem et sundere og længere liv. Fitness-apps, pulsmålere og tallerkener, der kan analysere vores mad, kan forlænge vores liv med op til to år per opfindelse, mener forbrugerne.

• Hjemmerobotter. Forbrugere byder idéen om at have robotter i hjemmet velkommen. 57% af de adspurgte forbrugere ser gerne, at en robot ordnede deres vasketøj, imens 36% gerne vil have en robot til at holde dem med selskab derhjemme.

• Alt er forbundet for børn. Børn vil fortsætte med at efterspørge, at den fysiske verden er lige så forbundet, som skærmene på deres mobil og tablet. 46% af smartphone-ejere mener, at børn kommer til at forvente, at alt er forbundet, når de bliver ældre.

Resultaterne fra rapporten "10 Hot Consumer Trends for 2015 and Beyond" kommer fra Ericsson ConsumerLabs verdensomspændende forskningsprogram. I år har forskningen især fokuseret på smartphone-ejere i alderen 15-59 i London, New York, San Francisco, Moskva, Sydney, Tokyo, Mexico City, Sao Paulo, Shanghai og Johannesburg. Undersøgelsen repræsenterer statistisk 85 millioner internetbrugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere