Test: Asus Chromebook Flip C302C: High end Chromebook sætter barren højt

Normalt er Chromebooks kendetegnet ved at have en meget basal funktionalitet og en tilsvarende lav pris. Men ind i mellem er der som her tale om en bærbar, der sprænger rammen.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Asus Chromebook Flip C302C skiller sig ud fra mængden af Chromebooks, den koster en del mere, end hvad man er vant til at skulle betale for en Chrome-book.

Det er der så også gode grunde til, hvilket vil blive belyst senere. Som alle andre Chromebooks baserer C302C på Chromium operativsystemet, og brugsmønsteret er kraftigt rettet mod internetbaserede programmer, der afvikles i Chrome-browseren.

Hardwaren hører derfor til i den beskedne ende af skalaen, hvilket ikke er negativt for bruger-oplevelsen, da operativsystemet og brugsscenariet kræver meget mindre af hardwaren end eksempelvis Windows.

Den lille eMMC på 32 GB ville blive betegnet som latterlig lille på en Windows-bærbar, men fordi det meste brug er lagt an på onlineafvikling, er det passende her.

Chromebooks er også sikre og ukomplicerede, typen har derfor opnået stor udbredning i forbindelse med undervisningsformål.

De interessante forskelle

Nok er Flip C302C en Chromebook med alt, hvad det indebærer, men den for typen høje pris bunder også i noget håndgribeligt.

Den er først og fremmest yderst velbygget. Grundlæggende er der tale om et anodiseret aluminumskabinet med håndledsstøtte af matchende plastmateriale. Samlinger og materialekvalitet holder også en flot standard.

Men en af de ting, der adskiller Flip C302C fra hovedparten af Chromebooks, er for det første, at den er udstyret med en touchskærm. Det andet er, at den bærbare er en 2-i-1-konstruktion.

Det gør, at man kan anvende den som traditionel bærbar, den kan anvendes i telt modus, og så kan skærmen vippes 360 grader således, at man kan benytte den som tablet.

Med en vægt på 1,20 kg er den heller ikke så tung, at man mister lysten til at bruge den som tablet.Et andet stort plus ved Flip C302C er, at den understøtter brugen af Android-apps. Det vil sige, at man kan downloade og bruge alle de apps, som er tilgængelige på Google Play.

Det øger brugerens mulig-heder betragteligt, og på nuværende tidspunkt er det langt fra en selvfølge, at ens Chromebook understøtter Android-apps.

Den bærbare er udstyret med to USB 3.1 Type-C generation 1-porte, og en SD-kortlæser hvilket er ganske udmærket for typen.

Glimrende brugsoplevelser

En ting er, at konstruktionen i det overordnede er god, men når brugeroplevelsen også lægger et ekstra lag til oplevelserne, bliver det hele endnu bedre.

Det starter med den 12,5" store skærm med full HD-opløsning. Den har ikke en ultrahøj opløsning, heller ikke den højeste blandt Chromebooks, men den er lysstærk og har et klart og farvestrålende billede, man kommer til at holde af. Karakteristika passer til den påtænkte anvendelse.

Og med en pixeltæthed på 176,2 ppi er der stadig tale om en virkelig detaljerig skærm. Skal man brokke sig lidt kunne kontrastniveauet være lidt bedre.

Tastaturet er et andet plus ved denne Chromebook, tasterne er tilpas store, den indbyrdes plads mellem dem giver også gode indtastningsmuligheder. Tasterne har mellemlang vandring, der kræves ikke meget kraft for at aktivere dem, men man mødes af en rolig, men bestemt feedback ved brug.

C302C i hverdagen

Som Chromebook er Flip C302C i sagens natur ikke noget hardwaremonster, men det er der alligevel heller ikke behov for til de opgaver, den skal udføre. Det meste er browserbaseret, og til formålet er den rigeligt stærk.

Man kan ganske vist få Chromebooks med stærkere processorer, men her følte vi, at vi egentlig havde power nok.

Vi slutter af med en glædelig meddelelse, batterilevetiden er virkelig god, Flip C302C kunne vi ved blandet brug holde kørende i 10 timer 30 minutter.

 

Læses lige nu

    KMD A/S

    SAP-arkitekt

    Midtjylland

    Kromann Reumert

    Legal Tech & AI Engineer

    Københavnsområdet

    Shure Scandinavia A/S

    Senior DevOps Developer

    Københavnsområdet

    Event: SAP Excellence Day 2026

    It-løsninger | Nordhavn

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    24. februar 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil