Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Acer præsenterer stærke Chromebooks til billige priser

Chromebook Spin 514 er den første Chromebook med AMD Ryzen Mobile-processorer og AMD Radeon-grafik.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Acer præsenterede i går aftes den første Chromebook med AMD Ryzen 3000 C-seriens nye mobile processorer og AMD Radeon-grafik

Den nye Acer Chromebook Spin 514 er Acers første produkt, der udnytter den nyeste generation af AMD Ryzen mobile processorer. Baseret på den kraftige Zen-arkitektur sikrer AMD Ryzen mobile-processorerne hurtige opstartstider og lang batterilevetid.

Som et resultat heraf kan du streame indhold, bruge flere apps samtidig eller kører Office-produktivitetsværktøj. Den nye Chromebook kan endda hjælpe kunder med at tackle mere udfordrende projekter til arbejde og skole såsom videoredigering og kodning.

Acer Chromebook Spin 514 inkluderer også AMD Radeon-grafik, så du får en forbedret oplevelse af gameplay, streaming og oprettelse af indhold. Modeller med AMD Ryzen 7 3700C eller Ryzen 5 3500C quad-core processorer leveres med indbygget AMD Radeon Vega Mobile grafik for yderligere grafisk ydeevne.

Den energieffektive AMD-processorteknologi bidrager til Acer Chromebook Spin 514s tynde og lette design, der leverer op til 10 timers batteritid og kan let tages med på farten, da den kun vejer 1,55 kg og er 17,35 mm tynd. Derudover leveres Chromebook Spin 514 med op til 16 GB DDR4 DRAM og op til 256 GB lagerplads.

Holdbart design og lang batterilevetid

Acer Chromebook Spin 514s slanke ydre er lavet af anodiseret, sandblæst aluminium og har et diamantskåret mønster på toppen og touchpad. Den har holdbarhed i militærklassen (U.S. MIL-STD 810H1-kompatibel2) og har et forstærket metalkabinet, der modstår buler, slag og korrosion. Computeren er designet til at overleve fald fra højder på op til 122 cm og modstå op til 60 kg nedadgående kraft.

Dens 14-tommer store Full HD IPS-touchskærm er dækket af Corning Gorilla Glass, så den modstår ridser, mens den samtidig giver jævn respons. Den slanke 6,1 mm ramme giver et 78% skærm-til-krop forhold. Derudover er der baggrundsbelyst tastatur med konkave taster, som skal give en bedre skriveoplevelse.

Chromebook Spin 514 har et konvertibelt design og kan åbnes hele 360 grader, så berøringsskærmen kan bruges til samarbejde, deling, præsentation eller at skrive i en række forskellige rum og miljøer.

Nyeste forbindelser

Den nye Acer Chromebook har to USB Type-C-porte, der begge understøtter USB 3.2 generation 1 (op til 5 Gbps), DisplayPort via USB-C og USB-opladning. Den har også to USB 3.2 generation 1-porte, hvoraf en af dem understøtter opladning, selv når computeren er slukket. Chromebook Spin 514 har også en MicroSD-kortlæser. Udvalgte modeller har også en HDMI-port, så du nemt kan tilslutte den til projektorer under møder og i klasseundervisningen.

Der er dobbelt integreret stereohøjttalere og to mikrofoner, så du kan foretage videoopkald og anvende det integrerede Google Assistant.

Dual-band Wi-Fi 5 (802.11a/b/g/n/ac) med 2x2 MU-MIMO-teknologi giver hurtig trådløs forbindelse, mens Bluetooth 5.0 gør det nemt at tilslutte tilbehør.

Også til business

Acer Chromebook Enterprise Spin 514 giver sikkerhed, virksomhedsfunktioner og omkostningsbesparelser, hvilket hjælper virksomheder med at administrere enheder i stor skala. Chromebook Enterprise giver adgang til de indbyggede forretningsfunktioner i Chrome OS og Acer Chromebooks ved at gøre det muligt for IT-ansvarlige at sikre, konfigurere og understøtte at arbejde i skyen.

IT-administratorer kan køre opdateringer, konfigurere apps, bruge udvidelser til at øge browserfunktionalitet, opdatere politikker og meget mere med dens webbaserede styring.

Med zero-touch tilmelding kan IT-afdelinger levere Acer Chromebook Enterprise Spin 514 direkte til slutbrugere og enheden vil automatisk tilmelde sig virksomheds administration, så snart slutbrugeren opretter forbindelse til internettet. Chrome OS forenkler processen med at implementere, administrere og drifte en skybaseret-arbejdsstyrke.

Acer Chromebook Enterprise Spin 514 leveres med op til 16 GB DDR4 DRAM og op til 256 GB hurtig PCIe NVMe SSD-lagring.

Den nye Chromebook Spin 514 og Chromebook Enterprise Spin 514 understøtter både apps via Google Play og webbaserede apps, så kunderne får adgang til alle de apps, de elsker at bruge for at øge produktivitet, kreativitet, tjenester og mere.

Lave priser

De nye Chromebooks kommer på markedet i april til følgende priser:

Chromebook Spin 514 - CP514-1H: 3.499 kroner

Chromebook Enterprise Spin 514 - CP514-1WH: 4.499 kroner




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Testmanager med agilt mindset

Danmarks Meteorologiske Institut

Medarbejder til agil porteføljestyring

VikingGenetics

Data Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere